Jobbet "Energisk og struktureret forretningsudvikler til Ejendomsdatarapporten" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du lyst til at arbejde med et succesfuldt IT-system, som dagligt leverer ejendomsdatarapporter til professionelle brugere og private borgere, som handler med ejendomme? Og har du sans for overblik, detaljer og faglig dybde på komplekse opgaveområder? Så er du måske Team Proces og Forretningsudviklings nye forretningsudvikler.

Vi søger en skarp medarbejder, som kan hjælpe os med at gøre Ejendomsdatarapporten og teamets andre systemer endnu bedre til fordel for erhvervslivet, borgerne og kunderne.

Ejendomsdatarapporten indeholder ca. 50 oplysninger fra offentlige registre og myndigheder, og der bestilles mere end 140.000 ejendomsdatarapporter om året. Erhvervsstyrelsen har ansvaret for at drive, supportere og videreudvikle Ejendomsdatarapporten.

Om opgaverne
Som vores nye forretningsudvikler skal du:

  • deltage i den daglige drift af Ejendomsdatarapporten
  • deltage i videreudvikling af Ejendomsdatarapporten i forhold til brugernes ønsker
  • beskrive og kravstille opgaver til vores leverandører (både kildedata og slutprodukt) bl.a. via user stories og acceptkriterier mv.
  • sikre at Ejendomsdatarapporten tilpasses Grunddataprogrammets initiativer
  • samarbejde med kunder, interessenter, leverandører og diverse myndigheder
  • udarbejde statistik og rapporter på ejendomsområdet.
  • bidrage til videreudvikling af teamets andre systemer
  • deltage i tværgående samarbejde med styrelsens andre fagområder og systemer

Om dig

  • Du har relevant uddannelsesbaggrund og gerne praktisk erfaring fra lignende stillinger
  • Du har erfaring med ejendomsdata og fagligt kendskab til området
  • Du er vant til arbejde med data og IT
  • Du har gerne basiskendskab til SQL
  • Du er samarbejdsorienteret, men kan også arbejde selvstændigt og følger opgaverne til dørs
  • Du har dataforståelse – gerne med erfaring fra GIS
  • Du giver en hånd med, når der er travlt i andre dele af teamet

Herudover håber vi på at finde en ny god kollega, som er åben i sin tilgang til opgaverne, ikke lader sig slå ud af problemer/systemfejl, men tværtimod bidrager med humør og ro, når kompleksiteten stiger.

Om os
Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og beskæftiger ca. 750 medarbejdere på fire forskellige lokationer. Stillingen er placeret på Langelinie i København.

Erhvervsstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed. Vi lægger vægt på at skabe resultater af høj kvalitet, og vi er ikke bange for at gå nye veje for at finde løsninger. Derfor arbejder vi bl.a. med nye teknologier og data til at effektivisere vores drift og skabe værdi for virksomhederne. Vi lærer gerne af andre, og vi arbejder altid i partnerskab med andre myndigheder, organisationer og virksomheder.

Du kan læse mere om Erhvervsstyrelsen på www.erst.dk.  

Er du vores nye kollega?
Ansættelse sker efter Finansministeriets retningslinjer i samarbejde med relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg til stillingen. Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. oktober 2020.

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til Jesper Høj på tlf. 35 29 18 87. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til HR-rekrutteringspartner Diana O. Jørgensen på tlf. 91 33 71 39. Bemærk at tilgængeligheden vil være begrænset over sommeren.

Interesseret?
Er du interesseret, kan du sende din ansøgning ved at trykke på ”Ansøg”. Din ansøgning med CV og relevante eksamenspapirer skal være modtaget senest mandag den 10. august kl. 12:00. Samtaler forventes afholdt i uge 33 og 34 (alternativt uge 34 og 35).

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund, og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.