Jobbet "Engageret studentermedhjælper med interesse for den grønne omstilling og elsektoren" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du samtidig en engageret og serviceminded studerende inden for økonomi, samfundsvidenskab, jura eller en relevant naturvidenskabelig uddannelse, som går systematisk til værks, og som ikke er bange for komplekse problemstillinger? Så er et studenterjob i Energistyrelsens elenhed måske noget for dig.

Om jobbet
Vi søger en studentermedhjælper til en enhed med en spændende hverdag i en politisk organisation med gode kolleger, høj faglighed, engagement og et uformelt miljø. I elenheden har vi ansvaret for elområdet, og vi arbejder med regulering, analyser og markedsrammer for elsektoren i Danmark og i EU. Derudover arbejder vi bl.a. med elforsyningssikkerhed, energiøer og regulering og rammer for netvirksomheder og Energinet. Som studerende i enheden vil dine opgaver bl.a. bestå af at understøtte enheden i behandling af ansøgningssager, udarbejdelse af svar på diverse henvendelser, bistand til udarbejdelse af analyser, databehandling og researcharbejde. Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Svare på henvendelser og behandle ansøgninger om tilladelse til elproduktion
  • Bidrage til at holde overblik over og drive processen i sagsgangen vedr. igangværende ansøgninger om tilladelse og bevilling til elproduktion og tilsyn hermed
  • Gennemgang, systematisering, og udarbejdelse af svar på henvendelser fra borgere, virksomheder og andre myndigheder med spørgsmål til b.la. lovgivningen
  • Bidrage til behandling af aktindsigtssager samt anden sagsbehandling
  • Indsamling af data og generel research 
  • Diverse administrative og koordinerende opgaver fx i forbindelse med afholdelse af interessentmøder

Du bliver tilknyttet den ene af Energistyrelsens to elenheder, der består af ca. 30 gode kollegaer med en bred faglighed af teknikere jurister, økonomer, og generalister. Vi samarbejder i et miljø, hvor der er højt til loftet, og hvor vi prioriterer både det faglige og det sociale højt. I Energistyrelsens to elenheder er der ansat i alt 4 studenter, som har et tværgående socialt og fagligt netværk, og som hjælper hinanden på tværs.

Om dig
Vi forventer, at du er i gang med en videregående uddannelse inden for økonomi, samfundsvidenskab, jura eller en relevant naturvidenskabelig uddannelse og har maksimum to år tilbage af studiet. Det er en fordel, hvis du har interesse for den offentlige forvaltning og den grønne omstilling og kendskab hertil. Vi forventer, at du:

  • Har gode formidlingsevner i skrift og tale
  • Er fagligt nysgerrig
  • Har gode samarbejdsevner
  • Er metodisk og god til at bevare overblikket
  • Har lyst til at yde en god service og mod på at drive processer i en afdeling med dygtige og engagerede specialister

Det er en fordel, hvis du har fagligt relevante studiefag. Tidligere erfaring fra studiejobs og energiområdet vil også være en fordel, men er ikke en forudsætning. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer om ugen og kan tilrettelægges med fleksibilitet i forhold til eksamen og undervisning. Tiltræden 1. august 2023. Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fælles Overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) samt organisationsaftale for Kontorfunktionærer i statens tjeneste (HK). Ansættelsesområdet er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet med tilhørende institutioner. Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til teamleder, Maiken Gravgaard, tlf. 33 92 74 31. Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Sådan ansøger du
Du søger via www.ens.dk/job. Benyt funktionen "Søg stillingen" på stillingsopslaget. Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest d. 14. juni 2023 med henblik på tiltrædelse 1. august 2023. Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.