Jobbet "Erfaren ingeniør til kravfastlæggelse og –styring til Danmarkshistoriens største infrastrukturinvestering" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Det er politisk besluttet, at Danmark skal udbygge sin position som foregangsland i den grønne omstilling ved at etablere verdens første energiøer. I Nordsøen skal vi opføre et unikt og omfattende anlæg, der bliver bindeled mellem energiproduktion fra store havvindparker og via transmissionssystemer til Danmark og udland. Fuldt udbygget bliver det Danmarkshistoriens største infrastrukturinvestering. Vi forbereder nu et EU-udbud og skal i konkurrencen finde den bedste ø-løsning og den rigtige partner til at opføre, drive og udvikle energiøen i et offentlig-privat samarbejde. 

Om jobbet 
Du får som del af teamet på bygherresiden ansvaret for den samlede kravstyringsproces. Du sikrer entydighed, sporbarhed og sammenhæng i de krav, der stilles til energiøen i Nordsøen, og i de grænseflader til øens brugere, der findes. Du opsætter de rette styringsprocesser og får etableret den nødvendige teknologiunderstøttelse, så vi, vores samarbejdspartnere, rådgivere og vores leverandører arbejder ud fra de samme metoder. 

Du vil indgå i et team af dygtige ingeniører, der skal udforme de tekniske funktionskrav til øen som en del af udbudsmaterialet og sidenhen til kontraktgrundlaget og den efterfølgende ændringsstyring.

Dine opgaver bliver, at:

  • fastlægge procedurer for hvordan funktionelle krav defineres, inddeles (typer, niveauer) og spores
  • etablere proces for kravetablering fra screening af behov til validering af kravfastlæggelse
  • etablere den nødvendige teknologiunderstøttelse og governance-set up i programmet og – om nødvendigt – i driftsorganisationen
  • implementere og drive kravstyringsprocessen over tid, så der konsekvent sikres entydighed & sporbarhed,
  • planlægge og koordinere omfattende kortlægnings- og analyseproces med inddragelse af relevante interessenter, herunder særligt Energinet, men også andre dele af Energistyrelsen (projekter vedr. udlandsforbindelser samt netforbindelser og marked)
  • indgå i samarbejde med vores tekniske rådgiver (Sweco) samt med Energinet, som bliver primærbruger af energiøen
  • kvalitetssikre de input, der leveres, og fremdrage centrale til- og fravalg i processen over for projektleder og styregruppe.

Rollen er ny, men vigtig. Kommer du med den rette erfaring og drive, får du rig mulighed for at præge din rolle og dit samspil med kolleger, rådgivere og samarbejdspartnere.

Om dig 
Vi forestiller os, at du er uddannet civilingeniør eller har tilsvarende teknisk baggrund, og gerne at du har erfaring med offentlige udbudsprocesser. Derudover, har du følgende kvalifikationer:

  • Indgående erfaring med kravstyring og kravstyringsproces, gerne fra bygherresiden
  • Solid forståelse for anlægsprojekter / kompleks infrastruktur og gerne fra områder, hvor infrastrukturanlæg indgår i sammenhængende systemer (fx forsyning, energi, transport)
  • Som person er du analytisk stærk, dygtig til at navigere i store organisationer, beslutsom og god til at få tilslutning til dine ideer. Du har gode formidlings- og samarbejdsevner, også til kollegaer med anden faglig baggrund end dig.

Du vil blive taget godt imod som ny kollega i programmet. Vi sørger, for at du får løbende sparring og en god onboarding, og du har gode muligheder for videre udvikling og mere ansvar inden for Energiø-programmet.

Om os  

I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vi ser klimaforandringerne som den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor nye løsninger og en sikker forsyning tænkes sammen.

Vi har et job med mening. Vi er historien om de moderne nørder, stærke generalister og en ledelse, der vil motivere. Vi er 700 kolleger med en særlig holdånd. Vi er faglige. Vi er nysgerrige. Og så tager vi ansvar for fremtiden. Vi har nemlig en ting til fælles: Vi gør en grøn forskel i hverdagen og for de kommende generationer.

Læs hele vores kernefortælling og få indblik i vores værdier

Løn- og ansættelsesvilkår   
Ansættelse og aflønning sker som fuldmægtig eller konsulent efter kvalifikationer i henhold til AC- overenskomsten indgået mellem Finansministeriet og Akademikerne. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.   
 
Supplerende oplysninger om de stillinger, der skal besættes, kan fås ved henvendelse til chefkonsulent Jeppe Johansen på mail: jpjn@ens.dk eller kontorchef Carl-Christian Munk-Nielsen på mail: ccmn@ens.dk .

Energistyrelsen ønsker at fremme ligestilling, og alle kvalificerede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder opfordres til at søge stillingen.   

Ansøgning   
Du søger via www.ens.dk/job. Benyt knappen "Ansøg" i forbindelse med stillingsopslaget. Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest 14. november 2021. Samtaler forventes afholdt i uge 45-46.  

Ansættelsesdato er pr. 1. januar 2022. Arbejdsstedet er Energistyrelsen i København. 

Kandidater til stillingen skal være indstillet på at besvare en færdighedstest samt case i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.