Gå til hovedindhold
Jobbet "Erfaren konstruktionsingeniør til voksenede projektteam" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu
chevron_leftForrige

Erfaren konstruktionsingeniør til voksenede projektteam - Aarhus

Vi oplever en øget tilgang af opgaver og har brug for endnu en dygtig kollega – måske det er dig. Hos os får du ansvaret for dine egne projekter, bliver mentor for yngre kollegaer og ikke mindst, så bliver du en del af et utrolig stærkt socialt miljø – hvor den uformelle og ligefremme tone præger teamet og arbejdskulturen.

Samarbejde med arkitekter
Afdelingen du bliver en del af yder rådgivning i hele Østjylland. I Silkeborg har vi ”boet” sammen med arkitekter i halvandet år og i Aarhus flytter vi sammen omkring årsskiftet – og det glæder vi os utrolig meget til. Vi er rigtig langt med udviklingen og udførelsen af integreret design, hvor Sweco leverer alle rådgivningsydelser til hele byggeriet, helt fra lokalplan og skitsering til nøglefærdigt byggeri – det er den type projekter, vi brænder for, og det er her, vi kan differenciere os fra andre rådgivere.

I en hverdag med mange fagligheder og kulturer er det vigtigt at være åben for nye ideer og initiativer – og generelt se muligheder i stedet for begrænsninger. Passer det på dig, vil du helt sikkert føle dig godt tilpas i Sweco. Vi går forrest ift. bæredygtighed og forsøger at få dette indarbejdet i vores projekter helt fra de allertidligste faser således, at vores kunde får et så fremtidssikret byggeri som muligt. 

Alsidig hverdag med spændende opgaver
Teamet består af en god fordeling af mere eller mindre erfarne ingeniører samt BIM-medarbejdere. Det faglige niveau er højt i vores team, og vores kultur gør det helt naturligt at sparre meget med hinanden og med de øvrige konstruktionsteam, hvad enten det er i ind- eller udlandet. Vores ordrebog bugner af spændende projekter, som spænder vidt inden for undervisning-, kontor-, erhvervs- og boligbyggeri, og flere er på vej.

Vi har helt unikke kompetencer inden for træbyggeri med bl.a. Mjøstårnet på cv’et, og vi forudser at træbyggeri kan blive et stærkt alternativ til de knap så bæredygtige materialer, som præger byggebranchen i Danmark – du vil derfor få mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for netop træbyggeri.

For os er det, at du er fagligt dygtig en selvfølgelighed, men det er vigtigt, at du brænder for faget og har det drive, der kræves i vores firma, hvor ansvaret og beføjelserne er fordelt decentralt og helt ude på projekterne. For os er det allervigtigste, at vi leverer de bedste projekter, og at alle projektmedarbejdere deltager i den tværfaglige dialog. Du får ansvar for projektering af bærende konstruktioner, budgettering og fagtilsyn, inden for såvel nybyggeri og renovering. Du kommer til at arbejde med både små og store projekter.

Konstruktionsingeniør
Du er uddannet konstruktionsingeniør og har solid erfaring med projektering og ledelse af projekter inden for bærende konstruktioner. Du har prøvet konstruktionsfaget fra rådgiversiden og meget gerne fra entreprenørsiden og er vant til at sidde med større, komplekse projekter.  

Du er struktureret i dit arbejde og går til projekterne på denne måde og har evnen til at gennemskue det statiske princip i eksisterende konstruktioner. Da der er meget kommunikation i jobbet (dialog med kunder, vigtige noter til tegninger, arbejdsbeskrivelser m.m.) er det vigtigt, at du formulerer dig klart og præcist i skrift og tale.

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Kontaktinformation
Kontakt Martin Agerbo på telefon 4059 7313 hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Brug linket for at sende din ansøgning med relevante dokumenter i dag eller senest d. 13. april 2020. Vær venligst opmærksom på at vi løbende indkalder til samtaler.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder