Jobbet "Elektronikingeniør med RF som speciale " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Danfysik A/S i Taastrup søger dig, som har lyst til at være en del af et team der vedligeholder og optimerer partikelacceleratorer for kræftbehandling i henholdsvis Tyskland og Kina. Med din RF-forståelse er du med til og sikre, at vi kan levere højest mulig oppetid og bidrage til at behandle flest mulige patienter. 
 
Vedligehold og optimering  
Du bliver en del af et team, hvor hvert medlem har sine specialer for tilsammen og levere en totalløsning for vedligehold og optimering af partikelaccelerator, til kræftbehandling fra Ion kilden til behandlingsrummene.    
Du vil få ansvaret for RF-kaviteten og de tilhørende systemer samt vores test site, hvor der blandt andet skal opbygges et komplet RF-system.  
 
Dine primære opgaver er:  

  • At være vores RF-system ekspert
  • Løbende at vedligeholde og opdatere vores enkelte systemer
  • At bidrage til service- og produktionsdokumentation
  • At bidrage til undervisning af vores kunder i ind- og udland
  • At være vores test site ansvarlige 

Du vil få en stilling hvor du, i høj grad, selv vil få ansvar for udførelsen af dine opgaver samt dokumentationen af dine resultater.   
 
Jobbet er internationalt forankret, hvilket betyder at du skal forvente ca. 20 rejsedage om året - primært til Shanghai.  
 
Teoretisk stærk med sans for kundepleje 
Du er uddannet elektronikingeniør og har erfaring med RF-elektronik. Du er stærk teoretisk og formår hurtigt at sætte dig ind i nyt stof. Acceleratoren er et medicoprodukt og du skal derfor kunne beherske komplicerede processer og dokumentation. 
 
Herudover har du god forståelse for forskellige kulturer, da vores kunder primært er kinesiske og tyske. Derudover behersker du engelsk i både skrift og tale.  
Du får mange kontaktflader dels med dine kolleger, dels med underleverandører og kunder, hvorfor det vigtigt at du trives med at samarbejde på alle niveauer.  
 
Du er god til at definere og løse opgaver selvstændigt. Du er samtidig en god teamspiller, der ikke er bange for at tage opgaver uden for dit område. Du løser opgaver og mindre projekter selvstændigt, systematisk og detaljeorienteret.  
 
Danfysik A/S   
Vi udvikler, designer og producerer udstyr til det globale fysikforskningsmarked. Vores hovedprodukter omfatter højstabile strømforsyninger, ion- og elektronacceleratorer samt magnetiske systemer og komponenter til styring af partikelstråler. Vi eksporterer til hele verden og er en af de førende leverandører på området. Danfysik A/S er et helejet datterselskab af Teknologisk Institut.   
 
Kontakt 
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Christian Pilegaard på tlf. 7220 2350.  

Der indkaldes løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 15. maj 2019.  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder