Jobbet "En professionel og innovativ storage-administrator" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Region Hovedstaden søger en professionel og innovativ storage-administrator

En af vores stjerner går på pension, og det giver plads til dig – den professionelle og innovative storage-administrator.

I Center for It, Medico og Telefoni (CIMT) bidrager vi til grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen i Region Hovedstaden og understøtter regionens højteknologiske hospitaler og mere end 44.000 ansatte.

Hele vores organisation er på en spændende forandringsrejse, hvor målet er at styrke vores position som en professionel It-organisation, der er en stærk partner for regionens hospitaler, og som driver og udvikler moderne It-infrastruktur.

Vi søger nu en ny stjerne til vores Storage team, en storage-administrator, der har lyst til at være med på vores rejse, og som deler vores ambition om at løfte regionens It-infrastruktur til det næste niveau.

Det skal motivere dig at få testet din faglighed via arbejde i nutidige systemer, og du skal kunne nikke genkendende til beskrivelsen som en udviklingsorienteret person, der har talent for at tænke stort samtidig med, at du leverer gode og stabile løsninger.

Organisatorisk vil du blive en del af sektionen Data & Middleware i enheden Infrastruktur, der har ansvar for at vedligeholde og udvikle regionens store og komplekse, fælles It-infrastruktur.

Stillingens ansvarsområder
Som storage-administrator får du fem dygtige og engagerede kolleger, der sammen med dig skal sikre datatilgængelighed for regionens hospitaler, virksomheder og centre gennem forvaltning og udvikling af regionens storage platforme.

Dine hovedansvarsområder vil være:

  • daglig forvaltning og problemløsning
  • installation, konfiguration og vedligeholdelse af Blockstorage- og NAS systemer
  • forvaltning og vedligeholdelse af Fibre Channel netværk
  • deltagelse i projekter og udviklingsopgaver
  • udarbejdelse af driftsdokumentation

Dine kvalifikationer
For at blive succesfuld i stillingen skal du være en It-professionel, der arbejder proaktivt og tænker innovativt og fremadskuende.

Fagligt forventer vi, at du:

  • tænker helhedsorienteret og har fokus på optimering
  • har erfaring med, eller interesse for, scripting i f.eks. Pyton, Perl, Bash og Powershell
  • har erfaring med storage systemer, både NAS og FC SAN Netværk
  • har erfaring med on-premise infrastruktur men også cloud teknologi
  • har teoretisk viden om både storage og relaterede teknologiområder
  • har erfaring med daglig drift af store It-systemer, evt. i et high-availability miljø
  • kan se storage som en del af et større perspektiv
  • taler og skriver dansk

Personligt forestiller vi os, at du:

  • er handlekraftig, struktureret, proaktiv og meget kvalitetsbevidst i forhold til dit arbejde
  • trives både med selvstændigt arbejde og med holdsamarbejde
  • er en imødekommende person, der bidrager til den gode energi både i eget team og på tværs af organisationen
  • er dygtig til at bevare overblikket og tager udfordringer med godt humør

Vi tilbyder
CIMT og Infrastruktur er en spændende og ambitiøs arbejdsplads, der løser en vigtig samfundsopgave.

Vi er netop rykket 16 pladser op på IT Company Rank listen, der måler virksomhedernes image blandt It-professionelle, og vi bliver blandt andet anerkendt for vores ledelses-og arbejdsplads kultur, vores sociale ansvarlighed og vores balance mellem arbejdsliv og fritid.

Derudover tilbyder vi:

  • et udfordrende og alsidigt job med mulighed for i høj grad selv at præge stillingens indhold
  • en arbejdsplads i et travlt og dynamisk miljø, hvor faglige udfordringer er en vigtig motivationskraft, og vi lægger vægt på at supplere hinanden og bruge hinandens kompetencer
  • et uformelt arbejdsmiljø med dygtige kolleger, god stemning og kontakt til mange forskellige faggrupper

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge, og arbejdsstedet er Borgervænget 3, 2100 København Ø.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Palle Bo Nielsen på telefon 40 32 28 09 eller e-mail palle.bo.nielsen@regionh.dk.

Ansøgningsprocedure
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 28. marts 2021.

Vi holder løbende samtaler og besætter stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.

Du kan læse mere om Center for It, Medico og Telefoni her: www.regionh.dk/imt

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.