Jobbet "Entrepriseleder med projektlederpotentiale" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Motiveres du af en afvekslende hverdag på byggepladsen, hvor du lærer nyt? Har du lyst til at blive god til infrastrukturprojekter, herunder kabelarbejder og gasledninger i egenproduktion? Er du parat til at håndtere dine egne ansvarsområder som en del af et rutineret projektteam?  

Projektstyring med fokus på egenproduktion 
Du kommer til at bidrage til projektstyringen af små og mellemstore projekter i Jylland og på Fyn. Der er sågar mulighed for at komme til udlandet, hvis du har lyst til dette.  

I rollen som entrepriseleder skal du være med til at sikre, at gennemførelsen af projekterne sker så optimalt som muligt i forhold til kundernes forventninger, anvendelsen af ressourcer og den samlede økonomi.

Det indebærer bl.a. at: 

  • varetage kontakten til bygherre og rådgiver og i samarbejde med projektlederen have ansvaret for økonomi og den daglige produktion 
  • lede arbejdet på byggepladsen sammen med pladsens formand, herunder varetagelse af den daglige planlægning samt styring af mandskab, maskiner, materialer og eventuelle underentreprenører 
  • være med til at sikre, at tidsplaner overholdes, og at der leveres i rette kvalitet 
  • understøtte KMA-arbejdet herunder kvalitetssikring. 

Dit første projekt som entrepriseleder 
Dit første projekt vil være en større 150 kV kabelentreprise; i alt ca. 77 km fordelt på 2 lokationer på strækningerne Holstebro-Lemvig og Ringkøbing-Skjern. Her skal du samarbejde med den ansvarlige for projektet og støtte ham i udførelsen. Projektet er en spændende sammensætning af flere fagligheder og har et internationalt islæt, da der vil foregå koordinerende aktiviteter med en koreansk entreprenør i en parallel entreprise for samme bygherre. 

Er du vores nye kollega? 
Vi forestiller os, at du er bygningskonstruktør eller ingeniør med op til et par års relevant erfaring fra byggepladsen.

Herudover forestiller vi os, at du:  

  • trives med en bred kontaktflade og har fokus på relationer, samarbejde og gennemtænkt kommunikation i din opgaveløsning 
  • trives i en ansvarsfuld rolle, hvor du har rammerne til at præge projekterne igennem ideer, initiativer og generelt din proaktive og igangsættende adfærd 
  • lægger vægt på en høj kvalitet i arbejdet, der udføres til bygherre, især fordi der tit inden for vores område er store omkostninger forbundet med at lave noget om 
  • kan bevare overblikket på trods af mange igangværende aktiviteter, som hele tiden skal koordineres og følges op på 
  • har en struktureret og systematisk tilgang til opgaveløsningen, fordi du forstår vigtigheden af en velgennemtænkt planlægning. 

Som virksomhed vil vi være bedst i branchen på arbejdsmiljøområdet, hvorfor det også er vigtigt, at du har øje for dette. 

Forskellige arbejdslokationer 
Din hverdag vil være på projektet sammen med projektteamet, hvilket nogle gange betyder, at du skal ligge ude, hvis ikke du kan køre dertil hver dag. Typisk giver disse projekter et utroligt godt sammenhold med mange fælles aktiviteter med kollegerne. Du vil også opleve en stor frihed til at styre projektet, så længe du også møder forventningerne til tidsplanen og økonomien.  

Lyder det som noget for dig? 
Du er velkommen til at kontakte projektchef Morten Neegaard Olesen på 4044 2361 for yderligere oplysninger. 

Klik på Søg stillingen for at sende din ansøgning. 

Vi behandler ansøgningerne løbende, men skal have din ansøgning senest søndag den 11. november 2018.  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.