Jobbet "Er du vores nye jord- og grundvandskollega?" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du erfaring inden for jord- og grundvandsforureningsområdet? Brænder du for at bruge dine kompetencer i en offentlig forvaltning præget af stor faglighed, godt kollegaskab og en vision om at skabe livskvalitet for borgerne i regionen?

Så har vi i Enheden for Miljø, Center for Regional Udvikling, 9 faste stillinger samt 3 et-årige stillinger til besættelse 1. februar eller 1. marts 2022. Vi oplever et øget fokus på vores arbejde med at sikre mennesker og miljø mod jord- og grundvandsforurening. Derfor opnormerer vi antallet af stillinger i vores enhed, og du har chancen for at være med til at gøre en forskel.

Om stillingerne
Vi søger engagerede kollegaer til myndighedsbehandling, herunder at være projektleder, inden for et eller flere af følgende områder:

  • Myndighedsbehandling og vurdering af oplæg til undersøgelser og/eller afværge i forbindelse med byggeri på forurenede grunde herunder §8 sager og kortlægning på V1 og V2 
  • Myndighedsbehandling af historiske redegørelser 
  • Indledende og videregående undersøgelser og risikovurdering af forurening i grundvand samt indeluft og overfladejord på boliggrunde
  • Afværge overfor jord- og grundvandsforurening til sikring af grundvandet samt overfladejord og indeluft i boliger
  • Identificering, organisering, gennemførelse og implementering af projekter, der understøtter vores ambition om udvikling af grønnere, billigere og/eller mere effektive metoder og teknologier – ofte i samarbejde med private firmaer og forskningsinstitutioner

Stillingerne er administrative, og arbejdet udføres i tæt dialog og samarbejde med rådgivere, kommuner, borgere, virksomheder og vandforsyninger m.fl. 
Du er den rette kandidat til en af stillingerne, hvis du opfylder flere af nedenstående krav:

  • er uddannet ingeniør, geolog, kemiker eller har en anden relevant uddannelse
  • evt. har erfaring fra en offentlig forvaltning, fx en kommune, med sagsbehandling på jordforureningsområdet
  • evt. har erfaring fra fx et rådgivende ingeniørfirma eller lignende med undersøgelser, risikovurderinger og/eller afværge af forurening i jord, grundvand og i boliger - herunder også gerne byggeteknisk kendskab og erfaring med at udbyde og gennemføre rådgiver- og entrepriseopgaver
  • kan holde udviklingsprojekter på sporet i et fagligt stærkt udviklingsmiljø
  • hurtigt kan sætte dig ind i nye sager eller problemstillinger
  • har evnen og lysten til at samarbejde og kommunikere internt og eksternt
  • kan lide at arbejde med IT-systemer og miljødata
  • arbejder struktureret og er vedholdende
  • kan bidrage til et godt kollegialt fællesskab og højt fagligt miljø

Om Enheden for Miljø 
Vi er en del af Center for Regional Udvikling og vi er i alt 90 personer i enheden. Vi arbejder med at skabe overblik, undersøge, risikovurdere og oprense forurenede grunde i regionen. Det gør vi primært for at beskytte boliger, grundvand og overfladevand. Alt dette for, at borgerne kan leve trygt med jordforurening. I enheden arbejder vi også som myndighed på råstofområdet.

Vi er kendt for at have engagerede, tekniske og fagligt dygtige medarbejdere, som sætter faglighed og myndighedsbehandling i højsædet.

Vi er også kendt for at arbejde med løbende forbedringer, åbenhed, sparring og et godt kollegaskab, hvor vi hjælper hinanden i det daglige arbejde. 
Alle enhedens opgaver løses i selvorganiserede teams, og du bliver tilknyttet 1-2 af enhedens teams.

Vi har et stærkt fokus på borgerservice. Vi har også fokus på at udvikle sagsbehandlingen – til fordel for os og omverdenen.
Vi bruger it-systemer til håndtering og analyse af miljødata. Vi fokuserer på udvikling af nye og bedre digitale løsninger, der modsvarer behov fra borgere, kommuner, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere. 

Læs mere om enheden på: https://www.regionh.dk/klima-og-miljoe/jordforurening/Sider/default.aspx 

Læs mere om Center for Regional Udvikling her: https://www.regionh.dk/om-region-hovedstaden/denAdministrativeRegion/Center-for-Regional-Udvikling/Sider/default.aspx 

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.
Stillingerne er på 37 timer om ugen med fleksibel arbejdstid. Alle stillinger er til besættelse pr. 1. marts eller snarest muligt. 

Arbejdssted er Regionsgården, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød. Der vil være mulighed for hjemmearbejde svarende til 1-2 dage/uge.

Yderligere oplysninger 
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte enhedschef Tina Pedersen tlf. 29 77 95 61, enhedschef Gitte Ellehave Schultz tlf. 38 66 56 26, eller enhedschef Carsten Bagge Jensen tlf. 24790216. Du kan også ringe til chefkonsulent Anna Toft tlf. 24 41 52 16. 

Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er søndag d. 2. januar 2022. Vi forventer at afholde samtaler i uge 2 eventuelt uge 3.
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbeviser via vores online ansøgningsfunktion. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.