Jobbet "Energirådgiver til målerdata og rådgivning (Varmespecialist) " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du viden om optimering af fjernvarmeanlæg, og kunne du tænke dig et kundefokuseret job i en virksomhed, hvor energi, miljø og bæredygtighed er på den strategiske dagsorden?

Som vores nye energirådgiver bliver det dit ansvar at sikre, at kunderne får rådgivning om, hvad de skal gøre for at få en optimal drift af deres fjernvarmeanlæg. Du skal sørge for, at kunderne bliver godt informeret og motivere dem til, at de bruger energien fornuftigt. Det sker bl.a. ved at kontakte kunderne og sikre lav returtemperatur samt bruge vores datadrevne energistyringssystem, Forsynometer.

Du vil typisk hjælpe kunderne med optimering af deres varmeanlæg således, at både god afkøling og lav returtemperatur tilbage til fjernvarmeværkerne sikres. Rådgivningen kan også omfatte vandbesparelser.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • Foretage analyser af kundens data med henblik på forberedelse af kundebesøg
  • Besøge, besigtige og fejlfinde i kundens fjernvarmecentral i samarbejde med kunden
  • Følge op på kundebesøget med afrapportering af besøg og anbefaling af ændringer i kundens installationer
  • Anvende diverse systemer til dokumentation af arbejdet
  • Sikre, at HOFORs leverings- og tekniske bestemmelser bliver fulgt
  • Samarbejde og koordinere med andre afdelinger
  • Deltage i kunderelaterede projekter

Du vil bidrage med at supportere dine kolleger og andre afdelinger med din energitekniske viden på området. For den rigtige kandidat vil der på sigt blive mulighed for at arbejde projektorienteret med både nye og kommende projekter og produkter, som HOFOR ønsker at tilbyde vores kunder.

Du bliver en del af teamet, Energirådgivning, hvor du får otte dygtige og engagerede kolleger, der alle bidrager til at optimere vores varme- og energianlæg. Teamet er en del af sektionen, Målerdata og Rådgivning, der består af 21 kolleger. Du vil referere til teamlederen for Energirådgivning.

Vi kan tilbyde et miljø, hvor vi både har det sjovt, og hvor fagligheden er i top. Vi prioriterer et højt niveau af vidensdeling. Du får mulighed for flextid og hjemmearbejde i forbindelse med analyser og afrapportering. På sigt vil vi kunne tilbyde dig kurser og efteruddannelse, så du fortsat udvikler dig selv og dine kompetencer.

Samarbejdsorienteret, fokus på optimering og erfaring med energirådgivning
Vi forventer, at du har en uddannelse som enten Maskinmester, VVS-tekniker, Energiteknolog, Ingeniør eller på anden vis har tilegnet dig de rette kompetencer til at fylde stillingen ud. Du har primært beskæftiget dig med optimering af varme- og energianlæg, bygningers energiforbrug, varmestyringer, CTS anlæg og sekundært klimaskærm, ventilation, køling og belysning samt arbejdet med analyser af data. Vi ser gerne, at du minimum har 3-5 års erfaring med energirådgivning - særligt fejlfinding og driftsoptimering.

Der er tale om en funktion, hvor du i høj grad kommer til at arbejde med kunder, og hvor du er drivkraften bag indsatsen for, at kunden kommer til at gennemføre dine råd om at spare på energien og dermed CO2 klimareduktioner. Du skal derfor have let ved at skabe gode relationer og trives i en rolle, hvor du dagligt har kontakt med mange forskellige samarbejdspartnere.

En del af arbejdet vil være bag skrivebordet, og du vil derfor skulle bruge dine administrative kompetencer i forhold til at afrapportere og formidle kundens behov for effektiv brug af energien på skrift. Da koncernsproget er dansk, forventer vi, at du behersker sproget – skriftligt såvel som mundtligt.

Det er et desuden et krav, at du har gyldigt kørekort til personbil, kategori B.

Bliv en del af en større udvikling
I HOFOR bliver du en del af en fælles vision. Vi vil skabe bæredygtige byer baseret på klima- og miljørigtige forsyningsløsninger inden for vores kerneområder som er rent vand, spildevandsafledning, fjernvarme, bygas, fjernkøling og vindenergi.

Du vil være med til at sikre større energieffektivitet i Danmark og hovedstaden. Det er en mission, som understøtter Danmarks klimamål om 70% klimaneutralitet i 2030 og 100% i 2050. København har også en målsætning om at være CO2 neutral i 2025, så der er ingen tid at spilde, og vi har brug for dig til at nå dette mål.

Du kan læse mere om HOFOR og vores vision om at skabe bæredygtige byer på hofor.dk/baeredygtige-byer.

Klar til at ansøge?
Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder, Erna Nyvang, på telefon 2795 2762.

Ansøgningsfristen er den 28. september 2021.

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende, og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Ansættelse snarest muligt eller pr. 1. november 2021.

Vær venligst opmærksom på, at ansøgninger kun modtages gennem vores online rekrutteringssystem. Send din ansøgning ved at klikke på ”Ansøg”.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.