Jobbet "Elektronikmekaniker" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Militær Elektronikmekaniker (Konstabel) til EOD&SEARCH kompagni ved Ingeniørregimentet
EOD & Search Kompagniet ved Ingeniørregimentet i Skive, består af 1 kommandodelingen, tre EOD delinger og Ammunitionsrydnings centeret ARC. som løser en bred vifte af opgaver i rammen af den nye 1 BDE struktur, samt nationale såvel som internationale støtteopgaver indenfor advan-ced search og ammunitionsrydning. 

Kompagniet har stor fokus på en krævende og udfordrende uddannelse, således at enhver i kompagniet er bedst mulig rustet til eventuelle kommende indsættelser såvel nationalt som internationalt. 

Brænder du for tjeneste ved en operativ enhed, og vil du kombinere din uddannelse som elektronikmekaniker, så er dette job i vedligeholdelsessektionen måske noget for dig.

Om os
Vedligeholdelsessektionen byder i vid udstrækning på vedligeholdelse af køretøjer og materiel, samt fornyelse af viden og færdigheder inden for ens speciale. 

Vi er erfarne folk, og du vil indgå i et rigtigt godt team. 

Det er vigtigt for os, da dette giver en unik mulighed for, at vi kan sparre og udfordre hinanden fagligt, på tværs af tilhørsforhold og personelgrupper.

Om stillingen
Den ledige stilling som elektronikmekaniker er en konstabelstilling, og er placeret i vedligeholdelses sektion, som er en del af kommandodelingen.

Vi har samlet fysisk træning 2 gange ugentligt, for at vedligeholde vores fysiske form.

Dine væsentligste opgaver i stillingen vil blive:

  • Diagnosticerer, reparerer og gennemfører eftersyn indenfor fagområdet, efter SEK førerens anvisninger.
  • Løser opgaver såvel i garnison som under feltforhold - eventuelt som en del af fremskudt reparationskapacitet.
  • Vejleder enhedens brugere i eftersyn og brugervedligeholdelse.

Kompagniet har været uden elektronikmekaniker i en lang periode, hvorfor den største opgave bliver at skabe overblik over kompagniets vitale elektroniske udstyr, og lave vedligeholdelse på disse i samråd med sektionsføreren.

Der vil i stillingen blive skabt mulighed for efteruddannelse og kursus.

Den daglige arbejdstid er man-tor kl. 07:35-15:15 og fredag 07:35-13:55.

Om dig
Ansættelsen er betinget af, at du som minimum er udnævnt til konstabel, og har haft tilfredsstillende tjeneste.

Du skal være uddannet elektronikmekaniker, og det er ønskeligt, at du har ingeniørmæssig erfaring, men ikke et krav.

Du skal have bestået uddannelse i grundlæggende autoelektronik trin 3 samt elektriker, styrings- og reguleringstekniker.

Det er et krav, at du har gyldigt kørekort til kategori B, og det er ønskeligt at du har gyldigt kørekort til kategori C.

Du skal have god teknisk forståelse, være opsøgende, og have en høj grad af selvstændighed og faglig stolthed, samtidig med at du bør have en naturlig interesse og flair for at arbejde med nye og højt specialiserede komponenter.

Hvis du vælger at tage imod udfordringen, kan vi tilbyde dig et job, som aldrig bliver kedeligt. En arbejdsplads, hvor der er frihed under ansvar, og med kolleger der altid støtter hinanden.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en faglært konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets Koncern, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært løn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Skive.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kaptajn Thomas Stoltze Andersen på telefon 7282 8501, eller NK KMP Jan Buchwald, telefon 7282 8502.

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte HR-Konsulent chefsergent John K. Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på, FPS-BA-BS243@mil.dk.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 25. august 2019 og ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 35

Stillingen er til besættelse den 1. oktober 2019, men vi venter gerne på den rette kandidat.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.