Jobbet "Er du Danmarks bedste tilbudsberegner?" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Så er det dig, vi søger!

Hos Benny Petersen A/S søger vi dig, som er en haj til beregning af hoved- fag- og storentrepriser inden for jord-, kloak-, anlægs- og forsyningsarbejder. Du evner at arbejde selvstændigt og ud fra egne løsningsforslag. Du har god mulighed for at sætte dit præg på processer og systemer. I dag sidder vi 2 deltidsberegnere og 1 fuldtidsberegner, og vi har brug for endnu en dygtig fuldtidsberegner til vores tilbudsafdeling.

Samarbejde på tværs
Du bliver en del af et engageret fællesskab på 65 kollegaer med forskellige kompetencer. Du ser derfor stor værdi i diversitet, og du kan rumme mange forskellige kollegaer. Du arbejder selvstændigt, og du tør stå ved dine vurderinger, som er fagligt funderet. Du evner at skabe
dine egne strukturer og selv at finde løsninger, ligesom du selv opsøger de input og den faglige sparring, du har behov for. Udover vores tilbudsberegnere, kan du trække på vores HR- og arbejdsmiljøtovholder, der bidrager i tilbudsgivningen med de bløde værdier, og du har adgang til vores projektledere, der hver især bidrager med input og teknisk viden til tilbudsberegningen. Vi anerkendes af bygherrer og kunder for at mestre komplekse problemstillinger med intelligente løsninger, og dem tænker vi os frem til.

Det vi laver
Vi udfører arbejder i hoved- fag- og storentrepriser inden for anlægsopgaver med vand, kloak og fjernvarme for offentlige og private bygherrer. Som entreprenør på store projekter er fleksibilitet og bygherrens tilfredshed nøgleord. Og vi leverer altid kvalitetsarbejde til konkurrencedygtige priser og prioriterer, at vi til enhver tid overholder aftalte betingelser og leveringstider.

Jobbeskrivelse

  • Du arbejder selvstændigt og evner at finde optimale løsninger på de udfordringer, du står overfor.
  • Du har et strategisk overblik over markedssituationen i forhold til prissætning
  • Du får ansvar for gennemgang af udbud samt kalkulation af tilbud i en størrelsesorden fra 10.000 kr. - 75 mio. kr. og indhenter i den forbindelse bl.a. priser fra leverandører og underentreprenører
  • Du får ansvar for udarbejdelsen af de ”bløde værdier” som tidsplaner, organisationsdiagrammer og løsning af cases i udbudsfasen
  • Du får ansvar for sagen fra første kontakt fra kunden og til sagen overdrages til driften
  • Du laver opsøgende arbejde i forbindelse med prækvalifikationer og tilbud
  • Du arbejder som udgangspunkt fra vores kontor i Jerslev, nær Kalundborg, men her er mulighed forugentligt hjemmearbejde.

Om dig

Du stortrives i en hverdag, hvor du arbejder selvstændigt, og du er god til at spørge om hjælp og input hos
øvrige kollegaer. Derudover anses du som en person, der:

  • har let ved at danne dig et overblik og gennemskue projekters kompleksitet ud fra beskrivelser og tegninger
  • har kendskab til og interesse for markedet i anlægsbranchen
  • læner dig op ad dine strukturer i en travl hverdag
  • deltager i udvikling og implementering af nye systemer og processer

Dine tekniske specifikationer

  • du har minimum 7 års veldokumenteret erfaring med beregning af jord- kloak- og fjernvarmeprojekter, samt anlægsprojekter generelt.
  • du har en relevant uddannelse inden for anlægsbranchen, fx bygningskonstruktør, ingeniør eller autoriseret kloakmester
  • du har kendskab til lovgivning og sikkerhedskrav i anlægsbranchen
  • du er IT-superbruger, specielt i Sigma og Excel
  • du har gode danskkundskaber og formulerer dig professionelt og velformuleret, især på skrift
     

Vi tilbyder

  • Indflydelse, ansvar og frie rammer i en virksomhed, hvor dine fagligt funderede meninger og holdninger værdsættes
  • En plads på et stærkt team i en spændende udvikling, hvor du sætter dit præg på fremtidens projekter og løsninger
  • En hverdag hvor vindermentaliteten skinner igennem dine løsninger og arbejdsprocesser
  • Indflydelse på udviklingen af processer og systemer i tilbudsafdelingen
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
  • God lønpakke

Ansøgning
Ring eller skriv til os, hvis du har spørgsmål til stillingen:
Mads Top Petersen, direktør på tlf: 21 71 18 81

Ansøgning og CV sendes til: map@bennypetersen.dk (indtil d. 12. august) og til cas@bennypetersen.dk (efter d. 12.august).

Vi afholder løbende samtaler, og vi er fleksible, hvad angår ansættelsestidspunkt.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.