Jobbet "Entreprisestyrer med el-teknisk baggrund" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vejdirektoratet søger entreprisestyrer med el-teknisk baggrund

Vil du være med til at sikre god og effektiv entreprisestyring i driften af statens veje? Så er du måske vores nye entreprisestyrer til vores kontor i Middelfart.

Dine opgaver
Som entreprisestyrer i Vejdirektoratet skal du varetage den daglige styring af en kontrakt med en driftsentreprenør. Du får ansvaret for entreprisestyring af driftsprojekter på statsvejene i region Syddanmark.

Du skal primært varetage entreprisestyringsmæssige opgaver indenfor vejbelysning, men også anden vejteknisk drift.

Sammen med en fagprojektleder bliver du ansvarlig for entreprisernes gennemførelse mht. tid, økonomi og kvalitet.

Din profil

  • Du er helst uddannet el-ingeniør, el-installatør, elektriker eller lignende. Det er en fordel, hvis du har kendskab til drift af vejbelysningssystemer.
  • Du kan bevare overblikket, selvom du har mange bolde i luften i en travl hverdag.
  • Du trives med at arbejde med drift og du har forståelse for, at det er en del af jobbet at servicere og hjælpe med f.eks. borgerkontakter.
  • Du byder gerne ind med din faglighed også i forhold til andre opgaver i vores afdeling, så vi kan sikre en professionel opgaveløsning.
  • Du er udadvendt og kommunikerer godt både i skrift og tale. Du evner at sige til og fra på en respektfuld måde over for både entreprenører og borgere.
  • Du har engagement og du giver ikke op, når tingene ikke lige går som planlagt.
  • Du arbejder systematisk og struktureret samtidig med, at du tænker kreativt og er god til at finde praktiske gode løsninger.

Om os
I Vejdirektoratets Entreprisestyring har vi ansvaret for entreprisestyringen af opgaver indenfor anlæg, drift og vedligeholdelse af statens veje.

I Entreprisestyring Vest er vi et hold af engagerede medarbejdere, der lægger vægt på både de faglige og de sociale kompetencer. Vi trives i en uformel atmosfære, hvor vi godt kan have det sjovt, mens vi udfører professionelt arbejde. Du er derfor meget gerne humørfyldt og positiv i din tilgang til andre mennesker.

Dine løn- og ansættelsesvilkår
Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af kvalifikationer.

Ansættelsen er betinget af, at du har et gyldigt kørekort (kategori B).

Dit ansættelsesområde vil være Transport- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested for stillingen er Vejdirektoratet, Drifts- og Teknikdivisionen i afdelingen Entreprisestyring Vest, på adressen Teglgårdsparken 102, 5500 Middelfart.

Læs mere
Vil du vide mere om Vejdirektoratet og om, hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kalle Stærk på telefon 7244 2243 eller kaks@vd.dk, fagprojektleder Troels Kragh på telefon 7444 2741 eller ttk@vd.dk eller El-installatør Christian Tomra på telefon 7244 2067 eller chto@vd.dk.

Er du interesseret?
Send din ansøgning senest den 10. november 2019. Vi forventer at afholde samtaler i uge 47.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Ansøg”. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder