Gå til hovedindhold
Jobbet "Engageret underviser i matematik samt fysik eller kemi" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Engageret underviser i matematik samt fysik eller kemi søges til Adgangskursus, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
Har du lyst til at undervise motiverede unge mennesker, som er på vej mod en ingeniøruddannelse? På Adgangskursus tilbyder vi en spændende stilling, hvor du skal undervise på gymnasialt niveau, og hvor der er plads til faglig og pædagogisk udvikling i et godt kollegialt fællesskab.

I stillingen skal du primært kunne undervise i matematik, men det vil være en fordel, hvis du også kan undervise i kemi eller fysik på gymnasialt niveau. Desuden skal du forvente at undervise i matematik på ingeniørstudierne.

Ud over undervisningsopgaver forventer vi, at du kan indgå i forskellige udviklingsopgaver. Vi er for øjeblikket i gang med at videreudvikle Adgangskurset som onlinetilbud, ligesom vi løbende udvikler Adgangskursets struktur, således at flere vil kunne gennemføre kurset med et godt resultat. Det vil også være af interesse, hvis du har lyst til at indgå i pædagogiske, didaktiske eller lignende udviklingsopgaver på tværs af Ingeniørhøjskolens studier.

Om Adgangskursus:
Adgangskursus har en afdeling i både Herning og Aarhus. Undervisningen vil finde sted i Herning, mens der vil være enkelte mødeaktiviteter i Aarhus. Kurset i Herning er tilrettelagt således, at det kan følges både som fremmødestuderende og som onlinestuderende. Undervisningen omfatter matematik, fysik, kemi, dansk og engelsk på gymnasiale niveauer og forbereder til ingeniørstudierne. Kurset tager 1 år at gennemføre, og der er optagelse én gang om året.
Adgangskursus i Herning er samlokaliseret med diplomingeniøruddannelserne i Herning.

Om Ingeniørhøjskolen:
Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet fokuserer på at skabe diplomingeniøruddannelser af høj kvalitet. Vi gennemgår i disse år en stærk udviklingsproces med vækst i studentersøgning og etablering af nye uddannelses- og udviklingsfaciliteter. I Herning starter vi i sommeren 2019 to nye diplomingeniøruddannelser op i Maskinteknik og Elektrisk Energiteknologi.

Vi tilbyder:

  • undervisning i matematik samt evt. fysik eller kemi på Adgangskursus og i matematik på ingeniørstudierne
  • et meningsfyldt og tilfredsstillende job
  • gode muligheder for at planlægge din egen hverdag
  • ansættelse som adjunkt eller lektor

Vi forventer:

  • at du er uddannet cand. scient. eller civilingeniør
  • at du er fagligt engageret og brænder for at arbejde sammen med unge mennesker
  • at du er interesseret i at indgå i udviklingsopgaver knyttet til Ingeniørhøjskolens virke
  • at du vil engagere dig i og bidrage til at videreudvikle et godt studie- og arbejdsmiljø
  • at du er nysgerrig og initiativrig

Ansættelsesprocedure:
Et fagligt bedømmelsesudvalg med eksternt flertal vurderer ansøgernes faglige kvalifikationer. Det faglige udvalg indstiller kvalificerede ansøgere til ansættelse.

Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos leder af Adgangskursus Mette Ramsing Lindhardtsen på tlf. 4189 3120 eller e-mail: mrl@ase.au.dk
Ansøgningsfrist den 22. april 2019
Tiltrædelse 1. august 2019

Formalia
Ansøgningen skal indeholde CV, eksamensbevis, undervisningsportefølje. Øvrige informationer om kvalifikationskrav samt stillingsindhold forefindes i Cirkulære om Stillingstruktur ved diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.