Jobbet "Energikonsulent og projektingeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kunne du tænke dig en rolle, hvor din stemme kan gøre en forskel for både kunder og klima?

Så bliv en del af GH Energi & Rådgivning. Her får du indflydelse, variation, ansvar og en arbejdsplads, hvor dine gode ideer er mere end velkomne.

Om GH Energi & Rådgivning
Vi er en førende rådgivende ingeniørvirksomhed med mere end 20 års erfaring i branchen. Vi beskæftiger os med en lang række opgaver inden for energiforbrug i bygninger, tekniske installationer, indeklima, ventilation, energimærkning, varmeanlæg, renovering, større projekteringsopgaver herunder tilsyn mv.

Få en varieret hverdag
Vi udvider igen og søger derfor 2 nye kollegaer hvor energikonsulenten fortrinsvis skal tage sig af energimærkning og projektingeniøren skal stå for ændringer på varme og ventilationsanlæg, samt tilstandsvurderinger af større bygninger:

Det byder på en hverdag med kundekontakt, bygningsinspektion ”ude i marken”, energiberegninger, rentabilitetsanalyser, udarbejdelse af rapporter og meget andet.

Få ejerskab på dine projekter
Du får base på vores kontor i Birkerød, hvor 8 dygtige kollegaer med stor erfaring i branchen står klar til at byde dig velkommen. Vi er et stærkt team, der løser projekter for både privat -, erhvervs- og offentlige kunder, og det har sine fordele.

Vi ønsker en god fordeling af kvinder og mænd i vores team for at sikre en god dynamik.

Vi arbejder med frihed under ansvar og du har selv stor indflydelse på, hvordan opgaverne løses. Derudover er opgaverne meget alsidige, og vi står ofte selv for de fleste processer i den enkelte sag.

Du behøver derfor ikke give slip på dine projekter undervejs, men kan med egne øjne se frugten af dit arbejde.

Gør en forskel for vores kunder - og miljøet
FN’s verdensmål og regeringens ambitiøse målsætning om reduktion af drivhusgasser er med til at drive en dagsorden hen imod energirigtige bygninger. Som en del af os kan du bidrage til lige netop det ved at bruge din ekspertise og viden til at sikre størst mulig energibesparelse og de bedste løsninger for vores kunder.

Viden om klimaskærm og godt kundetække
I huset udfører vi blandt andet også bygherrerådgivning, administration af ejendomsporteføljer og opkvalificering af service- og driftspersonale – så der er flere måder, hvorpå du vil kunne passe ind i vores faglige profil.

  • Stillingen som energikonsulent kræver at du er godkendt energikonsulent niveau 2, mens jobbet som projektingeniør forudsætter en ingeniøruddannelse med erfaring indenfor området.
  • Begge stillinger forudsætter forståelse for varme, ventilation og klimaskærm, gerne opnået gennem 2+ års erfaring med energibesparelser og rådgivning inden for byggebranchen. 
  • Du er kundemindet og serviceorienteret.
  • Du har gode formuleringsevner på dansk i skrift og tale

Er du klar til en stilling med god energi?
Så send os ansøgning og CV via “Ansøg” knappen. Vi indkalder løbende til samtale, så send os din ansøgning hurtigst muligt og husk at gøre det kort. 

Har du spørgsmål, eller vil du høre flere gode grunde til, at du skal blive en del af vores team? Så ring til Sofie Nygaard, Recruitment Consultant, på +45 29815637, eller send en mail til son@ing.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.