Jobbet "Energistyrelsen søger ekspert i energieffektivisering i industri til internationalt samarbejde" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Brænder du for internationalt energisamarbejde, der skal fremme omstillingen af energisystemer med udgangspunkt i ”den danske energimodel”? Har du indgående kendskab til udvikling af rammebetingelser og virkemidler, der fremmer energieffektivisering inden for industri? Kan du omsætte danske erfaringer i et tæt samarbejde med vores partnerlande? Har du mulighed og lyst til at rejse og sætte dit præg på den globale, grønne transition?

Om jobbet
Vi er et team på 51 medarbejdere, der søger en ny kollega med bred erfaring i dansk energiregulering og planlægning generelt og særligt inden for energieffektivisering i industrien. Vi samarbejder med 15 partnerlande (Kina, Mexico, Sydafrika, Vietnam, Ukraine, Indonesien, Tyrkiet, USA, Sydkorea, Holland, Tyskland, Storbritannien, Indien, Egypten og Etiopien). 

Danske erfaringer med fremme af et energieffektivt energiforbrug er stærkt efterspurgt blandt vores samarbejdslande. Dit arbejde vil bl.a. bestå i rådgivnings- og formidlingsopgaver på myndighedsniveau inden for fremme af energieffektivisering i industrien med udgangspunkt i dansk energiregulering og planlægning, herunder eksempelvis frivillige aftaleordninger for industrien, energiledelse, andre administrative og økonomiske incitamentsordninger samt håndhævelse af energiregulering. 

Vi tilbyder
Et særdeles spændende og varieret arbejde i et internationalt orienteret miljø med andre landes myndigheder, danske ambassader og virksomheder, m.fl., stor bredde i arbejdsopgaver, som efterspørges af vores samarbejdspartnere, et stærkt fokus på at understøtte grøn transition på et højt, fagligt og professionelt niveau, samt dygtige kollegaer med drive, uformel omgangstone og stort gå-på-mod. Din daglige arbejdsplads vil være i Energistyrelsen i København, men der må forventes en del rejser til samarbejdslandene.

Om dig
Der vil blive lagt vægt på, at du kan formidle komplekse problemstillinger i en international kontekst og har sans for implementering af grønne energiløsninger under forskellige, regulatoriske rammebetingelser. Vi arbejder især inden for energieffektivitet i forbindelse med industri, herunder udnyttelse af overskudsvarme og kobling til fjernvarme. Det er afgørende, at du er stærk inden for dit faglige område, og at du har en bredere forståelse, så det arbejde du leverer i samarbejde med kolleger, har økonomiske, juridiske, tekniske og politiske facetter i forbindelse med energieffektivitet i industri. Vi forventer bl.a. at du:

  • Har en relevant, videregående uddannelse som teknisk-samfundsvidenskabelig planlægger, energi-ingeniør eller lignende.
  • Viden og kendskab fra de danske og/eller europæiske virkemidler og indsatser i forhold til energieffektivisering i industrien, ERFA-netværk og lign.
  • Har erfaring med dansk energipolitik og reguleringsmæssige rammebetingelser og virkemidler, som understøtter energieffektivitet inden for industri.
  • Kan forstå og formidle komplekse problemstillinger på en letforståelig måde både i skrift og tale, herunder gode engelskkundskaber.
  • Har international erfaring, herunder eksempelvis kapacitetsopbygning, politisk økonomi og interessentanalyser.
  • Har gode samarbejdsevner, er åben over for nye opgaver og evne til at indgå i tværfagligt samarbejde, også med eksterne samarbejdsparter, og er indstillet på en del rejseaktivitet.

Om os
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vi ser klimaforandringerne som den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor nye løsninger og en sikker forsyning tænkes sammen.

Vi har et job med mening. Vi er historien om de moderne nørder, stærke generalister og en ledelse, der vil motivere. Vi er 500 kolleger med en særlig holdånd. Vi er faglige. Vi er nysgerrige. Og så tager vi ansvar for fremtiden. Vi har nemlig en ting til fælles: Vi gør en grøn forskel i hverdagen og for de kommende generationer.

Læs hele vores kernefortælling og få indblik i vores værdier. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til kontorchef Anton Beck på tlf. 29 62 39 96 eller kontorchef Elsebeth Søndergaard Krone på tlf. 51 67 43 63

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansøgning
Du søger via ”Ansøg”. Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være sendt senest onsdag d. 3. juni 2020.