Jobbet "Er du vores nye kollega?" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi er i gang med en omfattende sanering og separatkloakering af byens gamle fælleskloakker. Vi arbejder med klimatilpasning i byerne og med store og små byggemodningsprojekter i hele kommunen. Vi skal i fremtiden også separatkloakere landsbyerne og bygge adskillige regnvandsbassiner.

Vi har fokus på miljø, natur, bæredygtighed og naturligvis vores kunder. Alle vores arbejder sker i godt og udviklende samarbejde med kolleger, kommunen, rådgivere og andre forsyningsarter indenfor Ringsted Forsyning.

Jobbet vil have fokus på gennemførelse af anlægsprojekter men vi vil have fokus på at bringe netop dine kvalifikationer og interesser i spil for at løse forsyningens brede vifte af opgaver på spildevandsområdet.

Vi tilbyder:

  • At blive en del af et fagligt team med sparring og samarbejde
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • En varieret og udfordrende hverdag, med fokus på godt arbejdsmiljø

Vi ser gerne, at du har erfaring med gennemførelse af hele projektforløb fra planlægning, over udbud og til og med udførelse og opfølgning.

Herunder således også:

  • Projektledelse, økonomi- og anlægsstyring
  • Fagtilsyn indenfor spildevandsområdet
  • Dialog med borgere og interessenter
  • Samarbejde med myndigheder
  • Dokumentation og kvalitetssikring

Vi er en lokal virksomhed med nær borgerkontakt. Vores arbejde forudsætter, at du er velformuleret på dansk i både skrift og tale.

Hos Ringsted Forsyning A/S lægger vi vægt på at ansætte kollegaer, som har potentiale til fagligt at udvikle sig med opgaverne, kan arbejde selvstændigt og samtidig besidder sociale kompetencer som forudsætning for samarbejde, projektarbejde og videndeling. Virksomheden arbejder med trivsel og sundhed.

Vi tilbyder en varieret dagligdag, med store frihedsgrader og mulighed for udvikling af faglige og personlige kvalifikationer.

Vi tilbyder fast fuldtidsansættelse, mulighed for sundhedsforsikring, pensions- og afspadseringsordning, gode udviklingsmuligheder og adgang til kurser/efteruddannelse. Løn efter overenskomst og kvalifikationer.

Sådan ansøger du

Send din ansøgning, dit CV samt andet relevant materiale, senest mandag d. 1. november 2021 kl. 12.00.

Du ansøger ved at sende en mail til: info@ringstedforsyning.dk

Vi afholder samtaler i uge 45. Ansættelse vil ske per 3. januar 2022, eller snarest derefter.

Håndtering af data

Vi gør opmærksom på, at en del af rekrutteringsprocessen er, at vi foretager opslag på Google og LinkedIn vedr. de fremsendte oplysninger. Vi gemmer din ansøgning og CV i et halvt år. Derefter vil det blive slettet. Du kan læse mere om hvordan vi opbevarer persondata her: Persondata Ringsted Forsyning