Jobbet "Energimærkningskonsulent " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være en del af markedets stærkeste team inden for driftsrådgivning og certificeret energimærkning? Vil du have spændende og afvekslende arbejdsopgaver, der udfordrer og udvikler dig både fagligt og personligt? Vi har travlt med spændende opgaver for vores kunder, og styrker derfor vores team i Facilities Management i Kolding med endnu en dygtig energimærkningskonsulent.

Du bliver en del af en spændende udvikling
I rollen som energimærkningskonsulent bliver du en del af Danmarks største afdeling for rådgivning inden for drift af bygninger og installationer. Vi har markedsledende specialistkompetencer inden for digital bygningsdrift, tilstandsvurderinger, tekniske installationer, commissioning og energioptimering.

Vores kunder er større ejendomsbesiddere eller store private virksomheder, som vi rådgiver om, hvordan de bedst udvikler, drifter og vedligeholder deres bygninger eller ejendomsporteføljer. Du kommer ind på et tidspunkt, hvor vi er inde i en spændende udvikling, da vi oplever en stor tilgang af opgaver, og du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt i en afdeling, der indtager en nøglerolle i markedets faglige udvikling.

Dine primære ansvarsområder vil være:

  • Energimærkning af bygninger
  • Optimering af bygningsdrift
  • At indgå i større projektteams på tværs af afdelinger og regionale kontorer
  • At indgå aktivt i et større internt netværk for energikonsulenter for større faglig udvikling og opdatering

Afhængig af din baggrund kan dine sekundære ansvarsområder fx være:

  • Energisyn af bygninger
  • Digital registrering af bygningsdata, tilstandsvurderinger, digital aflevering
  • Bygningssyn og udarbejdelse af drift- og vedligeholdelsesplaner
  • Optimering af tekniske installationer

Du vil være tilknyttet vores kontor i Kolding, men vil selvfølgelig være en del af vores landsdækkende afdeling indenfor facility management og driftsrådgivning.

Byggeteknisk viden og en god netværker
Du er uddannet energikonsulent (EMO 1 og 2) og har derudover en bygge- eller installationsteknisk baggrund som fx energiteknolog, bygningskonstruktør, ingeniør eller maskinmester el.lign. – gerne kombineret med en håndværksmæssig baggrund.

Du arbejder struktureret med stor selvstændighed, har overblik samt sans for systematisering af informationer. Nye udfordringer slår dig ikke ud, og du griber gerne fat i dem, inden de bliver til egentlige udfordringer. Du kan lide, at der er afveksling i dine opgaver, du er god til at samarbejde med kollegerne og sparrer med både kolleger og kunder. Generelt set er du god til at skabe et solidt netværk omkring dig i branchen, og du vil gerne gå forrest i markedet.

Sådan søger du stillingen
Hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads så kontakt teamleder Jesper Schmidt Kruse på tlf. +45 53 72 10 67.  Følg linket til ansøgningsskemaet og send os din ansøgning og dit CV samt øvrige relevante dokumenter i dag eller senest d. 30. september 2021. Vi afholder løbende samtaler. Vi modtager ikke ansøgninger på mail.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.