Jobbet "Elinstallatør eller maskinmester til hovedstations-elanlæg og 50 kV-luftledninger" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være fagekspert på et nicheområde, som de færreste i branchen kender til? Og vil du være med til at sikre, at vores kunder på Sjælland, Lolland og Falster altid har strøm i stikkontakten?

”Fordi vi arbejder med kritisk infrastruktur, så er vi en vigtig del af den grønne omstilling, og teknologien udvikler sig hele tiden. Så det bliver aldrig kedeligt, for din arbejdsdag bliver virkelig varieret,” fortæller din kommende leder, Lars Nordgaard.

Nexel – vi holder Danmark kørende
I Nexel bygger og varetager vi driften af Cerius- og Radiuselnettet, der sikrer strøm til vores fælles hverdag – på jobbet, i skolen og derhjemme. Du bliver en del af vores Stations- og Linjedrift-afdeling, hvor du får 70 nye kolleger og kommer ind i et team på 16.

Det er os, der står for drift og vedligehold på vores 216 højspændingsstationer samt alle 30-50 kV-kabler og -luftledninger, og vi glæder os til at dele vores viden med dig. Her får du ordnede og trygge forhold – og så står sikkerhed højest på vores agenda. Du kan læse mere om os på Nexel.dk.

Du holder elnettet kørende
Du bliver et vigtigt led i planlægningen af drift og vedligehold af el-anlæg, med fokus på vores 50 kV luftledninger. Og hvis der opstår problemer med at levere strøm til kunderne, er du en del af vores døgnbemandede vagtordning, hvor vi sørger for at genoprette leverancen.

Dine arbejdsopgaver spænder bredt, når du fx:

  • planlægger og følger op på drift og vedligehold af 50 kV-luftledninger samt håndterer mindre projektopgaver indenfor samme område
  • styrer og vejleder eksterne entreprenører i forhold til gravning nær 30-50 kV-kabler
  • varetager elarbejdslederrollen for interne montører og assisterer med teknisk viden i opgaveløsningen
  • udfører fejlsøgning på hovedstationsanlæg
  • deltager i udbudsprocedurer.

Du bruger typisk halvdelen af din tid ude i marken og den anden halvdel på vores kontor i Virum, ligesom du også kan benytte vores flyverpladser i hhv. Ballerup og Haslev. Og hvis du har behov for at arbejde hjemmefra, er der naturligvis også mulighed for det.

Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab
Du bliver en del af en arbejdsplads, der arbejder midt i den grønne omstilling, hvor forandringer er en naturlig del af vores spændende fælles rejse og hverdag.

Desuden tager vi os godt af vores kolleger og har fokus på din personlige og faglige udvikling. Du deltager derfor både i introkurser og får relevant videreuddannelse. Løn efter kvalifikationer indeholder bl.a. forsikringsordning, fleksible arbejdstider, betalt mobiltelefon og internetadgang, adgang til motionsrum samt mulighed for en APV-godkendt hjemmearbejdsplads.

Elteknisk fagnørd, som er topklar på udvikling
Du er typen, der har overskuddet til at justere lidt på dagsordenen og gå de ekstra mil for dine kolleger, når de har brug for det – dine kolleger gør selvfølgelig det samme, når du har brug for en ekstra hånd.Samtidig har du en gejst for at lære nyt og udvikle dig inden for elforsyningsområdet.
Derudover forventer vi, at du:

  • er uddannet elinstallatør eller maskinmester – eller har en anden relevant uddannelse
  • har godt kendskab til drift og vedligehold af elforsyningsanlæg og 50 kV-luftledninger
  • kommunikerer klart og præcist både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk
  • har kendskab til SAP.

Vil du med på rejsen?
Hvis det lyder som noget for dig, så send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt – hellere i dag end i morgen.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lars Nordgaard på telefon 30 32 12 31. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder