Jobbet "Entrepriseleder til Bro & Beton" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Entrepriseleder til Bro & Beton i Horsens

Kan du lide at arbejde med betonkonstruktioner og brobygning så læs videre. Vi vækster forsat og mangler en entrepriseleder/projektleder på holdet hos Arkil Bro & Beton. Du får rig mulighed for indflydelse og kan i høj grad sætte dit aftryk og forme stillingen.

Sæt dit tydelige aftryk 
Med reference til produktionschefen får du en vigtig rolle i teamet, hvor du arbejder med opførelse og renovering af betonkonstruktion med vægt på brokonstruktioner. Vi udfører opgaver både hoved- og totalentreprise og er bl.a. i gang med opførelsen af Alfred Nobels Bro i København. Afhængig af den specifikke entreprise, består dit arbejde i projektering i samarbejde med rådgivende ingeniører, etablering af underentreprenør-/leverandøraftaler og efterfølgende styring af underentrepriser.

Derudover består jobbet af kalkulation, projektstyring, ansvar for projektøkonomi og ledelse af projekttilknyttede ressourcer, og du bliver den ansvarlige kontaktperson for vores kunder. Du bliver ansvarlig for gennemførelse af hoved- og totalentrepriseprojekter, og for projekternes gennemførelse til tiden i den kvalitet, som bygherren ønsker.

Bidrag til et stærkt team og få en bred kontaktflade
Hos os vil du opleve en flad organisationsstruktur med kort vej til nærmeste leder, og hvor frihed under ansvar med mulighed for at tilrettelægge din egen hverdag er en af grundstenene. Du bliver en del af en professionel organisation, hvor platforme og støttefunktioner er til rådighed for at sikre dig en effektiv arbejdsdag med fokus på projektledelsen.

Du får dedikerede kollegaer, og vidensdeling samt sparring, også på tværs af afdelingerne (Fundering, Anlæg, Miljøteknik m.fl.), er en integreret del af hverdagen. Dit udgangspunkt bliver fra vores kontor på Mossvej i Horsens, men projekterne befinder sig i hele landet. Som ny medarbejder får du god introduktion, så du kommer godt fra start i jobbet, løn fastsat efter dine kvalifikationer samt sundhedsforsikring og god pensionsordning.

Din adgangsbillet til jobbet
Du kan gå forrest i forbindelse med projektets gennemførelse og agerer professionelt overfor alle involverede parter. Du har erfaring med gennemførelse af total- og/eller hovedentrepriser med insitu betonproduktion på projekt-/entrepriselederniveau. Erfaring indenfor bro-området vil være en fordel, men er ikke et krav. Du skal kunne dansk samt engelsk - tysk vil være en fordel, men ikke en nødvendighed. Du har godt IT-kendskab, særligt Excel og Project. Du er uddannet bygningsingeniør, -konstruktør eller tilsvarende.

Nysgerrig efter at høre mere? 
Vil du gerne vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Produktionschef Martin Andersen på tlf. 3068 9545.

Dit næste skridt
Send os straks din ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer ved at klikke på knappen "Ansøg".

Ansøgninger vurderes løbende, og annoncen slettes, når jobbet er besat.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder