Jobbet "To engagerede konsulenter til bæredygtig omstilling i sundhedssektoren" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du god til at samarbejde og anvende din viden inden for grøn omstilling på praktisk vis? Og har du lyst til at være en del af en stor arbejdsplads, hvor du får ansvar og kan gøre en konkret forskel? Kom med på holdet hos Region Midtjylland og få en spændende hverdag som én af vores 2 nye bæredygtighedskonsulenter.
     
Du får en nyoprettet stilling, hvor du med dit arbejde kan gøre en konkret forskel for sundhedssektoren. Du kommer med på en ambitiøs rejse, hvor dit arbejde spiller en vigtig rolle i at udvikle, hvordan Region Midtjylland gennem indkøb til sundhedsvæsenet kan bidrage til et mere ressourcebevidst forbrug og reducerede miljø- og klimabelastninger.

Størstedelen af Region Midtjyllands CO2-aftryk stammer fra forbruget af varer og tjenesteydelser i sundhedssektoren. Region Midtjylland har derfor sat ambitiøse og konkrete mål for reduktion af klima- og ressourceaftrykket fra forbruget i sundhedsvæsenet. Du skal som vores nye bæredygtighedskonsulent bidrage til, at Region Midtjylland når sine meget ambitiøse målsætninger for 2030: 

  • Ressourceforbruget skal reduceres med 30% i 2030 målt i CO2-aftryk
  • Affaldsmængderne skal reduceres med 30% målt i ton affald
  • Genanvendelsen af affald skal øges til 70% målt i ton genanvendt affald

Du identificerer og realiserer potentialerne for et mere bæredygtigt forbrug   
Som bæredygtighedskonsulent bliver dine hovedopgaver at identificere og kvantificere de største potentialer for reduktion af klima- og miljøbelastninger inden for hele forsyningskæden.

Du får et løbende samarbejde med vores dataanalytikere, logistikere, udbudsansvarlige og medicotekniske ingeniører. I vidensdeler og samarbejder om at identificere og realisere potentialerne for et mere bæredygtigt forbrug i et samlet årligt indkøb i størrelsesordenen 8 mia. kr.

Derudover bliver du en del af et netværk af flere personer, der er ansat andre steder i Region Midtjylland, og som arbejder med bæredygtighed ud fra forskellige indgangsvinkler. Der er ligeledes et veletableret samarbejde mellem de danske regioner, og vi har et godt netværk af samarbejdsrelationer til bl.a. brancheorganisationer.

Omstillingen til et mere bæredygtigt sundhedsvæsen er et nyt 'fagområde' og med en vis kompleksitet. For at kunne lykkes med opgaven er det derfor nødvendigt, at du har lyst til og mod på opgaver, hvor der ofte skal findes nye veje, og hvor samarbejde og vidensdeling er forudsætninger for at finde de rigtige løsninger.

Du får altså god mulighed for både at skabe konkrete resultater og for at være med til at præge udviklingen fra starten.

Alsidig og analytisk talknuser med gode samarbejdsevner 
Af natur er du nysgerrig, og du har let ved at tilegne dig ny viden inden for forskellige produktområder, materialer og kemi. Du trives med en bred samarbejdsflade og kan begå dig på alle niveauer i en stor organisation.

Du er god til at anvende din indsigt i bæredygtig omstilling og cirkulær økonomi på praktisk vis, når du som projektleder går foran og driver forandringsprocesser og bidrager til metodeudvikling.

Du kan balancere mange perspektiver, hvoraf hensynet til vores patienter altid er det vigtigste – også når vi arbejder med omstillingen af sundhedsvæsenet i en mere bæredygtig retning.   

Mundtlig og skriftlig formidling er en kompetence, du mestrer, og internationalt samarbejde er et område, der tiltaler dig, hvilket matcher din evne til at begå dig på engelsk – både mundtligt og skriftligt.

Vi søger både en garvet kollega med minimum 4 års erfaring fra et lignende arbejde og en evt. nyuddannet. Hvad der er fælles for begge profiler er, at de skal være i stand til at inspirere andre faggrupper og arbejde tværfagligt.

Vi forestiller os, at du har:

  • en naturvidenskabelig eller teknisk baggrund med stort engagement i bæredygtig omstilling
  • erfaring med eller viden om produkters miljøbelastning i et livscyklusperspektiv og kan beregne klima- og miljøaftryk
  • viden om eller interesse for offentlige grønne indkøb som et middel til grøn omstilling
  • erfaring med modellering i Simapro
  • kendskab til sundhedsvæsenet – dette er en fordel, men ikke en forudsætning

Vores hverdag
Du får din daglige gang i afdelingen Indkøb & Medicoteknik, der er centralt placeret i Aarhus på adressen Universitetsbyen 25, 8000 Aarhus C. Afdelingen har i alt 170 medarbejdere. Vi køber alt fra fødevarer, kontorartikler og møbler til tjenesteydelser, uniformer, IT, sygepleje- og lægefagligt udstyr, udstyr til laboratorier samt medicoteknisk udstyr. Indkøb & Medicoteknik har også ansvaret for lager og varelogistikken i Region Midtjylland.

Vi er en blandet flok og her er en rigtig god og uformel stemning. Vi har et sundhedsudvalg, der er meget aktiv, og som arrangerer alt fra vandreture til løb og fitness. Derudover vægtes fleksibilitet højt, hvorfor der er fleksible arbejdsforhold, som gør det lettere at få arbejde og fritid til at hænge sammen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Begge stillinger refererer til stabschefen i Indkøb & Medicoteknik og indgår i et bæredygtighedsteam forankret i sektionen Staben.

For begge stillingers vedkommende er der tale om en fast fuldtidsstilling på 37 timer.

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende regler om Ny Løn.

Det tilstræbes, at ansættelserne finder sted hurtigst muligt og senest pr. 1. januar 2022.

Interesseret?
Send os din ansøgning og dit CV via det anførte link senest onsdag d. 10. november 2021.

1. samtalerunde afholdes torsdag d. 18. november 2021. 2. samtalerunde afholdes mandag d. 22. november 2021. Der indkaldes med kort varsel til begge runder.

Hvis du har nogle spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte Susanne Backer, CØ Rådgiver på telefon 4032 8360 eller mail Susanne.Backer@stab.rm.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.