Jobbet "Erfaren konstruktionsingeniør og disciplinleder" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Erfaren konstruktionsingeniør og disciplinleder i Byggeri Vest, Aarhus (26981)

I takt med, at vi vinder flere udfordrende projekter opstår et øget behov for fagligt stærke profiler til løsning af opgaverne. Vi søger derfor en konstruktionsingeniør/disciplinleder, der som os, nyder at løse opgaver i fællesskab - opgaver der alle skaber værdi for vores COWI og vores kunder.

Vi er en af Danmarks største rådgivere, og vi har travlt med mange store projekter i Danmark - og har flere potentielle opgaver på vej. Vil du arbejde med projektering og udbud af bærende konstruktioner? Og har du flair for projektledelse? Så læs videre her.

En alsidig hverdag
Med vores stærke interne netværk med specialister inden for alle afkroge af byggeri, bliver vi betragtet som en god partner for vores kunder. Vi er mere end 58 dedikerede medarbejdere i COWIs afdeling for byggeri i Aarhus og omkring 350 fordelt i resten af COWIs division for byggeri i Danmark. Vi arbejder på projekter fra første tanke til sidste udførsel. Vi tror på, at man har det bedre, når man synes, at det man laver er sjovt og meningsfuldt. Vi lægger derfor vægt på at vores projekter skaber værdi, og at vi har et godt kollegaskab med oprigtig interesse for hinanden. Du vil referere til sektionsleder René Kejser Dyrholm, men vil have dit daglige samarbejde med resten af organisationen på et tværfagligt plan. Vi arbejder og tænker i netværk for at optimere kompetencer og ressourcer, hvilket også er årsagen til at vi samarbejder med faggrupper som f.eks. geoteknikere.

Du vil blive tilknyttet vores sektion for bærende konstruktioner i afdelingen for byggeri i Aarhus, hvor vi beskæftiger os med både større og mindre konstruktionsopgaver. Som konstruktionsingeniør/ disciplinleder hos os kommer du til at arbejde med mange forskellige konstruktionsopgaver, der har fokus på tværfagligt samarbejde i Danmark og udlandet. Blandt andet i  projekteringsfaserne har vi et tæt samarbejde med vores kollegaer i Indien, som primært varetager vores modelleringsarbejde.

Dine opgaver vil omfatte:

  • Projektering og udbud af bærende konstruktioner
  • Disciplinledelse af konstruktionsprojekter
  • Udarbejdelse af interne budgetter for konstruktionsprojekter
  • Projektledelse
  • Tilbudsarbejde
  • Vedligeholde/skabe gode relationer til kunder
  • Oplæring og faglig sparring med andre medarbejdere
  • Deltage i den faglige udvikling af afdelingen
  • Identificere og sikre udviklingen af 'best practices'
  • Skabe interne relationer, der understøtter forretningens udvikling og samarbejdet på tværs af COWI.

Fagligt velfunderet og gode samarbejdsevner
Vi forestiller os, at du er fagligt velfunderet og at du er uddannet diplom- eller civilingeniør. Desuden har du 10 til 15 års erfaring. Du har solid erfaring med konstruktionsprojekter og et indgående kendskab til projektering og bærende konstruktioner. Erfaring med international samarbejde vil være en fordel, men er ikke et krav.

Det vigtigste er, at du kan genkende dig selv i følgende:

  • Du vil være med til at sætte dit fodaftryk på fremtidens byggeri
  • Du har faglig stolthed og har en ambition om at være blandt de bedste
  • Du har gode samarbejdsevner og vil gerne dele din viden og erfaringer med dine kollegaer
  • Du motiveres af samarbejdet om at finde de rigtige løsninger i tværfaglige opgaver
  • Du trives i en, til tider, travl hverdag og bevarer roen i stressede situationer
  • Du kan selvstændigt varetage kommunikationen med kunder og entreprenører
  • Du er entusiastisk og arbejder selvstændigt, målrettet og struktureret
  • Du har god energi og respekt for andre
  • Du er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk.

COWI som arbejdsplads
Vi kan tilbyde et spændende og udfordrende job i et internationalt miljø med mange forskelligartede projekter inden for byggeri. Herudover, er der mulighed for deltagelse i spændende projekter i både Danmark, Skandinavien og udlandet samt personlig og faglig udvikling. Du vil få gode kolleger og indgå i vores afdeling, der har et højt fagligt niveau og en uformel tone. Vi vil have høj kvalitet og trives med måling og evaluering, men tror ikke på performance-kultur.

Interesseret? 
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

René Kejser Dyrholm, Sektionsleder for konstruktioner, Byggeri
Tlf.: 4176 2547

Vi ser frem til at modtage dit cv og din ansøgning hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende, dog senest onsdag d. 25. januar 2018.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder