Energinet og energibranchen er under stor forandring, og i 2050 skal Danmark være 100 pct. uafhængig af fossile brændsler. Energinet står derfor overfor en stor og spændende opgave med at bidrage til at opnå de ambitiøse klimamål, og gassen spiller en stor rolle i fremtidens bæredygtige energisystem. Med erfaring inden for automation- og instrumentering (A&I) bliver du involveret i et af de største anlægsprojekter i nyere tid, som skal bidrage til at udvikle det indre marked for gas, og styrke forsyningssikkerheden i Europa. Din nye arbejdsplads bliver på vores kontor i Ballerup med mulighed for hjemmearbejde og stor fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge dit arbejde.

Projektdrevet hverdag med fokus på design, idriftsættelse og drift
Du indgår som A&I ingeniør i Baltic Pipe-projektet, der står for at opføre en ny gaskompressorstation i Everdrup på Sjælland. Organisatorisk tilknyttes du afdelingen Teknik og Innovation, som tæller 25 dygtige tekniske specialister med ansvaret for at supportere og udvikle gastransmissionssystem i Danmark. Som en af vores A&I-ingeniører er din primære opgave at deltage som bygherrerepræsentant i design, konstruktion og idriftsættelse af de elektriske systemer på kompressorstationen. Efter idriftsættelsen i oktober 2022 deltager du i driftssupport af anlægget, og får derudover på sigt mulighed for at deltage i andre gasprojekter i Energinet. Dine opgaver indebærer internationalt samarbejde med fx underleverandører og opgaver på vores site i Everdrup.       

Du er i projektet en del af et velfungerende team bestående af 30 gode kolleger med forskellige fagkompetencer, der arbejder med alle aspekter i projektet. Du kan se frem til et job, hvor du har en stor berøringsflade med både interne og eksterne samarbejdspartnere på flere niveauer. Frem mod kommissioneringen i af anlægget vil der være nogen rejseaktivitet forbundet med jobbet. Det er derfor vigtigt, at du trives i kulturmødet med andre nationaliteter og fagligheder.

Engageret ingeniør med gode samarbejdsevner
Du har en relevant teknisk uddannelse som ingeniør indenfor elektroteknologi eller lignende og helst med minimum 10 års erfaring med projektafvikling af større procesanlæg, olie-/gasanlæg eller lignende. Det er en fordel, hvis du har praktisk erfaring med alle faser i projekter fra design, projektering, test, idriftsættelse og aflevering. Da sikkerhedsdokumentation skal foreligge på dansk, er danskkompetencer et krav, ligesom det internationale samarbejde fordrer, at du taler og skriver engelsk.

Vi søger en seniorprofil som bredt dækker nedenstående fagområder. Erfaring med og dybt kendskab til områderne vægtes højt.

  • Kontrolsystemer, instrumentering, SCADA, HMI, server, PLC, netværk, kommunikation.
  • ESD og Sikkerheds systemer, brand- og gasdetektering.

Derudover vil det være en fordel med kendskab til:

  • MV- og LV-anlæg, herunder tavler, relæbeskyttelse, transformere, motorer, frekvensomformere.
  • Design med relevante direktiver og standarder, herunder Maskin- og ATEX-direktiver samt CE-mærkning, functional safety, HAZID/HAZOP.
  • Dokumentation, herunder review, as-built, instrukser mv.
  • Jording, lynbeskyttelse.
  • Utility-systemer, herunder UPS, Diesel, HVAC, pumper, kølere, adgangskontrol, CCTV.

Det er vigtigt for os, at du er videbegærlig og har motivation for at lære om nye emner – ingen kandidat dækker alle områder, og dine kolleger skal nok sørge for den nødvendige oplæring.

Som person er du målrettet og struktureret, og du bruger din høje faglighed til at bevare overblikket gennem alle faser i projektet og sikre den rette kvalitet af leverancerne. Din åbne og udadvendte personlighed gør dig i stand til at samarbejde og kommunikere effektivt med interne og eksterne samarbejdspartnere.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning”. Vi vil løbende evaluerer indkomne ansøgninger, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest d. 6. februar 2022.. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte senioringeniør Stefan Perkovic (tlf. 30 55 48 36) eller afdelingsleder Martin Mygind Andersen (tlf. 30923114) – begge vil deltage i jobinterview. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk og mere om Baltic Pipe projektet på www.energinet.dk/Anlaeg-og-projekter

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.