Jobbet "Erfaren Konstruktionsingeniør " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi befinder os i en spændende tid med mange nye opgaver, og en bred ordretilgang fra vores gamle og trofaste kunder, samt mange nye kunder.

Vi løser opgaver over hele landet og arbejder i tværfagligt team, hvor der såvel er unge som erfarne kollegaer, der alle er højt kvalificeret.

Du vil blive en del af det tværfaglige team med engagerede kollegaer, der behersker faglighed inden for forskellige faggrupper.

Vi søger en ingeniør til tiltrædelse d. 01.09.2018.

Jobbeskrivelse:
Vi søger en ingeniør med flere års erfaring til varetagelse af arbejdsopgaver primært indenfor projektering af bærende konstruktioner. Vi lægger vægt på at du har erfaring med større byggeriopgaver, især etagebyggeri.

Du skal være fagligt velfunderet, have overblik, udvise ansvarlighed og have lyst til at løse et bredt udbud af opgaver på en alsidig og kreativ måde.

Vi forventer desuden, at du kan tage initiativ, arbejde selvstændigt og være ansvarlig for egne opgaver, såvel som indgå i samarbejde i projektgruppe med andre faggrupper, samt at du kan håndtere kundekontakt og generelt formulere dig i skrift og tale.

Vi søger en medarbejder som har lyst til at indgå i et dynamisk team og være med til aktivt at sætte sit præg på virksomheden. Derudover forventer vi, at du som kollega har en positiv indstilling og vi lægger vægt på at du er imødekommende, venlig og med en god portion humor, der kan passe ind i vores energiske team i en behagelig og afslappet atmosfære i et uformelt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder:
Vi kan tilbyde fast ansættelse i et spændende og udfordrende job i et ingeniørfirma med et bredt fagligt fundament. Vi er en mellemstor virksomhed på omkring 20-25 medarbejdere med en flad organisationsstruktur, der giver hurtige beslutningsprocesser og kort vej mellem medarbejder og ledelse, og i øvrigt stor medarbejder indflydelse på både arbejdsopgaver og det sociale miljø.

Som projekterende ingeniør bliver du en del af et stort fagligt hold, ligesom du på projekter ofte har kundekontakt og samarbejder tæt med både arkitekter og entreprenører. Det indbefatter at du har systematik, overblik og sans for god kommunikation.

Vi udfører altid vores opgaver i tæt samarbejde og der vil altid være faglig sparring med kollegaer løbende igennem projekterne.

Du vil hos Svend Poulsen få rig mulighed for personlig og faglig udvikling samt mulighed for medindflydelse på egen arbejdssituation.

Vi tilbyder attraktive ansættelsesforhold med tryghedsordning, personalegoder, kantineordning og faste sociale arrangementer.

Interesseret?
Send en skriftlig ansøgning på dansk indeholdende CV og andre relevante bilag snarest mulig - og gerne inden fredag d. 03.08.2018 på mail via "Ansøg" linket.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Tegnestuechef Henrik Kristiansen på 2016 7866

Eller besøg vores hjemmeside www.svendpoulsen.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder