Gå til hovedindhold
Jobbet "Erfaren byggeleder" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Erfaren byggeleder, Byggeri øst

Som førende rådgivningsvirksomhed skaber COWI værdi for kunder, borgere og samfund gennem vores unikke 360°-løsninger. Vi oplever en stigende efterspørgsel på rådgivningsopgaver inden for byggeri. Vi søger derfor en byggeleder til at varetage byggeledelsen af udvalgte projekter. Ønsker du at blive en del af vores fagligt stærke team, så læs videre her.

COWI er Danmarks største bygherrerådgiver med ca. 160 medarbejdere fordelt på ca. 60 medarbejdere i vest og ca. 100 medarbejdere i øst. Som bygherrerådgiver er COWI bygherrens nærmeste partner, som varetager bygherrens interesser fra idé til færdigt byggeri og drift.

COWIs division Byggeri Danmark består af 4 projekteringsafdelinger og to bygherrerådgivningsafdelinger i henholdsvis vest og øst og beskæftiger i alt ca. 500 højt-kvalificerede medarbejdere.

COWIs bygherrerådgivning er de seneste år vokset betydeligt, og vi oplever en stadig stigende kundetilstrømning. Derfor søger vi en byggeleder til store og komplekse byggeprojekter.

Du vil blive en del af teamet på vores kontor i Lyngby med arbejdsplads ofte på en byggeplads i Østsjælland/hovedstadsområdet. Du vil referere til sektionslederen for området, men dit daglige omdrejningspunkt vil være dine projekter og kunder.

Erfaring med byggeledelse samt repræsentant for bygherren
Du har opnået en dyb og bred viden om byggeri gennem projektarbejde inden for bygge- og/eller anlægsprojekter fra entreprenør, rådgiver, bygherre eller arkitektsiden igennem 5 - 10 år inden for byggeri og har formentlig en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør, bygningskonstruktør eller lignende.

Den nye byggeleder vil på de større byggeprojekter indgå i et team af byggeledere, og her forventes det, at du kan varetage byggelederrollen på selvstændige entrepriser og udvalgte arbejdsområder. På mindre byggeprojekter vil du få selvstændigt byggelederansvar for alle fag.

Du vil stå for forhandling med entreprenøren omkring ændringer og økonomi i relation til kontrakter og rapportere løbende

Du vil ofte være bygherrens mand på byggepladsen med dagligt ansvar for at sikre fremdrift og overordnet koordinering af entreprenørernes aktiviteter.

Dine faglige kompetencer:

  • Du evner at formulere dig præcist i såvel skrift som tale både på dansk og engelsk
  • Du kender til brugen af digitale værktøjer og integration med BIM
  • Du har formentlig arbejdet med LEAN eller Last Planner systemer og planlægningsværktøjer som MS-project
  • Du har et indgående kendskab til AB92 og ABT93 og har stor erfaring med kontraktforhandling
  • Du kan bidrage med viden om udførelse og planlægning, byggeledelse, byggepladsindretning, montagemetoder og logistik
  • Du kan identificere og håndtere forhindringer og identificere kritiske elementer i forsyningskæden.

Byggeledelse udført af COWI leveres som bygherrens byggeledelse, under hoved-, fag- og totalentrepriser, hvor man varetager bygherrens byggestyring. Du vil også deltage i planlægningen på større byggeopgaver, herunder hospitalsbyggerier og sikre bygbarhed.

Du vil samarbejde med COWI øvrige afdelinger, såvel de projekterede afdelinger inden for alle fag, som andre afdelinger inden for miljø, industri, myndighedshåndtering, m.m.

Flair for kommunikation og kundehåndtering

Du kan nikke til følgende udsagn:

  • Du besidder stærke kommunikative evner, der gør, at du kan sikre byggeriet og formidle problemstillinger og beslutninger mellem partnerne både skriftligt og mundtligt.
  • Du er god til at lytte og til at forstå parternes behov og evner at bevare overblikket selv i tilspidsede situationer
  • Du tænker i helheder og evner at prioritere dine opgaver.

COWI som arbejdsplads
Vi tilbyder et spændende job i en international virksomhed, hvor vi lægger vægt på personligt engagement, ansvarlighed og selvstændighed i alt, hvad vi foretager os.

Du kommer til at indgå i et åbent og uformelt arbejdsmiljø med gode ansættelsesforhold, helbredssikring og fleksible personalegoder.

Vi har et godt socialt miljø, hvor vi arbejder udviklingsorienteret, og hvor sparring og videndeling er væsentlige elementer.

Du får også rig mulighed for at påvirke din egen arbejdssituation, ligesom målrettede efteruddannelses- og udviklingsmuligheder også følger med jobbet.

Som ansat i COWI er du berettiget til at købe medarbejderaktier. Vi ejer selv vores arbejdsplads – og du er velkommen på holdet.

Interesseret?
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Mikkel Mikkelsen, afdelingsleder 
Byggeri øst Mobil: +45 4176 0340

Marie Louise Worsøe, afdelingsleder 
Byggeri øst Mobil: +45 5377 4818

Rikke Krogh, sektionsleder 
Byggeri øst Mobil: +45  56401565

Stillingen ønskes besat snarest muligt, så vi ser frem til at modtage dit cv og ansøgning. Du søger via "Ansøg"-knappen på denne side.

Vi vil løbende indkalde til interviews, og hvis du ser dig selv i rollen, men ikke har tid til at opdatere dit cv, så kontakt os for mere information.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder