Jobbet "Er du konsulent med forstand på datadrevne processer og arbejdsgange?" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

 – Og vil du være med til at sætte dit præg på it-løsninger til fremtidens samfund?

I Sweco planlægger og designer vi fremtidens byer og samfund, og vi hjælper vores kunder med at udvikle digitale løsninger, så de kan optimere deres hverdag via adgang til information. Data, der bliver genereret i samfundet, bruger vi til at effektivisere planlægning, drift og vedligehold og forvaltning af vores fysiske omgivelser.

Da vi oplever stor efterspørgsel efter vores kompetencer og løsninger, udvider vi nu vores stærke konsulentteam og søger derfor løbende flere konsulenter til at betjene vores RenoWeb-kunder, herunder en medarbejder til vores kontor i Kolding.

Et team specialiseret i IT-løsninger til affaldsområdet

I ‘Digital Drift og Forvaltning’ i Sweco, får du ca. 80 engagerede og kompetente kolleger. Du bliver en del af et team, som gennem mange år har specialiseret sig i IT-løsninger specifikt til affaldsområdet  – herunder systemet ‘RenoWeb’. I teamet arbejder vi med kundernes data, og vores fornemmeste opgave er at sikre, at RenoWeb-systemet opfylder kundernes krav til funktionalitet og daglig drift. Udvikling og support er placeret i Ørestaden, mens  dine ‘konsulent-kolleger’ holder til i hhv. Ørestaden og Kolding. RenoWeb-systemet anvendes i dag i 66 kommuner og forsyninger, og er dermed det førende IT-system til affaldsadministration på markedet i Danmark.

Du vil være ansvarlig for at implementere kundernes arbejdsgange og processer i RenoWeb og ikke mindst at udfordre kunden på deres arbejdsgange, hvis der er behov for det. Du vil ligeledes bistå med faglig rådgivning ift. håndtering og administration af data i forbindelse med kundernes krav til affaldsordningerne rundt om i landet. Du med til at sikre, at vores it-løsninger ikke kun lever op til vores kunders krav, men også konstant udvikles og bliver endnu bedre. Vi har højt til loftet i afdelingen, og du får gode muligheder for at præge dine egne opgaver. Kort sagt vil du få mange alsidige opgaver, hvor din faglighed, din struktur og dit overblik bliver holdt skarp.

Kreative kolleger, stærkt samarbejde og faglig udvikling

Hos os vil du begå dig i et kreativt miljø, hvor vidensdeling og godt samarbejde er en forudsætning for udførelse af det daglige arbejde. Arbejdet i vores konsulentteam og samarbejdet med vores dygtige udviklings- og supportteams giver dig store muligheder for at udnytte dine styrker og samtidig også mulighed for, at du kan præge din egen faglige udvikling. Vi elsker godt samarbejde og konstruktiv dialog med vores kunder og kolleger. Derfor kommunikerer vi en del både mundtligt og skriftligt på både på dansk og engelsk.

Du kan få succes i jobbet på flere måder. Vi forestiller os dog, at du enten har en relevant uddannelse eller erfaring, der gør, at du kender affaldsbranchens komplekse hverdag. Du kommer måske fra en stilling, hvor du i dag arbejder med udvikling og implementering af IT-løsninger, eller fra en affaldsfaglig stilling, hvor du igennem dit arbejde har tilegnet dig erfaring med brug af IT-systemer. Successen er dog ligeledes drevet af, at dit arbejde er gennembearbejdet, når du afleverer det – til tiden, i den rigtige kvalitet og til den aftalte pris.

Konkret erfaring med brug af RenoWeb systemet, anses som en fordel, men er ikke et krav, da vi naturligvis giver dig en grundig onboarding og oplæring.

Du får mulighed for at arbejde med nogle af branchens stærkeste produkter

Vi udvikler såvel større kundespecifikke løsninger som egne it-produkter i form af portalløsninger inden for teknik- og miljøområdet (eks. RenoWeb, DriftWeb, GivEtPraj og Spatial Suite). Løsningerne anvendes ofte i samarbejdet mellem borgere, den kommunale administration og entreprenører. Vores løsninger sikrer, at alle parter har de nødvendige oplysninger til rådighed for at træffe beslutninger og løse de aktuelle opgaver. De anvendes af en lang række af danske kommuner og dækker fagligt brede områder. Vores systemer retter sig mod mange forskellige brugerprofiler og derfor har vi stor fokus på brugerflade og arbejdsgange.

Desuden udvikler vi egen hardware i form at IoT sensorer og registreringssystemer, der integreres i vores løsninger.

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads, kan du kontakte Produktchef Anders Krøjmand Humle på tlf. 2723 6994 eller e-mail anderskrojmand.humle@sweco.dk. Brug linket for at sende din ansøgning med relevante dokumenter i dag eller senest d. 21. oktober 2022.

Transforming Society Together

Sweco er Europas største arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre specialister løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.

Hos Sweco i Danmark får du 1.400 kolleger. I Europa er vi i alt 18.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder