Jobbet "Enhedschef til Park og Byrum i Teknik- og Miljøforvaltningen" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I Teknik- og Miljøforvaltningen har vi ansvaret for at drifte og udvikle byen til gavn for københavnere, brugere og erhvervsliv. Det er vores målsætning, at vi vil være Danmarks bedste forvaltning, der gør københavnerne i stand til at skabe verdens bedste by.

Stillingen som enhedschef er placeret i Afdeling for Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold (MKB). I MKB tager vi os af de fysiske forandringer i byen – fra byfornyelsesprojekter til grønne cykelbølger og asfaltarbejder, og vi anlægger for mere end en halv milliard kroner årligt. Afdelingen består af tre områder, der i alt omfatter 15 enheder, herunder Park og Byrum.

Om jobbet
Park og Byrum er en del af Område for Mobilitet og Anlæg. I Park og Byrum etablerer vi urbane, rekreative rum og aktuelt arbejder vi med anlæg af Kulbaneparken, Fremtidens Gårdhaver, Naturpark Amager og mange andre spændende store og små projekter, der alle sætter et grønt præg på byen og udvikler de rekreative muligheder.

Vi står også overfor planlægningen af en større naturpark i Nordhavn og udvikling af grønne arealer i fx De Gamles By. Flere af vores projekter er relateret til Københavns skybrudsindsats.

Vi varetager bygherrerollen i kommunens anlægsprojekter og sikrer en effektiv projektstyring og udførelse af dem. Park og Byrum er en velfungerende enhed, som består af omkring 30 engagerede medarbejdere, der med mange forskellige faglige baggrunde styrer rådgivere og entreprenører fra idefase til færdigt anlæg.

Medarbejderne har i det daglige arbejde behov for dig som sparringspartner, der kan være rammesættende for projekterne og til tider kan indgå i forhandlinger med vores mange samarbejdspartnere.

Du skal sammen med dine medarbejdere sikre, at opgaverne løses med høj faglighed og god kvalitet, samtidig med at den daglige trivsel og arbejdsglæde er i top. Derudover skal du understøtte det gode kollegiale fællesskab, vi har i organisationen ved at facilitere gode samarbejdsrelationer og finde løsninger på de udfordringer, der opstår undervejs.

Vi arbejder i en teamstruktur, hvor alle dels har egne ansvarsområder og dels indgår i løsningen af kollegaers projekter. På den måde sikrer vi en høj grad af vidensdeling. Enheden består af tre teams, som er bredt sammensat, hvilket skaber et stærkt fagligt miljø, hvor vi supplerer hinanden, og hvor der er højt til loftet. Vi er engagerede i vores arbejde og stolte af at bidrage til den positive udvikling af København.

Om dig
Du er engageret i udviklingen af København og ønsker at bidrage til fremtidssikring af vores by ved hjælp af dine ledelsesmæssige kompetencer og faglige ballast.

Du trives i en stor organisation, du er samarbejdsorienteret og optaget af – sammen med dine medarbejdere og kolleger – at planlægge, organisere og realisere både små og store komplekse anlægsprojekter til den aftalte tid og økonomi.

Du kan lede forskellige fagligheder og kommunikerer åbent og klart dine forventninger og krav.

Du er en tillidsvækkende, troværdig og retfærdig leder, som giver medarbejderne indflydelse på, hvordan arbejdsopgaver tilrettelægges og løses.

Vi forventer, at du:

  • har stor erfaring med bygherrerollen og flere års erfaring med personaleledelse
  • er nærværende som leder og en god samarbejdspartner
  • er bevidst om din rolle som embedsmand i en politisk styret organisation
  • er systematisk, struktureret og god til at skabe overblik i en omskiftelig hverdag
  • inddrager omverdenen og etablerer nye og konstruktive samarbejdsrelationer
  • har fokus på kontraktstyring – herunder styring af økonomi og kvalitet
  • har en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør, arkitekt, landskabsarkitekt eller lignende

Din nye arbejdsplads
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job på Danmarks største arbejdsplads. Du bliver en del af områdets ledelsesgruppe, som ud over områdechefen består af seks andre enhedschefer.

Ledergruppen i Teknik- og Miljøforvaltningen arbejder aktuelt med at udvikle sig inden for ledelsesmodellen Leadership Pipeline.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til cheflønaftalen for Københavns Kommune og gældende overenskomst.

Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest den 1. november 2021.

Er du blevet nysgerrig?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef Henriette Hall-Andersen på 3071 6021.

Du kan læse mere om Københavns kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen og Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold på www.kk.dk og www.kk.dk/tmf

Søg via nedenstående link senest søndag den 19. september 2021
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i løbet af uge 38 og 39.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Forvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.050 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 3 mia. kr.

Ansøgning skal sendes igennem dette link:
https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=176110&DepartmentId=20530&MediaId=4736&SkipAdvertisement=true

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.