Jobbet "Elingeniør / Electrical Engineer for Engine & System Application" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at designe verdens største motor? Bliv vores nye El-ingeniør
Vi designer, udvikler, tester og servicerer store to-takt dieselmotorer, der bruger mindst muligt brændstof og udleder færrest muligt skadelige partikler. Du finder vores løsninger på store skibe, der sejler over hele verden.

Electrical Design – vores kompetencecenter for el-installationer på motoren
Til MAN Energy Solutions i København søger vi en el-ingeniør eller lignende til vores afdeling Electrical Design. Electrical Design er én ud af 6 afdelinger under Engine & System Application, der i alt omfatter 60 medarbejdere.

Electrical Design er vores kompetencecenter for el-installationer på motoren. Vores afdeling består af 9 personer, primært med ingeniør- og elektrikerbaggrund, og hos os vil du blive en del af et lille team af el-fagfolk.

Du kommer til at arbejde med design og dokumentation af installationer med egen-udviklet elektronik til vores elektronisk styrede motorer, hvor høje vibrationsniveauer og temperaturer, i kombination med olie og brændstof, udgør en konstant høj belastning for materialerne. Vores krav til komponentkvalitet er derfor højere end i en almindelig industriel installation. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med de øvrige afdelinger i Engineering og R&D, med fokus på at lave holdbare installationer med sikkerhed i højsædet.

Dine arbejdsopgaver:

  • Applikation af nye systemer og udfærdigelse af tilhørende diagrammer
  • Support af gamle installationstyper og standard instrumentering
  • Vedligehold af eksisterende el-diagrammer
  • Optimering af installationsmetoder til miljøet, herunder opfølgning på praktiske erfaringer fra service

Om dig:

  • Baggrund som el-ingeniør eller lignende
  • Erfaring med opbygning af automationsløsninger
  • Erfaring med diagram tegning, og gerne kendskab til PC|Schematic
  • Du har gode engelskkundskaber, både mundtligt og skriftligt
  • Kendskab til marinesektoren – og vore motorer i særdeleshed - vil være en fordel

Som person er du er fleksibel og selvstændig, og har lyst til at løse dine opgaver i et uformelt tværorganisatorisk miljø. Du er udadvendt og positiv, og en god formidler af dine idéer og løsninger. Endelig er du kvalitetsbevidst og resultatorienteret i din tilgang til dit arbejde.

Vi tilbyder:

  • Et job i en markedsledende og global virksomhed
  • Spændende og udfordrende arbejdsopgaver i en dynamisk afdeling med en stor kontaktflade både internt og eksternt
  • Gode faglige- og personlige udviklingsmuligheder i et job som du selv har mulighed for at præge
  • Vidensdelende, hjælpsomme og fagligt dygtige kolleger i et uformelt miljø

Hvem er MAN Energy Solutions?
Med hovedkvarter i Tyskland beskæftiger MAN Energy Solutions sig med omkring 15.000 medarbejdere over hele verden. Heraf er vi ca. 2.200 passionerede medarbejdere i Danmark fordelt på tre lokationer: København, Frederikshavn og Holeby. Med mere end 250 års erfaring inden for advanced engineering leverer vi en unik portefølje af teknologier og muligheder inden for udvikling af motorer til brug på skibe og i kraftværker over hele kloden. MAN Energy Solutions arbejder ud fra mottoet ”Future in The Making”, fordi vi bl.a. gør en dyd ud af at skabe bæredygtige løsninger og bidrager til en kulstofneutral økonomi.

Hvad kan MAN Energy Solutions tilbyde?
Vi kan dertil tilbyde dig udfordrende arbejdsopgaver, inspirerende arbejdsmiljø og en udstrakt grad af tværfagligt samarbejde, både lokalt og på tværs af landegrænser. Hos os er der højt til loftet og masser af højtkvalificerede og dygtige kollegaer, som arbejder over 120 steder rundt omkring i verden. Vi tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke med pension samt en række andre tilbud, der bl.a. omfatter:

  • Helbredssikring, adgang til fysioterapi m.m.
  • Massageordning
  • Et væld af medarbejderklubber og -foreninger, der dækker alt fra sport til kunst
  • Firmarabatordninger
  • Stor fleksibilitet
  • Gratis parkering

Arbejdssted: Teglholmsgade 41, 2450 København SV

Interesseret?
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte manager Jeppe Thule Andersen på telefon: +45 3385 2072, eller via e-mail: jeppe.andersen@man-es.com.

Ansøgning, CV og relevante dokumenter sendes elektronisk via linket ”Ansøg” senest 8. december 2022.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder