Jobbet "Enhedschef til Park og Byrum i Teknik- og Miljøforvaltningen" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at bygge fremtidens parker og byrum i København? Kender du bygherrerollen til fingerspidserne, og er du en erfaren personaleleder? Så kan du nu blive enhedschef hos os.

I Teknik- og Miljøforvaltningen har vi ansvaret for at drifte og udvikle byen til gavn for københavnere, brugere og erhvervsliv. Stillingen som enhedschef er i Afdeling for Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold.

Om os

I Park og Byrum etablerer vi urbane, rekreative rum, og aktuelt arbejder vi med anlæg af Kulbaneparken, Fremtidens Gårdhaver, Naturpark Amager og mange andre spændende store og små projekter, der alle sætter et grønt præg på byen og udvikler de rekreative muligheder. Vi ser frem mod planlægningen af en større naturpark i Nordhavn, opgradering af den første del af Strøget, etablering af en ny og grønnere Toftegårds Plads og meget mere. Flere af vores projekter er relateret til Københavns skybrudsindsats, og vi omsætter for ca. 150-200 mio kr. om året.

Om jobbet

Du skal sammen med omkring 30 engagerede medarbejdere sikre, at opgaverne løses med høj faglighed og god kvalitet, samtidig med at den daglige trivsel og arbejdsglæde er i top. Derudover skal du understøtte det gode kollegiale fællesskab ved at facilitere gode samarbejdsrelationer og finde løsninger på de udfordringer, der opstår under vejs.

Medarbejderne styrer rådgivere og entreprenører fra idefase til færdige anlæg med dig som deres daglige sparringspartner. Du skal være rammesættende for projekterne, og du skal til tider indgå i forhandlinger med vores mange samarbejdspartnere.

Enheden består af tre teams, som er bredt sammensat, hvilket skaber et stærkt fagligt miljø, hvor vi supplerer hinanden, og hvor der er højt til loftet. Vi er engagerede i vores arbejde og stolte af at bidrage til den positive udvikling af København.

Om dig

Ligesom os elsker du København og ønsker at bidrage til udviklingen og fremtidssikringen af vores by.

Du trives i en stor organisation, er samarbejdsorienteret og optaget af – sammen med dine medarbejdere og kolleger – at planlægge, organisere og realisere både små og store komplekse anlægsprojekter til den aftalte tid og økonomi.

Du kan lede forskellige fagligheder og kommunikerer åbent og klart dine forventninger og krav.

Du er en tillidsvækkende, troværdig og retfærdig leder, som giver medarbejderne indflydelse på, hvordan arbejdsopgaverne tilrettelægges og løses.

Vi forventer derudover, at du

  • har stor erfaring med bygherrerollen
  • flere års erfaring med personaleledelse
  • er nærværende som leder og en god samarbejdspartner
  • er bevidst om din rolle som embedsmand i en politisk styret organisation
  • er systematisk, struktureret og god til at skabe overblik i en omskiftelig hverdag
  • inddrager omverdenen og etablerer nye og konstruktive samarbejdsrelationer
  • har en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør, arkitekt, landskabsarkitekt eller lignende

Leder hos os

Park og Byrum er en del af Område for Mobilitet og Anlæg, der varetager bygherrerollen i kommunens anlægsprojekter. Du bliver en del af områdets ledelsesgruppe, som ud over områdechefen består af seks andre enhedschefer.

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job på Danmarks største arbejdsplads.

Ledergruppen i Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) arbejder ud fra et Leadership Pipeline-inspireret ledelsesgrundlag 'Fokuseret Ledelse i TMF'. Her har vi tre normer, der er guideline for al adfærd i forvaltningen, nemlig ’Vi gør det ordentligt’, ’Vi gør det sammen’ og ’Vi gør det for København’.

Tilsammen skal ledelsesgrundlaget og de tre normer sikre, at vi når vores målsætning om at blive ’Danmarks bedste forvaltning, der gør københavnerne i stand til at skabe verdens bedste by’.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til cheflønaftalen for Københavns Kommune og gældende overenskomst.

Ansættelse er pr. 1. januar 2022.

Er du blevet nysgerrig?

Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef Henriette Hall-Andersen på 3071 6021.

Søg via nedenstående link senest søndag den 7. november 2021

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i løbet af uge 45 og 46.

Skriv venligst i ansøgningen, at du har set jobbet på Jobfinder.

Mere om Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold

I afdeling for Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold tager vi os af de fysiske forandringer i byen – fra byfornyelsesprojekter til grønne cykelbølger og asfaltarbejder. Afdelingen består af et sekretariat og tre områder, der i alt omfatter 15 enheder, herunder Park og Byrum. Du kan læse mere om Teknik- og Miljøforvaltningen og Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold her.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen

Forvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.050 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 3 mia. kr.