Jobbet "Engageret afdelingsleder til Vand, natur og landbrug" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Jammerbugt Kommune insisterer på at være er et godt sted at leve, bo og virke. Det er afgørende for os, at vi har plads til både borgere, besøgende og et mangfoldigt erhvervsliv. Som leder af Vand, natur og landbrug får du en unik mulighed for at bidrage til dette ved at lede og udvikle opgaveløsningen omkring kommunens landbrug, drikkevand, vandløb og naturområder.

Mange lokale og nationale kræfter har interesser i det åbne land og vil gerne bidrage til feltets fremadrettede udvikling. Naturen skal tilgodeses, og fremtidens drikkevand skal sikres. Kommunen har en række ambitiøse klimamål, og det lokale erhvervsliv skal have gode betingelser. Det er derfor afgørende, at afdelingen for Vand, natur og landbrug er dialogsøgende og agerer som den professionelle overbliksskabende medspiller, der har blik for de mange perspektiver i en helhedsorienteret sagsbehandling. Det er sådan vi finder nye muligheder og fører de bedste ideer ud i livet – nemlig dem, der virker!

Dine kompetencer
Vi er på udkig efter en dygtig leder med en velafbalaceret lederidentitet. Det er afgørende, at du trives i et mangfoldigt miljø med mange samarbejdsflader og forskellige interesserer. Du får en vigtig rolle som bindeled mellem dine medarbejderes stærke fagligheder, forvaltningens øvrige afdelinger, politikere, erhvervsliv, styrelser og interesseorganisationer. Det forudsætter, at du er god til at kommunikere og kan se potentiale og nye samarbejdsmuligheder – også når det er svært.
Derudover er det vigtigt, du kan være daglig leder for dygtige og engagerede fagpersoner. De vil gerne have plads til faglig udfoldelse; og de vil udfordres og spilles endnu bedre. Det forudsætter, at I - med dig i spidsen - skaber en tryg og udviklende kultur, hvor I samles om det, I er sat i verden for.

Ud over solide samarbejdsmæssige og ledelsesmæssige kompetencer er det naturligvis afgørende, at du har en forståelse for og en interesse i natur- og miljøområdet. I den kommende periode venter en række interessante opgaver. Du bliver en nøglepersonen i udvikling og administration af det åbne land i Jammerbugt Kommune, og du får en central rolle i forhold til, at vores forskellige projekter på området kommer i mål.

Vi forestiller os desuden, at du

  • Har en motiverende og delegerende ledelsesstil, hvor du er oprigtigt interesseret i de input og synspunkter, du mødes med
  • Er en dygtig formidler. Du forventes at formidle sikkert både mundtlig og skriftligt under hensyntagen til målgruppers forskelligheder
  • Har politisk tæft og erfaring fra arbejdet i en politisk styret organisation
  • Har en relevant længerevarende uddannelse samt ledelseserfaring – gerne fra en lignende stilling
  • Er indstillet på at tage en lederuddannelse, hvis du ikke allerede har en
  • Er en god ambassadør for Jammerbugt Kommune i de fora, du indgår i.

Vi tilbyder
En spændende lederstilling, hvor du kommer til at arbejde i spændingsfelterne drift og udvikling samt faglighed og politik i en forvaltning med faglige og politiske ambitioner. Du får ligeledes mulighed at præge fremtidens administration af det åbne land, og dermed for at skabe en attraktiv ledelsesposition med personlig og faglig udvikling.
Helt konkret får du det daglige ledelsesansvar for ca. 20 dygtige kolleger og et tæt samspil med chefen for Plan og miljø samt en række øvrige lederkolleger. Der er en positiv og fagligt udviklende kultur både i ledergruppen og i ”huset” som helhed.

Du kan med andre ord se frem til et spændende lederjob, hvor du

  • Får det daglige ledelsesansvar for team Vand, natur og landbrug
  • Har et tæt samspil med chefen for Plan og miljø
  • Bliver en del af en god arbejdsplads med en sund kultur og en uformel omgangsform
  • Får mulighed for at videreudvikle vand-, natur- og landbrugsområdet og være kreativ indenfor rammen
  • Får et udviklende samarbejde med din chef, lederkolleger, medarbejdere og mange andre samarbejdspartnere i kommunen.
  • Har en garanteret travl hverdag, der til gengæld aldrig er kedelig.

Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte plan og miljøchef, Gitte Clausen, på telefon 41 91 26 21, hvis du har spørgsmål.
Alle henvendelser behandles fortroligt.

Du kan læse kommunens vision her, og kommunens ledelsesgrundlag her.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Lønniveauet udgør ca. 610.000 kr. plus pension (aktuelt niveau).

Første samtale er planlagt til den 2. november 2022, og anden samtale er planlagt til den 11. november 2022.
Ved anden samtale vil der indgå en opgave.

Arbejdsstedet er Vækst og Udviklingsforvaltningen i Jammerbugt Kommune, Lundbakvej 5 i Pandrup.

Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 23. oktober 2022.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder