Jobbet "Energianalytiker til markedsudvikling og strategisk formidling" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Energisystemet er i hastig forandring, og gårsdagens markedsløsninger skal derfor nytænkes til fremtiden. Som vores nye energianalytiker får du en vigtig rolle i understøttelsen af den grønne omstilling og bliver samtidig en del af et passioneret fagmiljø. Din arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia.

Markedsudvikling med fokus på forskning og kommunikation
Du bliver en del af afdelingen Forretningsstøtte og -udvikling i Elsystemansvar, som er ansvarlig for at koordinere langsigtet og tværgående forskning, udvikling og innovation i Energinet. Afdelingen består af ti fagligt dygtige medarbejdere med specialer inden for energisystemudvikling og ledelsesstøtte. Som energianalytiker bliver det dit ansvar at foretage energianalyser, som danner grundlag for udviklingen af bæredygtige markedsløsninger i et energisystem i hastig udvikling.

Med indgående kendskab til analysemodeller samt samfunds- og markedsøkonomisk teori er det din primære opgave at foretage langsigtede markedsanalyser - både selvstændigt og i samarbejde med kolleger i vores udviklings- og forskningsprojekter. Du får hertil rig mulighed for at præge tilhørende aktiviteter, så de skaber størst værdi for Energinet og samfundet. Derudover har du en vigtig opgave i at formidle langsigtede perspektiver i markedsudvikling internt såvel som eksternt, hvor du med skarp og modtagermålrettet kommunikation blandt andet skriver rapporter og artikler samt afholder oplæg til konferencer. Desuden bliver du ansvarlig for at koordinere Energinets forsknings- og udviklingsaktiviteter generelt. Med overblik over og aktiv deltagelse i igangværende aktiviteter internt og eksternt sørger du for, at den kortsigtede udvikling understøtter de langsigtede mål - herunder at koble Energinets forsknings- og udviklingsaktiviteter til forskningsverdenen.

Glæd dig til at blive en del af en organisation, som med en central placering i energisystemet, giver dig en bred berøringsflade i branchen. Som Energinets ekspert i langsigtet markedsudvikling er det vigtigt, at du altid er på forkant med udviklingen og har den nyeste viden. Din efteruddannelse og deltagelse i danske og internationale konferencer vil derfor være højt prioriteret.

Skarp analytiker med drive og stærke formidlingsevner
Du har formentlig en baggrund som energiingeniør med indsigt i økonomi, markedsteori og regulering eller en kandidatgrad eller Ph.d. i økonomi med indsigt i energisystemer. Du er solidt fagligt funderet i markedsteori - gerne inden for energisektoren. Du har stor indsigt i energisystemet med fingeren på pulsen inden for udviklingstendenser som batterier og anden ellagring samt muligheder og begrænsninger i relation til nye typer fleksibelt forbrug. Da du har en bred snitflade internt og eksternt, er det vigtigt, at du er stærk i din mundtlige og skriftlige kommunikation - både på dansk og engelsk.

Som person trives du med selvstændigt at arbejde med analyser, men er samtidig nysgerrig, udadvendt og opsøgende i dit samarbejde, ligesom du evner at kommunikere konstruktivt med kolleger og andre samarbejdspartnere. Du er interesseret i langsigtet udvikling af energisystemet og er god til at hæve dig over barrierer på kort sigt og se alle muligheder på lang sigt samt at definere udviklingsveje til at nå de fastsatte mål.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv, eksamensbevis og andre relevante bilag via linket ”Ansøg”, så vi har den senest 4. februar 2018. Vi forventer at holde samtaler 9. og 13. februar. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Hanne Storm Edlefsen på 2333 8550. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder