Jobbet "Erfaren Anlægs- eller Vejingeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du en erfaren anlægs- eller vejingeniør, der oprigtigt ønsker at gøre en forskel i verden?

Drømmer du om at arbejde i et internationalt miljø og bidrage til spændende projekter for en virksomhed, der lægger vægt på diversitet, faglig udvikling og karrieremuligheder i både Danmark og i udlandet - så kan Arup være det rigtige match for dig.

En karriere hos Arup giver dig muligheder for at gøre en positiv forskel i verden. Vi er en medarbejderejet virksomhed med et åbent sind og en mangfoldig medarbejderstab, der arbejder på banebrydende projekter i hele verden.

Vi søger en dygtig anlægs- eller vejingeniør med 5-10 års erfaring til vores kontor i København. Du kommer til at arbejde på projekter, der spænder fra høj-kvalitets offentlige rum, byfornyelse og byplanlægning i stor skala til byggemodning af store grunde i Skandinavien samt motorvejsprojekter. Dette inkluderer f.eks. Bispebjerg Hospital, Københavns Metro, Femern Bælt-forbindelsen og store datacentre, som vi arbejder på i øjeblikket.

Om jobbet
Som ingeniør i Arup bidrager du med teknisk viden på multidisciplinære projekter inden for infrastruktur og som en del heraf, vejleder du junior kollegaer. Rollen giver således mulighed for at udvikle dine lederegenskaber i arbejdet med levering af projekter.

Det forventes, at du:

  • Formår at opbygge gode arbejdsrelationer med de øvrige bygge- og anlægsingeniører samt andre samarbejdspartnere
  • Foretager koordinering af tværfaglige arbejdsopgaver i projekter
  • Designer afløbssystemer, klimatilpasningsanlæg og vej- og kloakanlæg
  • Samarbejder direkte med bygherrer, arkitekter og andre parter i projektgruppen, samt at du koordinerer med projektets interessenter; inklusiv myndigheder og ledningsejere
  • Deltager aktivt i tekniske diskussioner med kollegaer via Arups mange tekniske fora
  • Tager ansvar for kvaliteten af dit arbejde, foretager kontroller og bidrager til teknisk granskning af projekter
  • Holder øje med tid og omkostninger på de projekter, du bidrager til, samt at du benytter tekniske tegnere til at assistere dig med at gennemføre opgaver
  • Kommunikerer selvsikkert og tilpasser din tilgang til modtagerens behov for at opnå det ønskede resultat.

Personlige og Tekniske Kompetencer
Du er en holdspiller og nyder at arbejde med spændende projekter i et dynamisk, internationalt miljø, hvor vi hjælper hinanden og deler viden. Vi forventer, at du er uddannet ingeniør (master eller tilsvarende niveau) med stærke kompetencer og en interesse for byudvikling, tværfaglige anlægsprojekter og udførelse af holistiske løsninger. Du kommunikerer flydende på både dansk og engelsk, og du tilpasser din tilgang til modtagerens behov.

Vi søger dig, der har erfaring med følgende

  • 3D software, f.eks. Bentley Openroads eller Autodesk Civil 3D
  • Beregninger til regnvandskurver og analysering af hydraulisk funktion af afløbssystemer
  • Hydraulisk simuleringssoftware som eksempelvis MIKE eller MicroDrainage
  • Risikovurdering af oversvømmelser og design af foranstaltninger for stormflodssikring
  • Vejprojektering, belægninger, jordarbejder, massekurver og afvanding
  • Udarbejdelse af udbudsdokumenter
  • Implementering af BIM for anlægsprojekter
  • Danske standarder for design af vej og afløbssystemer

Ansøgning og Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Civils & Transport Associate Director, Rachel Kenny på telefonnummer +45 33 77 07 82

Er du interesseret i at ansøge om stillingen, bedes du sende dit CV og en motiveret ansøgning ved at klikke på Apply for Job på denne side. Ansøgningsfristen er 31. marts 2022.

Om Arup
Arup tilbyder en bred vifte af professionelle ingeniørydelser og består af ingeniører, konsulenter, designere, planlæggere og tekniske specialister, der alle arbejder for at gøre en positiv forskel i verden.

Arup blev grundlagt i 1946, og har siden da udgjort den kreative kraft bag mange af de mest prominente projekter i verden, såsom Sydney Opera House, Birds Nest i Beijing, Øresundsbroen samt de Olympiske lege i London. Virksomheden har på verdensplan ca. 14.000 ansatte og kontorer i 33 lande.

Arup åbnede sin danske afdeling i 2012 under sit arbejde på Cityringen i København. Afdelingen er stødt voksende, og rummer nu et hold på 68 ansatte med dansk og international baggrund. Der arbejdes på adskillige spændende projekter i Skandinavien samt internationalt.

Den danske afdeling leverer ydelser indenfor arkitektur, anlæg, konstruktion, HVAC, el- og VVS, geoteknik, tunneler, veje, broer, projektledelse samt CAD/BIM, både i infrastruktur- og byggeprojekter.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.