Skip to main content
  • Dette job er ikke længere tilgængeligt.

Erfaren kalkulationsingeniør til anlægsarbejder

Vil du være med til at vinde projekter inden for jord-, kloak- og betonarbejde? Har du fokus på kundens behov og forventninger, også når du har travlt?  

Aarsleffs afdeling Anlæg & Byggeri søger en kalkulationsingeniør, som får base på vores kontor i Hvidovre. 

Jobbet 
Du vil blive involveret i hele tilbudsgivningen, og dine opgaver vil blandt andet være: 

  • planlægning og organisering af tilbud, herunder deltagelse i besigtigelser og formøder 
  • opmåling og kalkulation i forbindelse med tilbudsgivning  
  • indhentning og forhandling af priser fra leverandører og underentreprenører 
  • fastlæggelse af udførelsesmetoder i samarbejde med vores specialister 
  • udarbejdelse af tilbudsdokumentation i samarbejde med dine kolleger, herunder tidsplaner, arbejdsbeskrivelser og risikoanalyser  
  • vurdering af udbudsbetingelser og deltagelse i kontraktforhandlinger. 

Du vil blive en vigtig del af teamet i Aarsleff Anlægs tilbudsgruppe, hvor der arbejder cirka ti medarbejdere med samme eller lignende opgaver. 

Vi forventer, at du 

  • har en teknisk uddannelse som fx ingeniør eller konstruktør med mindst fem års erfaring fra branchen  
  • har erfaring med tilbudsgivning og gerne kendskab til kalkulationssystemet Sigma 
  • selvstændigt kan drive et komplekst og langvarigt udbud, fra opstart til overdragelse til produktion 
  • arbejder systematisk og har sans for detaljerne 
  • er dygtig til at kommunikere både på dansk og engelsk 
  • er aktivt opfølgende i din arbejdsmåde, fordi du har mange forskellige samarbejdspartnere og deadlines 
  • kan arbejde selvstændigt, men samtidig formår at indgå positivt i et teamsamarbejde i såvel afdelingen som på projektet 
  • bidrager til et sikkert og værdiskabende arbejdsmiljø. 

Vi tilbyder 

  • spændende udfordringer i en dynamisk og international virksomhed 
  • et tæt samarbejde og et stærkt fagligt miljø i tilbudsgruppen 
  • en uformel organisation med stor frihed under ansvar 
  • en virksomhed, der vil være bedst i branchen på arbejdsmiljøområdet. 

Interesseret? 
Du er velkommen til at kontakte tilbudschef Lise Blaabjerg på 4044 2394 for at få yderligere oplysninger. 

Klik på Ansøg herunder for at sende din ansøgning. 

Vi behandler ansøgningerne løbende og skal have din ansøgning senest den 9. december 2016. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
Hvidovre
keyboard_arrow_up
Startdato
17. november 2016
keyboard_arrow_down
Slutdato
09. december 2016
phone
Kontakt
work
Jobtype
Fastansættelse