Jobbet "Energistyrelsen søger dygtig scenarieekspert til internationalt samarbejde" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Om jobbet

I Energistyrelsens Center for global rådgivning arbejder vi for en global grøn omstilling af energisektoren. Danmark står for 0,1 procent af de globale drivhusgasudledninger, men vores 16 partnerlande står for over 60 procent af de globale drivhusgasudledninger.
Vi er 55 medarbejdere med fokus på at øge deres klimaambitioner samt at styrke indfrielsen af disse. Dette gør vi i samarbejde med hele energisektoren, herunder Energinet, universiteter og virksomheder.

Vores 16 partnerlande er Kina, Vietnam, Mexico, Sydafrika, Indonesien, Tyrkiet, Ukraine, Etiopien, Egypten, Indien, UK, Tyskland, Sydkorea, Holland, USA og Japan.
Danske erfaringer med grøn transition baseret på omstilling af energisektoren fra fossile brændsler til vedvarende energi i et langsigtet perspektiv er stærkt efterspurgt blandt vores samarbejdslande. Og vi opnår markante resultater.

I næsten alle vores partnerskaber indgår langsigtet scenariemodellering i et 2030-2050 perspektiv, som et højtprioriteret indsatsområde. Vi bistår bl.a. i et samarbejde med danske konsulenter med at opbygge og konsolidere samarbejdslandets modelleringskapacitet gennem teknisk rådgivning og kapacitetsopbygning.Typisk indarbejdes resultaterne i en fælles Outlook publikation med et 2030-2050 perspektiv sammen med partnerlandet. Hermed bidrager Danmark over for partnermyndigheden med en unik planlægningsmodel, som erfaringsmæssigt har stort gennemslag, og som også andre internationale donorer ser på med interesse.

Vi tilbyder:

  • et særdeles spændende og varieret arbejde i et internationalt orienteret miljø med andre landes myndigheder, danske ambassader og virksomheder, mfl
  • stor bredde i arbejdsopgaver, som er efterspurgt blandt vores samarbejdspartnere, og ikke mindst,
  • et stærkt fokus på at understøtte grøn transition på kort, mellemlangt og lang sigt på et højt, fagligt og professionelt niveau, samtdygtige kollegaer med drive, uformel omgangstone og stort gå-på-mod.

Om dig

Der vil være en fordel, at du kan formidle komplekse problemstillinger i en international kontekst og har indgående kendskab til modeller og analyser af det samlede energisystem. Vi lægger stor vægt på at du:

  • har en relevant, videregående teknisk/økonomisk uddannelse,
  • har erfaring med modeller og analyser af el-systemet og /eller det samlede energisystem (fx Balmorel, TIMES, PLEXOS, LEAP eller lignende modeller) og/eller transportsektor og/eller samfundsøkonomiske effekter (inkl. jobskabelse, lokal vækst m.fl.) og/eller makroøkonomiske effekter (CGE modeller) og/eller fremskrivning af energiefterspørgsel og/eller kvantificering af klimaeffekter,
  • har erfaring med håndtering af teknologidata,
  • har erfaring med udvikling af scenarier og teknologikataloger som beslutningsgrundlag,
  • har interesse og flair for internationalt samarbejde og gerne erfaring med tværkulturelt samarbejde
  • har gode formidlingsevner både i skrift og tale, herunder gode engelskkundskaber,
  • har gode samarbejdsevner og evne til at indgå i tværfagligt samarbejde - også med eksterne samarbejdsparter
  • er indstillet på en del rejseaktivitet.

Om os

I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vi ser klimaforandringerne som den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor nye løsninger og en sikker forsyning tænkes sammen.

Vi har et job med mening. Vi er historien om de moderne nørder, stærke generalister og en ledelse, der vil motivere. Vi er 500 kolleger med en særlig holdånd. Vi er faglige. Vi er nysgerrige. Og så tager vi ansvar for fremtiden. Vi har nemlig en ting til fælles: Vi gør en grøn forskel i hverdagen og for de kommende generationer.

Læs hele vores kernefortælling og få indblik i vores værdier.

I Center for global rådgivning skal vi styrke og sammentænke Danmarks internationale indsatser på energiområdet. Centeret skal medvirke til at konsolidere og udbygge den danske position som foregangsland bl.a. gennem myndighedssamarbejde med udvalgte samarbejdslande. 

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner. Ansættelsesstedet vil være i København. 

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til kontorchef Elsebeth Søndergaard Krone, tlf. 51 67 43 63 eller kontorchef Anton Beck, tlf. 29 62 39 96.

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansøgning 

Du kan søge stillingen ved at klikke på ansøgningslinket. 

Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest onsdag den 30.september 2020.

Samtaler forventes afholdt i uge 41. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.