Jobbet "Erfaren kalibreringsingeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Stillingsområde
Har du minimum 5 års erfaring med kalibrering/måleteknik i en GMP virksomhed? Har du dyb forståelse og interesse for måleteknik og måleinstrumenter? Og har du lyst til dialogen med kunderne om måletekniske udfordringer og usikkerhedsberegninger? 

Så er du måske vores nye kollega i Utility & SCADA teamet hos ALK Hørsholm. Vi er en del af teknisk afdeling, der bl.a. står for service og vedligehold, forsyninger til produktionen, samt større udstyrs-anlægskvalificeringer. Teamet har udstyrsejerskabet for vores forsyninger til produktionen, bl.a. SCADA, PLC, HVAC, WFI, PW, Nitrogen, samt måleteknik og kalibreringsudstyr, og vi søger lige nu en ingeniør eller lignende til at varetage fagområdet kalibrering og måleteknik samt udstyrsansvaret for målenormaler/ referencer.

Arbejdsopgaver

  • Rådgivning inden for kalibrering, måleteknik og måleinstrumenter. Sparring med kunder og teknikere. Holde dig opdateret inden for fagområdet.
  • Risikovurderinger på kalibreringsperioder
  • Udførelse og kontrol af matematiske beregninger, fx usikkerhedsberegninger på udførte kalibreringer
  • Review af logbøger
  • Almindelige GMP relaterede opgaver, herunder håndtering af afvigelser og ændringssager med fokus på måleteknik og kalibrering

Vi forestiller os at du 

  • Har en uddannelse som ingeniør, fysiker eller anden relevant teknisk uddannelse
  • Har generel forståelse for måleteknik, herunder ledningsevne, flow, tryk, differenstryk, vakuum, temperatur og fugt
  • Har viden om og forståelse for måleinstrumenter og er interesseret i deres funktion
  • Har dybdegående kendskab til krav til måleinstrumenter, herunder nøjagtighed og tilhørende regulatoriske krav
  • Har en god forståelse for databehandling, gerne måleteknisk databehandling
  • Har erfaring med kvalificering af måleudstyr (fx stand-alone måleudstyr/laboratorieudstyr), herunder kravsspecifikationer, protokoller og udførelsen af test, samt rapportering
  • Har en god grundlæggende GMP forståelse gennem tidligere beskæftigelse i branchen

Vi tilbyder
ALK tilbyder et dynamisk og behageligt arbejdsmiljø med inspirerende og udfordrende arbejdsopgaver. Resultaterne af din indsats vil være mærkbar gennem hele organisationen og du vil have mulighed for aktivt at påvirke og udfordre status quo. Vores flade strukturer tiltrækker selvstændige individer, der kan lide at mærke forretningens udvikling og nyder at være tæt på beslutningsprocessen. Du vil blive en del af et engageret og uformelt team, der fokuserer på kompetencer og vidensudvikling. Vi betragter vores pionerånd kombineret med troværdighed som opskriften på succes. ALK er en helbredsfokuseret organisation og vores kontorer er placeret i den naturskønne DTU Science Park i Hørsholm.

Kontakt 
For yderligere information kontakt venligst Maja Nøddekær, 4171 8401.

Sådan søger du
Klik på "Ansøg". Udfyld som minimum alle felter med rød stjerne. Men husk også at vedhæfte MOTIVERET ANSØGNING og CV. Lad dit CV afspejle dine faglige kompetencer, så kan du skrive ½ sides cover letter om din motivation for at arbejde hos ALK med ejerskabet af vores kalibreringsudstyr og fagområdet måleteknik. Vi ser frem til at høre fra dig.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder