Jobbet "Er du vores nye Machine Learning Engineer med et DevOps mindset?" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Brænder du for at understøtte udvikling, kvalitetssikring og drift af løsninger inden for machine learning og AI? Kan du lide at arbejde med at implementere DevOps og MLOps principper? Vil du være med til at gøre en forskel for at sikre finansieringen af velfærdssamfundet ved at bygge fremtidens data- og analysebaserede Skatteforvaltning?

Du bliver ansat i Center for Avanceret Analyse, hvor 50 specialister er med til at udvikle og levere løsninger til hele Skatteforvaltningen inden for Machine Learning (ML), Artificial Intelligence (AI), Robotic Process Automation (RPA) og Business Process Management (BPM).

I centeret anvender vi de nyeste metoder og algoritmer til at sikre, at vi har et moderne datadrevet skattevæsen. Vores analytiske løsninger hjælper sagsbehandlerne med at kvalificere, strukturere og forudsige udfald i store sagsmængder, hvilket bidrager til bedre vejledning af borgere og virksomheder og samtidig er en vigtig del af svigsbekæmpelsen. Korrekt indbetaling af skatter og afgifter til tiden skaber værdi for såvel sagsbehandlere, borgere og virksomheder og det danske velfærdssystem.

Du bliver tilknyttet et agilt team, hvor du er en aktiv deltager i at løse teamets opgaver inden for ML/AI i samarbejde med andre specialister inden for data science og automatisering. Udviklingen foregår i sprints med udgangspunkt i SCRUM og SAFe (Scaled Agile Framework).

Om rollen som Machine Learning Engineer (MLE)
Som MLE i Center for Avanceret Analyse bidrager du med at implementere de overordnede principper for Machine Learning modeludvikling og avancerede analyser i Skatteforvaltningen. Sammen med dit team udvikler og vedligeholder du udviklingsplatforme og continuous delivery pipelines, hvor alle Machine Learning modeller og avancerede analyser udvikles, testes og produktionslægges.

Teamet sikrer således en solid platform for anvendelse af data science-løsninger i Skatteforvaltningen og sikrer, at den tilgængelige værktøjskasse løbende optimeres og automatiseres. Teamet stræber hele tiden efter, at platformen driftes og videreudvikles, således at udviklingstiden for Machine Learning modeller er så kort som mulig.. Du har en tæt dialog med brugerne på platformene, og hjælper dem med at finde de rigtige teknologiske løsninger. Vi arbejder på egne servere, men er på vej til en cloudbaseret platform.

Rollen som MLE er tredelt med følgende lige vigtige ansvarsområder:

  • Implementering af DevOps og MLOps principper i ML platforme for at facilitere udvikling og produktionslægning af Machine Learning og andre avancerede analytiske løsninger
  • Support til brugerne af disse platforme
  • Drift af platformene

Som MLE i UFST kan du eksempelvis arbejde med:

  • Udvikling og videreudvikling af CI-/CD-pipelines
  • Udvikling og vedligehold af applikations- og modelovervågning
  • Deployment af Machine Learning modeller til produktion
  • Udvikling og vedligehold af den infrastruktur, som tillader stabil drift af Machine Learning modeller
  • At hjælpe Data Scientists med at finde de rigtige teknologiske løsninger på komplicerede problemer i samarbejde med løsningsarkitekter

Hvis du er mere optaget af arbejdet med data science, så søger vi netop nu specialister til dette område i vores center. Klik her for at læse opslaget.

Din erfaring og kompetencer
Som Machine Learning Engineer i Center for Avanceret Analyse har du en du har en IT/computer science baggrund, gerne med softwareudvikling som din spidskompetence og/eller en analytisk baggrund med erfaring med data science og stærke kompetencer indenfor matematisk modellering, statistik og sandsynlighedsregning.

Du har typisk en kandidatgrad eller en ph.d. med udgangspunkt i computer science, matematik, fysik, statistik eller lignende uddannelser, hvor IT, matematik og statistik har været centrale elementer. Du har arbejdet professionelt med IT-udvikling på data science-projekter og har været vant til at håndtere store datamængder. Du har erfaring med at arbejde i et team. Du må gerne have erfaring med at drifte en større portefølje af data science-løsninger.

Det vil være en fordel, hvis du kender til flere af følgende teknologier. R, Python, GitHub, Jenkins, Ansible, Linux, SQL,  MLFlow, Conda, Docker, Rancher/Kubernetes, Rstudio, VSCode, Shiny. Dem du ikke kender, får du mulighed for at bliver lært op i hos os.

Ansøgning og kontakt
Send et motiveret CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser via linket ”Søg stillingen” senest den 7. august. Vi afholder løbende samtaler fra uge 31, så tøv ikke med at søge.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Lasse Skakkebæk Lindegaard, tlf. 72 37 90 41 (i uge 29 og 30 - send en sms, og der ringes tilbage indenfor et døgn).

Der vil indgå en logisk analyse og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg eller Teglgårdsparken 26, 5500 Middelfart.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder