Da har du muligheden for at blive en del af Comet koncernens udviklingsteam i Danmark, hvor vi udvikler løsninger indenfor både software, hardware og mekanik.

Vi har brug for dig, hvis du er embedded softwareudvikler og kunne tænke dig at arbejde med både embedded Linux systemer og mere traditionelle realtids operativsystemer.

Faglige egenskaber

  • Du har gerne flere års erfaring i softwareudvikling til embedded systemer.
  • Du er vant til at arbejde i agile teams og lave automatisk test til din software.
  • Du er vant til at arbejde med automatiske byggesystemer og software pipelines, som en naturlig del af automatiseringsprocessen.
  • Du er vant til at automatisere med Python på Linux og Windows, samt skrive værktøjer der gør udviklingen af software eller analyse af log data lettere.

Du er fortrolig med grænselandet mellem hardware og software, kan se systemer og moduler i en større sammenhæng, samt kan programmere i sprog som C++ og Python og anvende Git til versionsstyring.

Softwarearkitektur og designmønstre er ikke fremmedord for dig. Har du herudover godt kendskab eller erfaring med dataanalyse og visualisering, er det yderligere en fordel.

Du kan lide at arbejde med alle lag i softwaren, lige fra device driver niveau, applikationsdelen, samt den grafiske brugergrænseflade. Der laves software til både embedded systemer, men også til host-simulering, samt både Windows og Linux applikationer i sprog som Java, Python og C++.

Personlige egenskaber

  • Du er dygtig og vil gøre en forskel, samt kan lide at blive udfordret teknologisk set.
  • Du ønsker at bidrage med innovative løsninger og forbedringer til vores nuværende og fremtidige produkter.
  • Du er nysgerrig og undersøgende, elsker at tilegne dig ny viden, samt omsætte den til smarte systemer og løsninger, der kan gøre livet nemmere for vores kunder eller os selv.
  • Du er en teamplayer, der også kan arbejde alene når det er nødvendigt.
  • Du er engageret og har en stærk faglig interesse, samt sætter en ære i at udføre dit arbejde med høj kvalitet.
  • Du er proaktiv og informationssøgende, er hurtig til at komme med løsninger, men også detaljeret når det er krævet, samtidigt med at du vil gøre en forskel.

Vi tilbyder
Vi giver dig en enestående mulighed for at forbedre din viden og dine kompetencer.

Vi arbejder i en flad og uformel organisation, med et udviklingsteam der brænder for teknologi og hele tiden søger ny viden, men som også har en masse fælles fritids- og familieinteresser, som vi elsker at dele og udfordre hinanden med.

Vi værdsætter god kvalitet i det arbejde vi laver og søger at levere til aftalt tid og kvalitet. Vi ønsker at arbejde i et motiverende og læringsrigt arbejdsmiljø, der giver de bedste betingelser for at udviklingsteamet kan udvikle og forbedre sig, for at kunne arbejde effektivt i et behageligt miljø.

Du bliver en del af en udviklingsafdeling med udviklingsteams i Schweiz, Tyskland og Danmark og vil kunne forvente mindre rejseaktivitet.

Kontaktinformationer
Hvis du er den kandidat vi leder efter, bedes du indtaste din ansøgning i vores online jobdatabase via dette link: Career Opportunities (successfactors.eu) .

Spørgsmål til stillingen kan sendes til mail.xray.dk@comet.tech eller på telefon +45 72407700.

Vores mål er at rekruttere en ny kollega snarest muligt og valgte kandidater inviteres løbende til jobsamtale hos: Comet Technologies Denmark A/S, Helgeshøj Alle 38, 2630 Taastrup.

Om os
Comet Technologies Denmark A/S er en højt specialiseret dansk virksomhed, med mere end 60 års erfaring indenfor røntgenudstyr til industriel brug. Vores firma er en del af Comet koncernen med mere end 1.600 globale medarbejdere, hvoraf de 35 er placeret på vores kontor i Taastrup.

Comet Technologies Denmark A/S udvikler, producerer og sælger transportabelt røntgenudstyr til vores kunder rundt om i verden. Produkterne omfatter både standard og specialiserede røntgenapparater, egenudviklet software og hardware, samt kundespecifikke røntgensystemer.

Vores produkter anvendes inden for alle industrigrene, hvor der er behov for ikke-destruktiv inspektion af f.eks. skjulte samlinger, svejsninger, støbte komponenter eller fremmedlegemer i blandt andet rørledninger, fødevarer, eller som kvalitetskontrol under fremstillingsprocessen.

Læs mere om os på www.comet-xray.com.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder