Jobbet "Engageret specialist til elmarkedsudvikling og internationalt samarbejde" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vær med til at udvikle elmarkedet i nordisk og europæisk samarbejde. Over det næste årti skal Danmark opnå 100% grøn energi i elsystemet, og du kan være med til at fremme en effektiv grøn omstilling gennem udvikling af elmarkederne, både nationalt og internationalt, og dermed bidrage til at udvikle og drive Europas mest effektive, digitale og markedsbaserede elsystem.

Hos Energinet Elsystemansvar er du med til at bidrage til denne vigtige samfundsopgave, når du proaktivt arbejder for at fremtidssikre elmarkeder til balancering af energisystemet i tæt samarbejde med vores samarbejdspartnere i de øvrige nordiske lande. Din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia.

Udvikling af et fleksibelt og grønt elsystem - i et nationalt og internationalt perspektiv
Elsystemet er i hastig forandring - med fokus på indpasning af vedvarende energi og øget brug af digitale løsninger. Energinet står derfor overfor en stor opgave, når vi skal være med til at sikre, at vi kommer i mål med den grønne omstilling samtidig med, at vi bidrager til udviklingen af de nordiske og europæiske elmarkeder. Du bliver en del af afdelingen Fleksibilitet og Systemydelser, som arbejder med at styrke fleksibiliteten, der hvor elmarkedet møder fysikken - til sikring af forsyningssikkerheden.

Din primære arbejdsopgave er at være med til at udvikle og implementere en ny nordisk balancemodel, som skal sikre fortsat samarbejde og udveksling af balanceringsydelser - dette sker i tæt samarbejde med elmarkedets aktører, myndigheder og andre systemansvarlige transmissionsvirksomheder i vores nordiske nabolande og i EU. Du arbejder i rammer under løbende udvikling, hvor du formår at indgå i et værdiskabende internationalt samarbejde med fokus på de gode fælles løsninger. På baggrund af samarbejdet med de eksterne interessenter udarbejder du analyser og løsningsforslag på tekniske og markedsbaserede problemstillinger.

Desuden er du ansvarlig for at facilitere og drive processer i relation til den nye nordiske balanceringsmodel, hvor du selvstændigt udarbejder oplæg og præsentationer. Da opgaverne løses i tæt samarbejde med eksperter og interessenter i og uden for Energinet, skal du kunne finde de nødvendige kompromisser mellem kommercielle og samfundsmæssige interesser.

Glæd dig til et udadvendt og selvstændigt specialistjob inden for et område i hastig udvikling, som har både politisk bevågenhed og stor strategisk betydning for Energinet. Du kan se frem til hurtigt at få et stort ansvar og en central rolle i Energinets internationale samarbejde. I Energinet har vi stor fokus på din trivsel og udvikling - både fagligt og personligt samtidig med, at vi tilbyder en høj grad af fleksibilitet. Du skal være indstillet på, at der er en del rejseaktivitet i jobbet.

Fremadskuende, engageret og fuld af gå-på-mod
Du har en længere videregående uddannelse fx økonom, ingeniør eller anden relevant uddannelsesmæssig baggrund, gerne kombineret med nogle års relevant erhvervserfaring. Med den rette profil kan du også være nyuddannet. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med internationalt samarbejde og kendskab til elmarkedet og dets aktører. Samtidig er du en dygtig formidler, der er velformuleret i skrift og tale på dansk og engelsk, og du evner at lytte til og inddrage bidrag fra interessenterne i dit arbejde og dine løsningsforslag.

Som person er du samarbejdsorienteret, dialogskabende og inddragende, og du formår samtidig at gøre din indflydelse gældende og skabe synlige resultater. Med dit drive og din proaktive tilgang er du i stand til selvstændigt at drive beslutningsprocesser, ligesom du trives med at arbejde med forandringer og finde løsninger på problemer. Din nysgerrighed gør, at du er opsøgende og ivrig efter at sætte dig ind i nye områder og muligheder - også uden for dit eget fagområde. Desuden evner du at se helheden og hurtigt danne dig et overblik.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante dokumenter via linket "Ansøg", så vi har den senest 12. august 2019. Vi forventer at holde samtaler 20. august 2019. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Peter Markussen på telefon 6124 4353 fra den 22. juli 2019. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder