Jobbet "To energi- og klimaplanlæggere til klimaarbejdet i Københavns Kommune" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger to medarbejdere, som skal være med til at gennemføre den sidste klimaplan, som skal gøre København CO²-neutral i 2025 og desuden være med til at bringe København ind i næste fase af klimaarbejdet.

Vi er godt på vej mod målet i 2025. Det sidste roadmap for KBH2025 og tillæg med omkring 60 initiativer udstikker mål og initiativer for de kommende fem års klimasatsninger. Vi mangler stadig indsatser, som skal være med til at sikre, at vi kommer helt i mål. Det er flere vindmøller, Carbon Capture på Amager Ressourcecenter (ARC), flere varmepumper i fjernvarmeforsyningen, reducere spidslast og sikre en bedre sammenhæng mellem energiforbrug og energiproduktion med større sammenhæng til en transport med større anvendelse af el. Alle områder, der bliver helt centrale i de kommende års klimaarbejde i København.

Samtidig skal vi se ind i den næste fase af klimaarbejdet og skal fremlægge en ny klimaplan i 2023, som skal sætte nye mål for perioden efter 2025. Det fremtidige klimaarbejde i København skal have perspektiver, der ligger 10-15 år fremme med mål for 2035, delmål undervejs og mål for det lange sigte efter 2035. Omfanget af dette arbejde afventer politisk stillingtagen i budgetforhandlingerne, men som pejlemærker forventes klimapositivitet, reduktion af forbrugsbaserede udledninger og yderligere borgerinddragelse.

Arbejdet udføres af og med en række centrale aktører, hvor de kommunale selskaber har en særlig vigtig rolle, og der vil være et tæt samspil med andre aktører på området i Danmark og internationalt.

Opgaver

Arbejdet med energiproduktion og energieffektivitet vil være helt centrale opgaver, ligesom der forudsættes integration med klimaplanens arbejde med transport i en systemintegrerende tilgang, som også vil være bærende for udviklingen af den kommende klimaplan. Opgaverne i de to ledige stillinger er:

  • Koordinere og udvikle initiativer indenfor klimaplanens to spor: energiproduktion og energiforbrug.
  • Vurdere nye muligheder og udfordringer i klimaplanen, som skal sikre yderligere CO²-reduktioner.
  • Udarbejde materialer til den politiske proces.
  • Udvikle og etablere nye former for partnerskaber med virksomheder, universiteter og forsyningsselskaber.
  • Indgå i samarbejdet om den videre udvikling af et Carbon Capture-projekt i København.
  • Energiformer i forbindelse med transport.
  • CO²-opgørelser og -beregninger.
  • Diverse opgaver i forhold til de kommunale selskabers indsatser i forhold til energi.
  • Kontaktperson i forhold til selskabet CTR, herunder betjening af Københavns Kommunes bestyrelsesmedlemmer.
  • Projektledelse af kommende plan for København som fossilfri og klimapositiv.

Opgaverne indebærer tæt samarbejde med selskaberne HOFOR, CTR og ARC og samarbejde med aktører fra andre dele af kommunen, fra virksomheder, forskningsverdenen, regionen og staten. Der indgår også samarbejde med andre byer og med internationale organisationer som C40 og CNCA (Carbon Neutral Cities Alliance), og vi kommer eventuelt til at indgå i et større EU-samarbejde.

Kompetencer

Vi søger to medarbejdere med stor klimafaglig viden og ambitioner for klimaet. Vi lægger vægt på følgende kompetencer:

  • Besidder en relevant uddannelse indenfor energi og klima – og gerne med byernes vinkel i fokus.
  • Viden om og erfaring med klima- og energiplanlægning, energisystemer og energilovgivning.
  • Kendskab til nationale og internationale forhold af betydning for Københavns klimaarbejde.
  • Helhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen.
  • Udviklingsorienteret og strategisk tænkende i forhold til fremtidens energisystemer.
  • God forståelse for at håndtere det politiske arbejde med klimadagsordenen.
  • Har en kreativ og innovativ tilgang til at løse fremtidens klimaproblematikker. 
  • Tidligere erfaringer med at lede og eksekvere komplekse projekter.
  • Trives med at opsøge nye samarbejder med eksterne partnere.
  • God til skriftlig og mundtlig kommunikation på dansk og engelsk.
  • Kendskab til CO²-opgørelsesmetoder og flair for databehandling.
  • Kendskab til Københavns Klimaplan KBH2025 er er fordel.

Vi håber at finde to medarbejdere med kompetencer, der komplementerer hinanden – og de nuværende kolleger.

Om os

Du bliver ansat i klimaenheden i afdelingen PARC (Plan, Analyse, Ressourcer og CO²-reduktion) i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Enheden har ca. 25 medarbejdere, som arbejder med klimaplanen, stormflodsplanlægning, og internationale relationer. Du kommer til at arbejde i klimasekretariatet, som koordinerer og udvikler kommunens indsats for at virkeliggøre målene i Klimaplanen KBH2025. Vi er et hold medarbejdere, der går meget op i at gøre en forskel for byen og for klimaet, og vi værdsætter både gode grin og levende diskussioner. Generelt er der højt til loftet og en uformel omgangstone. Som medarbejder har du stor indflydelse på egne opgaver, og du har gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt.

Som ansat i Københavns Kommune har du arbejdsforhold, der gør det muligt for dig at få balance mellem arbejds- og privatliv, idet du får en arbejdsuge på gennemsnitlig 37 timer inklusive frokostpause og flekstid. Vores kontor ligger centralt placeret i Njalsgade på Islands Brygge.

Yderligere information

Hvis du har spørgsmål om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte enhedschef Charlotte Korsgaard på 2686 5981 eller programleder Jørgen Abildgaard på 6020 9420.

Søg via nedenstående link senest tirsdag den 17. august 2021

Samtalerne finder sted mellem den 23. og 25. august. 

Skriv venligst i ansøgningen, at du har set jobbet på Jobfinder.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen

Forvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.050 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 3 mia. kr. 

Venlig hilsen
Københavns Kommune