Jobbet "Erfaren chef til enheden Bro og Tunnel" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Erfaren chef til enheden Bro og Tunnel i Københavns Kommune

Vi har oprettet en helt ny enhed i Teknik- og Miljøforvaltningen i København, nemlig enheden Bro og Tunnel. Enheden har 20 dedikerede medarbejdere, som glæder sig til at få en enhedschef. Er det dig?  

København er inde i en stærk udvikling som international metropol, og i serviceområdet Byens Fysik har vi travlt med at skabe de fysiske rammer for det gode byliv. Den nye enhed Bro og Tunnel står for alt fra programmering til borgerdialog, projekt- og byggeledelse af bro- og tunnelprojekter. Derudover står enheden for drift og vedligeholdelse af kommunens cirka 250 bygværker, der foruden broer og tunneller også omfatter bolværker, stoppesteder for havnebussen, p-huse, og støttemure mv. Enheden står også for brodrift og dataindsamling.  

Bro og Tunnel er - sammen med fire andre enheder - en del af Center for Anlæg og Byfornyelse (CAB), som igen er en del af serviceområdet Byens Fysik. Det er ikke kun din enhed, der er ny, men hele organiseringen i Byens Fysik. Den 1. august gennemfører vi nemlig en organisationsændring, for bedre at kunne at imødekomme den politiske dagsorden og matche byens behov. Du skal derfor have lyst til at være med til at få den helt nye organisation til at fungere.

Vi bygger, vedligeholder og drifter byens broer og tunneller  
Som enhedschef i Bro og Tunnel får du personaleansvaret for20 medarbejdere, som du skal være nærværende leder, faglig inspirator og sparringspartner for. Sammen løser enheden en række opgaver, herunder:   

  • dataindsamling, forundersøgelser og tilstandsvurderinger
  • udarbejdelse af anlægsprogrammer, udbud og kontrahering med rådgiver og entreprenør
  • udarbejdelse af budgetnotater, indstillinger og andre politiske bestillinger
  • projekt- og byggeledelse, herunder kontraktstyring og dialog med samarbejdspartnerne
  • samarbejde med byens brugere, offentlige interessenter, myndigheder og private aktører samt underleverandører
  • samarbejde på tværs af forvaltningen og Københavns Kommune

En motiverende og kommunikerende leder  
Nøgleordene i din ledelsesstil er kommunikation og åbenhed. Du kommunikerer åbent og klart om krav og forventninger til den enkelte medarbejder og enheden. Samtidig sikrer du kommunikation, videndeling og koordinering på tværs af egen enhed, organisationen og med eksterne samarbejdsparter.   

Vi forventer også, at du 

  • har ledelseserfaring, gerne fra projektorganisation  
  • har omfattende erfaring med anlægsprojekter, gerne fra bygherreorganisation og/eller andre dele af bygge- og anlægsbranchen  
  • forstår, formidler og håndterer den samlede politiske ramme, som en offentlig forvaltning agerer inden for, og at du navigerer sikkert i en offentlig, politisk organisation  
  • er god til at være sparringspartner og kan samle- og vise vejen for dine medarbejdere  
  • inddrager omverdenen og etablerer nye og konstruktive samarbejdsrelationer  
  • er empatisk og har godt humør  
  • har erfaring med organisatoriske forandringsprocesser  
  • har en relevant uddannelsesmæssig baggrund 

Løn- og ansættelsesvilkår  
Tiltrædelse den 1. oktober 2018. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til cheflønaftalen for Københavns Kommune og gældende overenskomst. Lønniveauet i stillingen er ca. 570.000 årligt afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Lønnen er eksklusiv pension.  

Er du blevet nysgerrig?  
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Jane Snog på 2268 1677.  

Ansøgning vedlægges CV og evt. andre relevante dokumenter. 

Søg stillingen via nedenstående link senest søndag den 19. august 2018.  

Vi forventer at holde førstesamtaler den 24. august og andensamtaler den 29. og den 30. august. Imellem samtalerne vil der være en test med tilbagemelding den 28. august.

Mere om Byens Fysik  
Byens Fysik består - foruden Center for Anlæg og Byfornyelse - af Center for Klimatilpasning, Center for Byvedligehold og to sekretariater. I Byens Fysik vedligeholder og fornyer vi den eksisterende by. Vi finder løsninger som imødekommer de strategiske og politiske pejlemærker og den konkrete adfærd i byens rum.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen 
Forvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelsen, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.200 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4 mia. kr. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder