Jobbet "Erfaren Cx-, kvalitets- og byggeleder" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vejdirektoratet søger erfaren Cx-, kvalitets- og byggeleder

For at sikre fortsat fremdrift og ledelse af vores projekter, så tilfører vi ressourcer til Vejdirektoratets division for Særlige Projekter. Hvis du kan levere dine resultater til rette tid og motiveres af et udfordrende job, så er du måske en af vores nye byggeledere.
 
Byggeleder:
Har du tidligere erfaring som byggeleder, så kan vi bruge dine kompetencer på de byggerier vi udfører for Bygningsstyrelsen som eksempelvis Niels Bohr Bygningen, Statens Naturhistoriske Museum og på det nye Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet.
 
Vi søger en medarbejder med solid erfaring inden for installation, ventilation og commissioning samt kvalitetsledelse, der skal være med til at lede byggerierne.
 
Vi forventer af vores byggeledere, at de kan overvåge og kontrollere entreprenørens udførelse af arbejdet, så det sker efter de specifikationer, der er udlagt for projektet. Du skal føre kontrol af arbejdsfunktionerne, så de udføres efter den aftalte tidsplan, kvalitet og økonomi. Du vil desuden medvirke i arbejdet med at styre de faglige tilsyn.
 
I tæt samarbejde med projektchefen for byggerierne skal du sikre styring af leverancer med fokus på den daglige styring af processen Du får en stor samarbejdsflade internt og eksternt, så du skal være god til at bringe egne og andres ressourcer, erfaring og kompetencer i spil på byggepladsen.
 
Dine kvalifikationer:
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være bygningskonstruktør, ingeniør eller tilsvarende, og så har du en solid praktisk erfaring for eksempel i form af en tidligere tilsvarende ansættelse eller med en solid erfaring fra en stilling hos en entreprenør.
 
Din profil:

Vi forventer af vores byggeledere, at de kan understøtte byggeprocessen og leverer resultater til den aftalte tid.
 
Vi søger en kompetent medarbejder, der kan stå for en sikker planlægning og gennemførelse af vores projekter.
 
Du har lyst til et krævende og komplekst job, hvor der er rig mulighed for selv at skabe rammerne, og du har en vis gennemslagskraft og overblik, så du kan opstille og lede gennem effektive processer.
 
Du lægger vægt på samarbejde og har et stort engagement og drive i forhold til at sikre resultater, både personligt og gennem andre. Du er vant til at arbejde kundeorienteret og forstår at sætte kunden i centrum.
 
Om os:
Du kommer til at arbejde i Vejdirektoratets division for Særlige Projekter som arbejder med styring af en række forskelligartede projekter, der hver især er meget unikke og adskiller sig fra Vejdirektoratet øvrige projekter. Divisionens primære arbejdsområde er projektledelse, kvalitetsledelse, økonomistyring og porteføljestyring indenfor byggeri og anlægsprojekter.
 
Som arbejdsplads dækker Vejdirektoratet hele landet. Stillingen er tilknyttet Vejdirektoratets kontor i Fløng, og nogen rejseaktivitet er forventet.
 
Dine løn- og ansættelsesvilkår:
Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer. Der vil til stillingen være tilknyttet en resultataftale.
 
Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
 
Dit ansættelsesområde vil være Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Vejdirektoratets varetagelse af Bygningsstyrelsens byggeprojekter er midlertidig. Du må derfor forvente, at såfremt opgaverne føres tilbage til Bygningsstyrelsen, så forventes du at følge med opgaven.
 
Tjenestested er Vejdirektoratet i divisionen for Særlige Projekter på adressen Guldalderen 12, 2640 Hedehusene (Fløng).
 
I praksis må arbejdet forventes at foregå på flere adresser i hovedstadsområdet, herunder København, Fløng, Odense og på byggepladserne.
 
Læs mere:
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.
 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte projektdirektør Erik Stoklund Larsen på tlf.nr. 2122 4496 eller e-mail esl@vd.dk.
 
Er du interesseret?
Send din ansøgning senest søndag den 30. december 2018. Vi forventer at afholde samtaler i uge 1 og 2, og samtalerne vil foregå på vores kontor i Fløng.
 
Søg stillingen ved at trykke på linket ”Ansøg” linket. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.
 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder