Fjernvarmeforsyningen i København er midt i en spændende udvikling. Nye store byudviklingsområder som fx Nordhavn og Sydhavn kræver nye forsyningsnet, og varmen skal i endnu højere grad produceres på grønne teknologier som varmepumper og biomasse. Som byens forsyningsselskab indgår HOFOR aktivt i udviklingen af byen. HOFORs mål er både at sikre arealer til den fremtidige udbygning af varmeforsyningen og en samfundsøkonomisk optimal udbygning af fjernvarmen.

Som vores nye energiplanlægger vil du aktivt følge byudviklingen og infrastrukturplanerne for Hovedstaden. Du vil i samarbejde med Københavns Kommunes planmyndighed og vigtige interessenter indgå i dialog om byens udvikling med henblik på at varetage varmeforsyningens interesser og sikre den grønne omstilling. Som led i udbygningen af varmeforsyningen vil du skulle udarbejde projektforslag til kommunen efter varmeforsyningsloven og indgå i det løbende samarbejde med varmemyndigheden.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • Deltage i arbejdet med at sikre arealer til varmepumper og andre grønne teknologier og integration af disse i byrummet
  • Medvirke til at sikre HOFORs eksisterende forsyningsanlæg ved byudvikling
  • Bidrage aktivt med input om varmeforsyning til kommune og udviklere i byudviklingsprocessens forskellige trin – herunder kommuneplan, lokalplaner mv.
  • Udarbejde projektforslag efter varmeforsyningsloven for bl.a. nye byudviklingsområder
  • Sikre tæt dialog med kommunens varmemyndighed ift. projektforslag

Du vil desuden indgå i arbejdet med koordinering af projekter på tværs af HOFOR. De mange store og vigtige projekter medfører behov for koordinering af varmeforsyningsprojekterne både internt i forhold til skybrudsprojekter, vandforsyning mv. og eksternt i forhold til kommunens egne større vejprojekter.

Du bliver en del af net-sektionen i planafdelingen for Fjernvarme, Bygas & Kraftvarme, hvor du får i alt 30 fagligt passionerede kolleger, der samarbejder om planlægning og optimering af Hovedstadens samlede fjernvarmesystem. Vi arbejder bl.a. med udvikling af byen, innovative løsninger og CO2-neutral omstilling.

I net-sektionen får du ni nære kolleger, der sammen dækker et stort arbejdsområde inden for byudvikling, lovgivning, samfundsøkonomi, renovering og optimeringer med fjernvarmenettet som omdrejningspunkt. Sektionen har et tæt samarbejde med de tre øvrige sektioner og teams i Planafdelingen, der omfatter Varmeproduktion & -Forbrug, Kraftvarme og Energianalyse.

Analytiske kompetencer og stærke koordineringsevner  
Vi forventer, at du er uddannet planlægger, ingeniør, økonom eller tilsvarende. Du har erfaring med projektforslag efter varmeforsyningsloven, byudvikling samt energiforsyning, og du har erfaring med at arbejde med en politisk ledet organisation.

Du har analytiske kompetencer, men trives også i en koordinerende rolle, hvor det er dig, der har indblik i og overblik over udviklingen. Du følger proaktivt op med relevante myndigheder og interessenter i forbindelse med større byudviklingssager og sørger for koordinering på tværs af HOFORs forsyninger.

Du arbejder selvstændigt, struktureret og ansvarsbevidst, og du sætter pris på det gode samarbejde. Da arbejdet vil foregå på tværs af fagligheder både internt og eksternt, er det vigtigt, at du kan skabe gode relationer til mange forskellige kolleger og nemt kan kommunikere med forskellige faggrupper.

Da koncernsproget i HOFOR er dansk, skal du beherske dansk flydende i skrift og tale.

Bliv en del af en større udvikling
I HOFOR bliver du en del af en fælles vision. Vi skaber bæredygtige byer, og Planafdelingen lægger grundlaget for fremtidens forsyning.

Du bliver en del af Danmarks største forsyningsselskab. Vi bygger nyt, renoverer og optimerer hele tiden vores forsyning, så vi kan fortsætte med at levere forsyningsløsninger med høj sikkerhed og kvalitet til den rigtige pris. Vi sætter pris på din faglige stolthed, og du vil bidrage til, at vi fortsat udvikler arbejdsopgaver og processer.

Læs mere om vores vision på hofor.dk/baeredygtige-byer

Klar til at ansøge?
Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Kim Kanstrup på telefon 2795 2821.

Ansøgningsfristen er den 6. december 2020.

Vi forventer at holde samtaler den 10., 11. og 14. december 2020.

Forventet ansættelse pr. 1. februar 2020.

Ansøgninger modtages kun gennem vores online rekrutteringssystem. Klik på ”ansøg”.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.