Energirådgiver til Vestdanmark – se dine energimærkninger gøre en forskel

Vil du bruge din erfaring og certificering som energikonsulent, når du giver kommuner, boligselskaber og større virksomheder de bedste forudsætninger for at spare energi, reducere deres CO2-udslip og forbedre deres indeklima? 

”Det er dig, der sætter rammerne og styrer din hverdag. Det er altså det perfekte job for dig, som vil have et teknisk stærkt bagland, du altid kan trække på, men hvor du arbejder 100 % selvstændigt,” siger afdelingsleder Jørgen Bæklund. 

Et stærkt team med hjælpsomme kolleger
Vores team tæller 19 engagerede energirådgivere, der sætter en ære i at levere en fagligt solid og serviceminded energirådgivning til vores mange kunder rundt omkring i Danmark.

Du kan se frem til at indgå i et team af kolleger med en høj faglig stolthed, der er specialister inden for deres egne områder. Så der er altid god sparring at hente, og den nærmeste kollega er aldrig længere end et opkald væk.

Stor selvbestemmelse, fleksibilitet og udvikling
2-3 dage om måneden arbejder du på kontoret enten i Silkeborg eller Odense. Ellers kører du direkte ud hjemmefra til kunderne, og resten af tiden bruger du på dit hjemmekontor.  

Du planlægger selv dine besigtigelser og hjemmearbejdstider, så det passer optimalt med din egen hverdag.

”Energirådgivning er en vigtig del af den grønne omstilling, og derfor er din faglige udvikling vigtig for os. Så hvis du på sigt ønsker at dygtiggøre dig med tungere opgaver, er der rig mulighed for det,” uddyber Jørgen. 

En hverdag med kundebesigtigelser, beregninger og rapportering
Du arbejder med besigtigelse, beregning og efterfølgende indrapportering af energimærker på mange forskellige typer bygninger, dog ikke private ejendomme.

Det betyder, at du:

  • har indledende kontakt med kundens sælger, når aftalen bliver indgået, og løbende holder sælgeren opdateret
  • gennemgår, kortlægger og dokumenterer installationer og komponenter i bygningen, når du besigtiger den efter aftale med den teknisk ansvarlige på adressen
  • laver beregninger og udfærdiger rapporter til Energistyrelsen
  • deltager i vores interne kvalitetssikringsarbejde, blandt andet ved gennemgang af egne og kollegers sager på tværs i afdelingen.

Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab

Til trods for store tanker og et blik, der er fast rettet mod den grønne omstilling, så er Andel helt nede på jorden. For energi er ikke blot noget, vi producerer – det er noget, som driver os på tværs af alle faggrupper og selskaber.

Vi tager os godt af vores kolleger og har fokus på din personlige og faglige udvikling. Du deltager derfor både i introkurser og får relevant videreuddannelse. Herudover får du en attraktiv lønpakke, forsikringsordning samt betalt mobiltelefon og internetadgang.

Du er struktureret, servicemindet og har styr på energimærkninger
Når du sender dine rapporter til kunden, er du god til at kommunikere, så også ikke-teknikere forstår dig. Generelt er det helt naturligt for dig, at kunden skal have en god oplevelse med os.

Fordi du får så stor frihed i hverdagen, er det også vigtigt, at du er ansvarsbevidst og god til at strukturere din tid. 

Derudover forestiller vi os, at du bor på Fyn eller i Jylland og:

  • er certificeret energikonsulent-2 til flerfamiliehuse og erhverv (store bygninger)
  • har en baggrund som fx maskinmester, VVS’er, elektriker eller tilsvarende – det vigtigste er, at du har oparbejdet et stærkt kendskab til energimærkning af store bygninger
  • kender processer og værktøjer til at beregne og reducere energiforbrug og CO2 
  • har egen bil til den nødvendige kørsel – vi afregner efter statens takster.

Becoming Andel – vil du med på rejsen?
Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV via "Ansøg" hurtigst muligt.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jørgen Bæklund på 40 49 99 55.

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder