Jobbet "Energirådgiver/energisynskonsulent" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

SEAS-NVE søger en energirådgiver/energisynskonsulent

Brænder du for udvikling af energieffektivisering i dialog med kunderne? Kender du til processerne og værktøjerne til at reducere energiforbrug? Har du kompetencer fra energiprojekter i virksomheder eller fra industrielle processer og produktion? Så er det måske dig, vi søger.
 
I vores bestræbelser på at øge vores rådgivning til kunder i hele landet, har vi brug for en ny kollega. Vi søger en energirådgiver til komplekse energieffektiviseringsprojekter og/eller udførelse af energisyn. Det har ingen betydning om du er bosat øst eller vest for Storebælt.
 
Du kommer til at arbejde i afdelingen Professionelt Salg og Rådgivning, der er opdelt i 4 teams.
Energirådgiverteamet, som du vil blive en del af, består af 13 engagerede kollegaer. Vi har kontor i Svinninge, energirådgivningen vil foregå overalt i Danmark. Du vil efter gennemført introduktion deltage i 2-4 månedlige møder i Svinninge. I dagligdagen forventer vi, at du kører ud hjemmefra og bruger tid hos kunderne.

Plads til udfoldelse
I SEAS-NVE anvender vi værdibaserede ledelsesprincipper med fokus på forretning, kultur samt læring. Opgaver, beslutninger og ansvar ligger i høj grad hos medarbejderne, og vi prioriterer godt samarbejde, teamudvikling samt den enkeltes personlige og faglige udvikling. Vi giver udfoldelsesmuligheder og frihedsgrader, men forventer til gengæld engagement, præstationer, samarbejde og vidensdeling.

Arbejdsopgaverne spænder bredt
Som energirådgiver vil du indgå i et team, der rådgiver industrielle såvel som offentlige kunder omkring energieffektivisering samt omlægning af energiforbrug på grundlag af:

  • Energianalyser med opstilling af "bygningens energiforbrug" (el, varme, kulde, ventilation med mere)
  • Beregning af tekniske og økonomiske forslag til energieffektivisering, energiomlægning og
  • energistyring med forslag til dispositionsplaner
  • Formidling af rapporter til kunder med efterfølgende opfølgning og projektledelse
  • Gennemførelse af energieffektiviseringsprojekter - herunder planlægning, udbud, organisering, styring og aflevering af energiprojektet

Vores forventninger til dig

  • Relevant ingeniør, maskinmester eller tilsvarende baggrund gerne kombineret med flere års erfaring fra lignende stillinger, hvor du har arbejdet med energioptimering
  • Registreret energisynskonsulent kategori B
  • Viden og erfaring omkring identificering og beregning af energibesparelser
  • Kendskab til og erfaring med bygherrerådgivning, udbud med mere
  • Erfaring med procesanlæg og gerne optimering af varmecentraler med fokus på afkøling
  • Erfaring med energiledelse herunder kortlægning, måling, audit og opfølgning
  • Erfaring med projektledelse
  • Fleksibel og kan have mange bolde i luften
  • God til at skabe relationer
  • Ansvarlig for egne mål, arbejder selvstændigt og er struktureret i din tilgang til opgaver 

Stillingen indebærer kørsel, som vi forventer du klarer i egen bil. Kørsel for SEAS-NVE honoreres efter statens takster.

Endelig kræver jobbet en fleksibel indstilling til arbejdstid samt en service- og samarbejdsorienteret indstilling. Vi lægger stor vægt på, at du er åben, udadvendt og tager medansvar for afdelingens mål.

Vi tilbyder dig

  • Et alsidigt og spændende job med mange personlige og faglige udfordringer i et til tider hektisk miljø
  • En attraktiv lønpakke med bl.a. pension, gruppelivsforsikring, dækning ved kritisk sygdom, heltidsulykkesforsikring og helbredssikring samt mange andre personalegoder
  • Fleksible arbejdstider
  • Betalt mobiltelefon og internetadgang

Vil du vide mere?
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Business Manager Jørgen Bæklund på telefon 4049 9955.

Hvordan kommer du videre?
Lyder ovennævnte spændende, og vil du gerne i betragtning til stillingen, beder vi dig sende din ansøgning samt CV via vores hjemmeside eller ved tryk på "Ansøg" i annoncen her.

Ansøgningsfrist torsdag den 21. juni 2018.

Vi holder samtaler tirsdag den 26. juni og onsdag den 27. juni i Svinninge. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder