Jobbet "Erfaren arbejdsleder til DESKLINE® - Nathold" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger en erfaren arbejdsleder, der kan bidrage til, at vi fortsætter vores høje vækstrater. Vi er pt. ca. 160 medarbejdere i DESKLINE produktionen, der arbejder på 3 skift. Du vil få ansvaret for de ca. 40 produktionsmedarbejdere og 2 lagermedarbejdere på natholdet i DESKLINE på to lokationer på vores hovedkontor i Guderup.

For den rigtige kandidat er det et udfordrende og spændende job i et produktionsmiljø, der er baseret på LEAN og produktionsteams, og hvor man har stor indflydelse og skal have fokus på vores evne til at levere varer rettidigt til kunderne.

Medarbejdere i DESKLINE er fleksible, ansvarsbevidste og kompetente. De forventer derfor et højt informationsniveau og en leder, der forstår at inddrage dem i beslutninger og i forandringer.

Vi har brug for en arbejdsleder, som vil trives med en foranderlig hverdag, kan lide den menneskelige kontakt, og som ikke er bange for at sætte klare forventninger op for medarbejdernes adfærd – og følge op på dem. I jobbet vil der være en høj grad af frihed under ansvar, hvor du får mulighed for at træffe selvstændige beslutninger inden for givne rammer.

Du får reference til Senior Director Operations og vil indgå i et arbejdslederteam bestående af tre andre ledere (2 daghold, 1 aftenhold).

Arbejdslederne er en del af et driftsteam, der varetager arbejdsledelse, ordrebehandling/planlægning, sikkerhed & arbejdsmiljø, kvalitet, logistik, udvikling, produktionsteknik og vedligehold.

Primære arbejdsopgaver:

  • Fokus på opnåelse af resultatmål - gennem synlig ledelse, prioritering og hurtig beslutningstagning
  • Personaleledelse, udvikling af produktionsteams og den enkelte medarbejder
  • Daglig ledelse af produktionen i samarbejde med 3 kollegaer og driftsteamet
  • Ansvarlig for at drive forandringsprojekter og videreudvikling af LEAN i afdelingen
  • Håndtering af administrative rutiner
  • Håndtering at tekniske problemstillinger, sammen med vedligeholdelsesafdelingen.

Du

  • har flere års ledererfaring og succes fra en lignende stilling i en produktionsvirksomhed
  • er selvstændig, målrettet og har gennemslagskraft
  • har teknisk indsigt, er analytisk i din tilgang og har forståelse for nøgletal
  • kan håndtere samspillet mellem mennesker og komplekse fremstillingsprocesser
  • har gode kommunikationsevner og brænder for at coache, lede og motivere mennesker gennem teamudvikling 
  • drives af at skabe resultater
  • har en åben, fleksibel og uhøjtidelig stil, som skaber respekt
  • har gode IT-kundskaber
  • har kendskab til LEAN værktøjerne (erfaring er et plus)
  • kan tale og skrive dansk

Vi tilbyder mere end bare et job
Du tilbydes en rolle i en virksomhed, der prioriterer en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv, hvor du er omgivet af erfarne og fagligt stærke kolleger i en team-orienteret kultur, der sætter samarbejde og fleksibilitet i højsædet.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Director Torben Levisen, tel. 7315 1564 / 21690514.

Vi vurderer ansøgninger løbende, og stillingen lukkes, når den rette kandidat er fundet. Eventuelle ansøgningsfrister er systemgenererede og ikke fastsat af LINAK.

Visit LINAK CAREER page to get further infromations about job opportunities or learn more about our products on the ACTUATOR ACADEMY platform.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder