Jobbet "Erfaren el-ingeniør til projektering " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Erfaren el-ingeniør til projektering på MT Højgaards byggeprojekter

Brænder du for et stort fagligt ansvar og har du en specialiseret viden om el-tekniske løsninger? Vil du være med til at sikre tværfagligt samarbejde og skabe de bedste løsninger for vores kunder, i et af Danmarks største entreprenørvirksomheder? Så er du måske vores nye kollega i afdelingen Design & Engineering.

I MT Højgaards projekteringsenhed Design & Engineering, har vi travlt med at udføre totalentrepriseopgaver for MT Højgaards udførende afdelinger. Vi søger derfor en el-ingeniør, som har erfaringen og talentet til at sikre afdelingens fortsatte vækst inden for projektering af elinstallationer. I Design & Engineering får du 130 nye kollegaer, som sidder fordelt på vores kontorer i Danmark og Vietnam. Vi har samlet alle vores kompetencer inden for rådgivning og projektering, og vi fungerer primært som ingeniør for alle virksomhederne i koncernen MTH GROUP, som MT Højgaard er del af.

Du kommer til at indgå i en dynamisk installationsafdeling med 11 fagligt stærke og ambitiøse VVS- og el- kolleger, som bidrager væsentligt til, at MT Højgaard kan levere totalløsninger, der er teknisk og økonomisk optimale til gavn for vores kunder. Du får mulighed for at komme helt tæt på projekterne i de tidlige faser og kan dermed være med til at præge projekterne i den rigtige retning.

Design & Engineering understøtter MT Højgaards vision om at være førende inden for VDC, og vi arbejder løbende med at udvikle vores digitale arbejdsgange. For os er teknologien og evnen til at samarbejde på tværs af faggrænser vejen til succes, og vi er stolte af at være den virksomhed i branchen, der sætter dagsordenen inden for digitalisering af byggeriet.

Opgaver og ansvarsområder
Din primære opgave vil være projektering af alle typer af de el-tekniske anlæg i byggeriet. Du vil blive inddraget i alle projektets faser med hovedvægt på tilbuds- og hovedprojektfasen. Foruden traditionel projektering, vil du indgå i tværfaglige teams i forbindelse med udarbejdelse af tilbudsprojekter samt granskning af såvel eksterne som interne tilbudsprojekter. Du vil få mulighed for at varetage rollen som disciplinleder inden for dit fag – fra tilbudsfase til udførelse. Du vil skulle indgå i tæt dialog med vores kunder, som er MT Højgaards interne entreprenørafdelinger, datterselskaber (især Lindpro) og samarbejdspartere med henblik på at opnå høj kvalitet og bygbarhed til fælles gavn for alle projektets parter.

I stillingen er der meget gode muligheder for at få indflydelse på udviklingen af afdelingens metoder og processer. Der er altså tale om en stilling med stort ansvar og stort udviklingspotentiale for den rette person.

Kontor i Søborg
Din faste arbejdsplads bliver på vores nye kontor i Søborg med direkte reference til afdelingschefen for installationsafdelingen i Design & Engineering, byggeri.

Om dig
Vi forestiller os, at du er uddannet el-ingeniør eller el-installatør, med ca. 5-10 års erfaring inden for rådgiver- eller entreprenørbranchen. Du besidder en solid teoretisk baggrund og stor erfaring inden for el-området via din involvering i store komplekse byggeprojekter - enten som projekterende ingeniør eller som disciplinleder. Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med brug af Revit MEP.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • brænder for at arbejde med, udvikle og standardisere projekteringsprocessen eksempelvis ved anvendelse af de seneste 3D-værktøjer 
  • er dygtig til at komme i mål med dine opgaver, herunder at overholde tidsfrister og aftalt ressourceforbrug samt forventningsafstemme med dine samarbejdspartnere 
  • har overblik og evner at sætte dig hurtigt og effektivt ind i nye projekter samtidig med, at du er vedholdende og afslutter igangværende opgaver

Vi tilbyder
Du vil blive en del af en organisation med højt fagligt kompetenceniveau og en god omgangstone. Vi har højt til loftet, inspirerende og komplekse opgaver, tværfaglige projekter og fagligt dygtige kolleger. Hos os har vi fokus på at vores medarbejdere er meget stærke til at samarbejde og til at spille hinanden gode. Samtidig vil du få rig mulighed for personlig udvikling med udgangspunkt i din personlige udviklingsplan.

Ansøgning
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingschef for installationsafdelingen Esben Wiberg Hedegaard på tlf. +45 2270 9613. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV via vores website. Vi holder løbende samtaler med henblik på snarlig tiltrædelse.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder