Jobbet "Entreprisestyrer med talent for vejdrift til Vejdirektoratet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at sikre god og effektiv entreprisestyring i driften af statens veje? Så kan et job i driftsafdelingen lige være noget for dig
Vi søger en entreprisestyrer med stærke projektledelseskompetencer til vores kontor i enten Hedehusene eller Næstved.
Som entreprisestyrer får du ansvar for entreprisestyring af driftsprojekter på statsvejene, såsom afvanding, brolægning, beplantning, vildthegn mv.

Dine opgaver
Du skal varetage entreprisestyringsopgaver i flere kontrakter samtidig og inden for forskellige fagområder. Opgaverne vil være blandede kontor- og tilsynsopgaver.
Sammen med entrepriselederen bliver du ansvarlig for entreprisernes gennemførelse i forhold til tid, økonomi og kvalitet. 

I dette arbejde får du brug for dine projektstyringsfærdigheder, din tekniske forståelse og gode kompetencer i anvendelsen af digitale værktøjer.
Du vil også komme til at indgå i et fælles netværk, som arbejder med udvikling og effektivisering af entreprisestyringen på tværs af Danmark.

Procesorienteret og erfaring med entreprisestyring 
”Vi ser gerne, at du byder ind med din faglighed, også i forhold til andre opgaver i vores afdeling – vi hjælpes nemlig ad og sørger for at vores fælles projekter kommer i mål,” fortæller afdelingsleder Kim Heidemann Jansen.

Som entreprisestyrer kan du være uddannet ingeniør, konstruktør eller lignende teknisk uddannelse. Det er en fordel, hvis du har kendskab til styring af entreprenører.
Derudover kan du:

  • bevare overblikket i en travl hverdag
  • styre processer og bringe dem i mål indenfor den tid, som er aftalt
  • arbejde med digitale værktøjer og systemer
  • sige til og fra på en respektfuld måde over for både entreprenører og borgere
  • arbejde systematisk og struktureret samtidig med, at du tænker kreativt
  • kommunikere godt både i skrift og tale

Velkommen til Vejdirektoratets Vejdriftsafdeling i Øst
”Vi er ikke så formelle hos os, men sætter pris på en åben tone. Du er positiv og hjælpsom og har lyst til at blive en del af et stærkt socialt og fagligt fællesskab,” afslutter Kim Heidemann Jansen.
 
Vi er en del af afdelingen Anlæg, Drift og Belægninger med 30 engagerede medarbejdere, der arbejder med opgaver indenfor tilsyn, drift og vedligeholdelse af statens veje øst for Storebælt.
Vi arbejder tæt sammen med vores kolleger i vest, og vi har en humørfyldt og positiv tilgang til andre mennesker.

Dine løn- og ansættelsesvilkår – mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage
Løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af kvalifikationer.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansættelsen er betinget af et gyldigt kørekort (kategori B).

Ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested for stillingen er Vejdirektoratet, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene eller Toldbuen 6, 4700 Næstved

Læs mere
Vil du vide mere om Vejdirektoratet og om, hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vore opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kim Heidemann Jansen på telefon 2272 5467.
   
Er du interesseret?
Send dit CV og ansøgning senest den 15. juni 2023. Vi forventer at afholde samtaler løbende, så søg stillingen i dag!

Ansættelse pr. 1 august eller snarest derefter.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Ansøg” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk
Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder