Jobbet "Er du vores nye it-tekniske specialist på Datafordeleren?" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering er drivende kraft i arbejdet med at udnytte data effektivt og innovativt til gavn for samfundet. Vi arbejder med de mest relevante data om vort land og sikrer, at de er let tilgængelige og kan kombineres. Styrelsen er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsmini­steriet, der står i spidsen for arbejdet med at reducere drivhusgas-udledningen med 70 pct. i 2030 og arbejder for, at denne reduktion understøttes af data.

Du bliver kollega med os i kontoret Fællesoffentlig Data Distribution, som har ansvaret for Data­fordeleren. Datafordeleren er en central del af den fælles offentlige data-infrastruktur og sikrer med høj oppetid og 24/7-support en samlet og ensartet adgang til de danske offentlige grunddata.  Drift og udvikling af Datafordeleren leveres af én ekstern leverandør, og vi styrer leverandørens ydelser og sikrer sammenhæng til de forretningsmæssige målsætninger.

Datafordeleren skal snart i udbud, og vi har ansvaret for genudbuddet, som skal sikre drift og udvikling af Datafordeleren de næste mange år. Vi har også ansvar for at sikre løbende udvikling af Datafordeleren sammen med anvenderne og de myndigheder, som ejer data.

Dine arbejdsopgaver
Du har lyst til at blive teknisk specialist på Datafordeleren og har de basale forudsætninger på plads. Du er måske ny-uddannet eller har et par års erfaring med it-løsninger. Vi er et hold erfarne kolleger, og vi lover dig løbende oplæring og kompetenceudvikling samt god hjælp fra os.

Din første opgave er at sætte dig ind i de tekniske aspekter ved den nuværende Datafordeler. I takt med at du får forståelse for den nuværende løsning, indgår du i arbejdet både med den nuværende Datafordeleren og med udbuddet, så vi skaber god teknisk og forretningsmæssig sammenhæng til den nye løsning.

Efterhånden som din viden vokser, indgår du i dialogen med leverandøren om drift og udvikling af Datafordeleren i samarbejde med os kolleger. Du kan også få ansvar for at styre konkrete udviklings­opgaver hos it-leverandøren - et udviklingsarbejde som på sigt vil ske i et agilt kunde-leverandør samarbejde.

Du bliver over tid vores tekniske ekspert på Datafordeleren. Vi arbejder med SOA og batch ind­læsning fra registre, driver en stor database med en fælles datamodel og vi udstiller og distribuerer data via filudtræk og webservices med brug af events. Vi yder også vejledning til vores brugeres it-arkitekter og systemudviklere, når de arbejder med at designe og udvikle nye registre, datamodeller og opbygge systemintegration til vores udstillingsservices.

Om dig
Du har en it-teknisk baggrund som ingeniør, datalog eller anden relevant uddan­nelse og måske erfaring med udviklingsaktiviteter og/eller udviklingsmetoder.

Du kan se dig selv i følgende:

  • du har it-forudsætningerne til at tilegne dig teknisk viden om Datafordeler-­løsningen
  • du har lyst til at øge din indsigt i it-løsninger, som driftes af ekstern leverandør, og bruge din viden til at videreudvikle den nuværende ­løsning
  • du har interesse for it-discipliner, der relaterer til datadistribution, webservices, sikkerhed og drift med høje krav til performance, sikkerhed og leverancekvalitet
  • du har lyst til at bistå kolleger med teknisk indsigt i styring af leverandør-/udviklings­opgaver og interesse for at indgå i projektsammenhænge, i agil udvikling og i test
  • du kan arbejde selvstændigt, har fingeren på pulsen i forhold til nye teknologiske muligheder, og evner at gå i detaljer med tekniske problemstillinger.
  • du kan se dig selv i en rolle, hvor du kan tale arkitektens og systemudviklerens sprog og sparre med vores it-leverandør om udvikling af ny funktionalitet

Vi lægger vægt på, at du er en positiv person, der går engageret til værks og tager medansvar for kontorets samlede virke og trivsel.

Vi tilbyder
Du bliver del af en fagligt ambitiøs styrelse, som spiller en central rolle i at sikre grundlaget for det datadrevne samfund. Her er højt til loftet og en afslappet omgangstone. Du får rig mulighed for at udvikle dine kompetencer gennem udfordrende opgaver, uddannelse og kurser. I kontoret er vi 15 erfarne og engagerede medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som AC-specialist efter overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten med mulighed for forhandling af tillæg. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende insti­tutioner. Tiltrædelse 1. august 2020. 

Ønsker du yderligere oplysninger Du kan kontakte kontorchef Morten Hvidberg på telefon 22 34 14 75 eller projektleder Anders Raahauge på telefon 40 61 16 24.

Ansøgning
Du søger stillingen online via linket ”Ansøg”. Vi skal have dine oplysninger, dokumentation for uddannelse, ansøgning og CV senest 18. juni 2020. Samtaler forventes afholdt den 25. juni.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.