Gå til hovedindhold
Jobbet "Engageret løsningsarkitekt til Team IT-arkitektur" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Genopslag: Engageret løsningsarkitekt til Team IT-arkitektur i Erhvervsstyrelsen
Kunne du tænke dig at være med til at sætte it-arkitektur på dagsordenen? Er du interesseret i at løse spændende projekter med dygtige kolleager og kan du holde mange bolde i luften? Så er du måske vores nye løsningsarkitekt til Team IT-Arkitektur i Erhvervsstyrelsen. 

 
Bliv en central del af projektarbejdet med vores kerne forretningsløsninger 
Som vores nye løsningsarkitekt vil du bruge det meste af din tid på projekterne i vores kerne forretningsløsninger.  
 
Dine opgaver vil typisk bestå af at: 

  • arbejde med og realisere målarkitektur 
  • kortlægge systemporteføljen 
  • kvalitetssikre løsningsdesign, teknologi og arkitektur i forhold til rammearkitektur 
  • indsamle, opstille og vedligeholde overordnede standarder 
  • opstille, modtage input til samt vedligeholde en overordnet integrationsarkitektur i samspil med forretningen 
  • sparre omkring arkitektoniske alternativer og forbedringsforslag i projekter og produkter 
  • foretage arkitekturreviews på tilbud, projekter og produkter gennem deres levetid 
  • modtage og behandle overordnede arkitekturkrav  
  • deltage i fællesoffentlige digitaliseringstiltag 

I Erhvervsstyrelsen er it-arkitektur stærkt forankret i topledelsen med et arkitekturforum, og rammearkitekturen er forankret i vores vedligehold og udviklingskontrakter. Arkitekturfunktionen er dermed stærkt forankret i organisationen og med på de nye teknologier, fx Elastic search, machine learning, datavisualisering, skyen og service orienteret arkitektur for at nævne nogle få. 
 
Du kender nok Erhvervsstyrelsen for det Centrale Virksomhedsregister, men der er mange andre spændende forretningsområder, fx Plan, Virk, ERST Distribution og Ejendomsdatarapporten. Kort sagt - godt 200 systemer fordelt på knap 33 forretningsområder. 
 
Teknisk profil med stærke kompetencer inden for it-arkitektur 
Vi forestiller os, at du har en længere teknisk eller forretningsmæssig uddan­nelse (fx inge­niør, datalog, cand.it eller lignende). Desuden har du stærke kompetencer inden for it-arkitektur, herunder serviceorienteret arkitektur. 
 
Derudover forventes det, at du har: 

  • erfaring med etablering og anvendelse af arkitekturstandarder  
  • kendskab til OIO-reolen og relevante standardrammeværktøjer inden for it-arkitektur 
  • erfaring med agile udviklingsprocesser  
  • erfaring med at arbejde i et politisk - og til tider hektisk - miljø 
  • indgående erfaring med at designe systemarkitektur i komplekse systemer 
  • en veludviklet evne til at sætte dig ind i interessenters situation og behov 
  • en veludviklet humoristisk sans og stærke sociale kompetencer 

Det er af afgørende betydning, at du kan lytte til og forstå brugernes behov og udfordringer. 
 
Om os 
Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og har omkring 650 medarbejdere, som arbejder på tre forskellige lokationer i landet. Denne stilling er placeret i København. 
 
Erhvervsstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed. Vi lægger vægt på at skabe resultater af høj kvalitet, og vi er ikke bange for at gå nye veje for at finde løsninger. Derfor arbejder vi bl.a. med nye teknologier og data til at effektivisere vores drift og skabe værdi for virksomhederne. Vi lærer gerne af andre, og vi arbejder altid i partnerskab med andre myndigheder, organisationer og virksomheder.   
 
Om ansættelsen 

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC med mulighed for forhandling af tillæg. Indplacering vil være som special- eller chefkonsulent alt efter kvalifikationer og erfaring. Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt. 
 
Er du vores nye løsningsarkitekt? 
Lyder det som noget for dig? Så klik på ”Ansøg”-knappen i boksen til højre eller søg via vores hjemmeside på http://www.erhvervsstyrelsen.dk/jobs. Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest mandag den 22. april. 
 
Samtaler forventes afholdt i uge 17 og 18. 
 
Stillingsopslaget er et genopslag. 
 
Vi ønsker en medarbejdersammensætning, som afspejler det omgivende samfund, derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion eller etnisk baggrund til at søge stillingen. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder