Engageret og faglig stærk markedsudvikler med flair for interessentinddragelse
Vær med til at udvikle det danske elmarked i et tæt samarbejde med markedets aktører og de ansvarlige myndigheder.
Vær med til at udvikle det danske elmarked i et tæt samarbejde med markedets aktører og de ansvarlige myndigheder. Som vores nye markedsudvikler arbejder du på at understøtte og udvikle rammerne i elmarkedet, så de fremmer konkurrencen og understøtter den grønne omstilling gennem et mere fleksibelt forbrug. Din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia.
Markedsudvikling i tæt samarbejde med myndigheder og markedsaktører
Energisektoren er i forandring, og markedsmæssige værktøjer er væsentlige drivere i omstillingen til grøn energi. Du bliver en del af afdelingen Markedsanalyse og Design, hvor du får ti dedikerede kolleger, som i samarbejde med markedet blandt andet bidrager til at sikre et velfungerende detailmarked med effektive markedsrammer og processer.
Du får mulighed for at sætte dit eget præg på jobbet og bliver en væsentlig part i at drive udvikling og design af fremtidens elmarked mod et sammenspil af mere fleksibelt forbrug og produktion. Du skal være med til at sikre entydig og let adgang til elmarkedet for nye aktører og understøtte den stigende digitalisering af energisektoren. Samtidig skal du i dialog med markedsaktører og myndigheder arbejde med koblingen af engros- og detailmarked for derigennem at understøtte Energinets opgaver med at skabe balance i et bæredygtigt energisystem. Som led i dit arbejde udarbejder du desuden analyser af udviklingen i det danske og europæiske detailmarked, ligesom du er med til at sikre Energinets aftryk på den europæiske udvikling og fremadrettede harmonisering af elmarkedet.
Glæd dig til et job i et stærkt fagmiljø, hvor du sammen med dygtige kolleger er med til at udfylde rammerne og realisere potentialet i elmarkedet. Afhængig af din profil er der mulighed for at udvikle jobbet både i forhold til det strategiske og internationale samarbejde og det brancherettede samarbejde med aktørerne på det danske elmarked.
Markedsudvikler med handlekraft og personligt drive
Du har en længere, videregående uddannelse fx. cand.oecon., cand.merc., cand.scient.pol. eller ingeniør med kommerciel forståelse og sidder muligvis i dag med opgaver inden for forretningsudvikling, procesoptimering, energiplanlægning eller lignende. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra energisektoren, konsulentbranchen eller en styrelse, hvor du har arbejdet med elmarkedet eller politiske processer, lovgivning og analyser. Dine analytiske egenskaber og markedsforståelse betyder, at du hurtigt kan sætte dig ind i komplekse problemstillinger, samtidig med at du tager ansvar og selvstændigt kan drive processer med mange interessenter.
For at få succes i jobbet er det vigtigt, at du brænder for at skabe ambitiøse resultater, kan tænke ud af boksen, eksekvere og komme i mål. Da et tæt og udbytterigt samarbejde med vores interessenter og myndigheder er afgørende, er det vigtigt, at du er kommunikativ stærk, har gennemslagskraft og forhandlingsevner, men også at du har den tålmodighed, der skal til for at opnå de bedst mulige løsninger.
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”Ansøg”, så vi har den senest 6. november 2017. Vi forventer at holde samtaler 13. november 2017. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anders Dalgaard på telefon 2333 8837. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder