Jobbet "Engageret leder af FM-teamet i Region Hovedstadens Psykiatri" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du lyst til at arbejde med komplekse og meningsfulde opgaver, som har betydning for mange mennesker, og som har stor politisk, faglig og pressemæssig bevågenhed? Så er stillingen som leder af FM-teamet på Danmarks største psykiatriske hospital måske interessant for dig!

I Region Hovedstadens Psykiatri arbejder vi kontinuerligt på at forbedre arbejdsgange, patientforløb, organisering og fysiske rammer med henblik på at tilbyde den bedst mulige behandling til de ca. 50.000 patienter, som vi har i behandling om året. Det er en kompleks opgave i en organisation med over 5.000 ansatte fordelt på sengeafsnit og ambulatorier på 35 matrikler.

Du bliver en del af Økonomi- og Organisationsafdelingen med i alt 24 medarbejdere, fire teamledere og en stabschef. Afdelingen arbejder i et tværfagligt miljø med opgaver indenfor styring, udvikling og organisering, og er karakteriseret ved at have fagligt dygtige og samarbejdende medarbejdere. Økonomi- og Organisationsafdelingen indgår i den centrale administration i Region Hovedstadens Psykiatri.

FM-teamet har 4 medarbejdere med specialistkompetencer indenfor kost, rengøring og service, indretning og design, samt projekter vedr. bygninger og indretning, som er i tæt samarbejde med centrene.

Dine ansvarsområder og daglige opgaver
Du vil få en central rolle i styringen og udviklingen af samarbejdet med både interne og eksterne interessenter i forhold til bl.a. driftsopgaver, udvikling, udbud, kontraktstyring og monitering på FM-området. Desuden skal du kunne understøtte de psykiatriske centre i deres samarbejde med interne leverandører i forhold til vedligeholdelse og mindre ombygninger samt støtte direktionen og de psykiatriske centre i relation til arealanvendelse og større byggeprojekter, som styres af Region Hovedstadens Center for Ejendomme.

Konkrete arbejdsopgaver vil fx være:

  • Daglig personaleledelse af teamet, herunder sparring og kompetenceudvikling
  • Ledelse af teamets ansvarsområder og projekter, bl.a.:
    • Styring og udvikling af samarbejde om kost og nyt kostkoncept
    • Styring af kontraktindgåelse på rengøringsområdet og opfølgning af kvaliteten
    • Hjælp til udviklings- og indretningsopgaver for centrene
    • Udmøntning og opfølgning på pulje til ombygningsopgaver
  • Sikre én årlig kalibrering af ECT-apparater
  • Afholdelse af ugentlige forbedringsmøder

Vores forventninger til dig
Vi søger en teamleder, der leder med tillid, tydelig forventningsafstemning samt åbenhed, og som evner at skabe overblik. Vi søger desuden dig, der:

  • Har en relevant videregående uddannelse
  • Har erfaring med projektledelse eller tilsvarende opgaver med procesplanlægning, fremdrift og opfølgning
  • Gerne har erfaring med lean-værktøjer eller tilsvarende
  • Har analytisk sans
  • Er en stærk skriftlig og mundtlig formidler, der kan oversætte komplekse faglige problemstillinger

Det vil desuden være en fordel, at du har erfaring med ledelse af medarbejdere.

Vi tilbyder:

  • En dynamisk arbejdsplads med rum til sparring
  • En hverdag med både drifts- og udviklingsprojekter
  • At blive en del af et lederteam, hvor du kan sætte dit præg
  • Dygtige og engagerede medarbejdere og kollegaer
  • En afdeling med stor fleksibilitet og en uformel omgangstone

Ansættelsesvilkår
Du ansættes i Økonomi- og Organisationsafdelingen med reference til afdelingens stabschef. Afdelingen er beliggende på Kristineberg 3, 2100 København Ø.

Forventet ansættelse er 1. maj 2023.

Ansættelses- og lønvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Vi er indstillet på at forhandle tillæg, der passer til dine kvalifikationer.

Er du interesseret?
Synes du at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre om din motivation for at blive en del af vores team.

Søg via linket på siden senest den 12. februar 2023.

Vi forventer at indkalde til første-samtaler i uge 8 og anden-samtaler i uge 9. 

For yderligere information er du velkommen til at kontakte chef for Økonomi- og Organisationsafdelingen Sven Knudsen 3864 0050 / 2933 7109.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder